Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

Nettet flyder med sundhedsinformation – og danskerne bruger den.

Skal vi til lægen, besøger vi som hovedregel først Google. Ifølge virksomhedens egne opgørelser gælder det for 75 pct. af danskerne.

Det forklarede Christine Sørensen, politisk chef for Google i Danmark og Norge, på konferencen ’Mange sandheder om sundhed’, som tirsdag blev afholdt af Mandag Morgen og TrygFonden.

Selvom 84 pct. af de adspurgte danskere i en undersøgelse foretaget forud for konferencen siger, at læger, sygeplejersker og andre sundhedsautoriteter har den største troværdighed, er internettet altså alligevel første skridt for de fleste.

Og her støder man hurtigt på forskellige tilgange til sundhedsinformation.

Søger man eksempelvis efter HPV-vaccinens bivirkninger, kommer der først informationer fra Statens Seruminstitut og derefter fra avisen BT.

Statens Seruminstitut redegør for forskningen, mens BT har talt med en overlæge, der godt nok ikke udpeger en egentlig videnskabelig sammenhæng mellem vaccine og bivirkninger, men dog mener, at det kan være tilfældet. 

Ifølge Christine Sørensen handler det for Google om at have et dækkende udvalg af tilgængelig information. 

”Vi tænker ikke os selv som et medie, der skal levere de mest korrekte svar, men som en platform, der skal levere de mest brugte og de mest brugbare svar. Vi har ikke magt over, hvad der står i de enkelte links, men vi bestræber os på, at vores algoritmer afspejler en bred virkelighed,” siger hun.

Brugbar, ikke troværdig information

Den brede virkelighed betyder først og fremmest, at de mest klikkede links kommer op som de første. Derudover prøver Google at sikre, at der er forskellige typer af kilder. Det kan være forskellige medier, portaler eller blogs.

Men Google redigerer ikke i indholdet, og i Googles optik har BT’s overlæge og redegørelsen fra sundhedsmyndighederne samme gyldighed som søgeresultater. 

Også selvom langt de fleste læger anbefaler HPV-vaccinen, mens et fåtal som f.eks. BT’s overlæge stiller spørgsmålstegn ved bivirkningerne for bestemte grupper af piger.

Her er det op til danskerne selv at sortere i informationen. 

”Vi vil som virksomhed gerne være troværdig, men vi leverer ikke indhold. Vores troværdighed afhænger af, om vi kan levere det bedste søgeresultat. Succeskriteriet for os er at levere det, folk gerne vil have, når de søger,” siger Christine Søresen

”Kodeordet er ’brugbar’ og ikke så meget ’troværdig’”, tilføjer hun.

Mens Google spiller på en helt anden bane, skal medierne både leve op til et presseetisk kodeks og til medieansvarsloven. 

På tirsdagens konference kom diskussionen også omkring, hvorvidt der skal opstilles særlige retningslinjer for mediers dækning af sundhed.

Men det er en mediebranche, som allerede har svært ved at konkurrere med de alternative tilgange til viden, Google også præsenterer danskerne for, når de søger på nettet. 

De store techvirksomheder opfatter ikke sig selv som medier og stiller derfor heller ikke på samme måde krav til indholdet.

Heller ikke selv om indholdet måske ikke afspejler den nyeste forskning på sundhedsområdet – eller måske slet ikke forholder sig til sagkundskabens viden om sundhed. 

Stor gennemslagskraft - for alle

Til gengæld er gennemslagskraften på nye digitale platforme potentielt stor, og brugt rigtigt kan de af fagpersoner vendes til et stærkt værktøj i kampen for at forbedre folkesundheden. 

Et eksempel er Christian Bitz, der kendt for flere TV-programmer om kost og ernæring. 

Han er cand.scient i human ernæring og tilknyttet Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital, hvor han er med til udvikle mad til patienterne. 

Og så har han 120.000 danske følgere på Facebook.

”Jeg vil hellere skrive på min Facebook-side end bruge tid på at skrive et indlæg i en avis som Berlingske eller Politiken. Jeg har større mulighed for at påvirke folk på Facebook,” siger Christian Bitz. 

Han lægger vægt på, at avisernes læsertal er i frit fald og med det også deres rækkevidde. På sin Facebook-side har han en direkte adgang til danskerne. 

Nu vil de fleste formentlig ikke indvende noget fagligt til Bitz' indlæg på sin Facebook-side. Han har trods alt gennemført en universitetsuddannelse inden for sit område. Og netop den faglighed er for ham stadig mere vigtig.

Han er dog langt fra alene med sine budskaber om kost og ernæring.

F.eks. har journalisten Peter Falktoft flere følgere end Christian Bitz. Falktoft, der er kendt for sin kamp mod mælk i kosten, bygger ikke sine anbefalinger på en sundhedsfaglig uddannelse.

Den slags er et vilkår, som brugerne af Googles søgemaskine må leve med.

”Det er ikke vores opgave at filtrere. Vi er ikke ude på at begrænse folks ytringsfrihed,” siger Christine Sørensen. 

LÆS OGSÅ:

Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt

Stigende usikkerhed om sundhed – det mener danskerne

En ond cirkel: Dårligt helbred øger tvivl om sundhedsråd