Nyt Job til  
Ole Hvelplund

Han skal sælge Shells grønne budskab i Danmark

At det fossile selskab Shell har en rolle at spille i den grønne omstilling, bliver en noget nemmere historie at sælge, når man har direktøren for en af verdens største biogasproducenter som nationalt talerør. For selv om biogassen er en omdiskuteret teknologi, har de noget, Shell i den grad kan bruge: Politisk opbakning.

Foto: Nature Energy Biogas
Simon Friis Date

Om

Hvem?
Ole Hvelplund

Hvilket job?
Country Chair i Danmark, Shell

Hvorfra?
Administrerende direktør, Nature Energy

14,3 milliarder kroner var prisen, da den danske biogasproducent Nature Energy i november sidste år blev købt af Shell, et af verdens største olie- og gasselskaber.

Og selv om biogasproducenten for nylig kom ud med røde tal og et bundlinjeminus på 251 millioner kroner, ser det ud til, at tilliden til Nature Energy og direktør Ole Hvelplund er intakt.

I hvert fald er Ole Hvelplund lige blevet tildelt rollen som Country Chair for Shell i Danmark.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at Hvelplund får ansvaret for det hollandske selskabs omdømme og såkaldte stakeholder relations i Danmark. Der er tale om et bijob, da han forbliver i jobbet som administrerende direktør for Nature Energy, der efter salget blev et datterselskab under Shell.

Behovet for grøn goodwill er vokset for den fossile storproducent, der i de senere år er kommet i karambolage med både aktivister og advokater.

I februar sagsøgte en gruppe aktionærer i Shell selskabets egen ledelse for mangelfuld grøn omstilling.

I maj kom virksomhedens historisk høje profit under kritisk lup. 

Blå bog

Baggrund

  • Administrerende direktør, Nature Energy
  • Senior vice president, TDC
  • Cand.oecon., Aarhus Universitet

 

Og senest er Shell kommet i de britiske myndigheders søgelys for en reklamekampagne, der beskyldes for at være vildledende greenwashing.

Selskabet har med andre ord akut behov for en grøn modfortælling. Og der er den fynske succeshistorie Nature Energy med Ole Hvelplund som frontfigur et oplagt valg.

Som EU’s energikommissær, Kadri Simson, skrev på Twitter i januar, da hun poserede på et foto sammen med Hvelplund, har EU et mål om at tidoble sin andel af biogas gas frem mod 2030. Konkret vil EU til den tid producere 35 milliarder kubikmeter biogas om året. Nature Energy er i gang med at ekspandere vidt og bredt og har derfor også øjnene stift rettet mod det europæiske marked, som energiselskabet forventer at vinde betydelige markedsandele på.

At Shell har en rolle at spille i en grøn fremtid, bliver en noget nemmere historie at sælge, når man har direktøren for en af verdens største biogasproducenter som omdømme bestyrer. Og selv om biogasproduktionens grønne status er omdiskuteret, har branchen et bredt flertal af politikere bag sig. Både i Europa og i Danmark.

Omtalte personer

Ole Hvelplund

Country Chair Denmark, Shell
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1987)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu



Mandag Morgen logo
Læs mindre - forstå mere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Ansv. ChefredaktørAndreas BaumannDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Mandag Morgen, 2024