Politikere kan ikke alt. Tag ungdomsarbejdsløsheden. Overalt i verden spilder millioner af unge mennesker deres formative år med lediggang. Særlig i Sydeuropa, Mellemøsten og Afrika vantrives unge mennesker og deres omgivelser ved arbejdsløsheden og de dunkle fremtidsperspektiver, som den manglende dygtiggørelse afstedkommer. I Europa er hver fjerde person mellem 17 og 24 år arbejdsløs. I Afrika er det endnu værre. Se figur 1.

Ungdomsarbejdsløshed, madspild, forurening fra trafik, resistens over medicin og ødelæggelse af verdenshavene er de fem kriser, som er udvalgt for arbejdet i 2015. Kriterierne for udvælgelse af kriserne har været, at der skal være tale om globale, aktuelle og håndterbare udfordringer. De skal være reelle, regionale og samtidig globale. Der skal være tale om en risiko, der opfattes som sådan af mange forskellige samfundsaktører. De valgte risici skal være mærkbare og kalde på svar nu og i det kommende årti. Desuden skal der være tale om kriser, som kan imødegås for at minimere de negative effekter.

Ifølge Marianne Haahr, projektdirektør i Monday Morning Global Institute, er der mange modsatrettede problematikker, der gør sig gældende, når det drejer sig om ungdomsarbejdsløsheden. I en række afrikanske lande har man i dag nået et ganske tilfredsstillende niveau, når det gælder grundskoleuddannelse. Til gengæld er de private virksomheder og industrier, der skal opsuge den megen nye arbejdskraft i Afrika, stærkt underudviklet.

”Nordafrika og Mellemøsten har verdens højeste ungdomsarbejdsløshed på 27,2 pct. Over halvdelen af regionens beboere er under 25 år, og hvert år stiller endnu 2,8 mio. unge mennesker sig op i køen på arbejdsmarkedet. Selvom mange af de lokale regeringer har investeret dele af deres olieindtægter i uddannelse, peger studier på, at de unge ikke har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger,” siger Marianne Haahr om de udfordringer, der vil blive debatteret i Abu Dhabi 9. juni.

I USA og Europa er krisen omkring de unge arbejdsløse og deres manglende uddannelse lige så akutte. Men samtidig vil svarene uden tvivl være forskellige. I hvert fald står det klart, at man i USA har store strukturelle udfordringer – både når det gælder den amerikanske middelklasses evne til at finansiere kostbare universitetsstudier, og når det gælder udfordringen fra teknologiske landvindinger. I Europa er stive arbejdsmarkeder og en svag iværksætterkultur blandt de væsentligste årsager til den høje ungdomsarbejdsløshed.

Marianne Haahr peger blandt andet på, at IBM’s supercomputer Watson i dag er så avanceret, at den vil gøre selv veluddannede akademikere overflødige på samme måde, som det er gået for faglærte industriarbejdere og andre faggrupper, som tidligere var relativt trygge på arbejdsmarkedet.

”Krisen er den samme, men løsningerne må nødvendigvis være lokale. Derfor er det så vigtigt at samle aktører fra erhvervslivet, den offentlige administration, uddannelsesverden og civilsamfundet og inspirere dem til selv at konstatere omfanget af ’den brændende platform’. Når de gør det, og de samtidig trækker på deres forskellige baggrunde, opstår den kollektive kreativitet, som skaber innovation og nye løsninger,” siger Marianne Haahr.

Ifølge Bjørn K. Haugland, chef for alle aspekter af bæredygtighed i DNV GL’s koncernledelse, stiller man den åbne innovationsplatform til rådighed, som Global Opportunity Network er, fordi man ønsker at promovere den tænkning, der handler om at se globale udfordringer som selve udgangspunktet for både nye forretningsmuligheder og øget samfundsmæssig bæredygtighed.

Fælles for de fem udfordringer – medicinresistens, madspild, trafikforurening, ødelæggelse af verdenshavene og ungdomsarbejdsløshed – er, at der rent faktisk er tale om udfordringer, hvor man allerede i dag kan skimte mulige løsninger. At politikere og lokale såvel som globale civilsamfund finder løsninger på fælles udfordringer, er der heldigvis mange eksempler på. På verdensplan står det i dag klart, at mange af FN’s udviklingsmål rent faktisk er godt på vej mod realisering. På samme måde ser man internt i Europa, at målrettede politikker i forhold til trafiksikkerhed og skatteunddragelse skaber konkrete resultater både nationalt og på tværs af grænser.

Georg Kell, der er direktør i UN Global Compact, ser The Global Opportunity Network som et udtryk for, at stadig flere virksomheder træder ind i det ”strategiske mulighedsrum”, som de globale udfordringer udgør.

”Stadig flere virksomheder ser globale udfordringer som muligheder,” siger Georg Kell.