Jyske borgmestre vil indføre grønne gulerødder til lokale energiprojekter

Én af den grønne omstillings store udfordringer er, at ingen rigtigt ønsker, at vindmøllerne skal bygges i lige præcis deres baghave. Og at solcellernes sortblå paneler forandrer markerne uden for lige præcis deres by.  

Det problem vil syv midt- og vestjyske borgmestre løse med et nyt forslag om et grønt udviklingsbidrag til kommuner, der går forrest i udrulningen af grøn strøm. 

Vi er nødt til at sætte flere anlæg op med både solceller og vindmøller. Hvis vi vil noget med den grønne omstilling, skal vi også sikre, at der er lokal opbakning i de områder af landet, hvor det er nemmest at placere dem, fordi der er vind og areal til det.

Dorte West
Borgmester i Herning Kommune

”Vi vil alle sammen gerne den grønne omstilling, men det er bare svært at få placeret de her vindmøller,” siger Dorte West (V), borgmester i Herning og formand for Business Region MidtVest, et samarbejde, der udover Venstreborgmesterens egen kommune tæller Struer, Lemvig, Holstebro, Ikast-Brande, Skive og Ringkøbing-Skjern.

”Hvis nu man kunne se, at der faktisk var en gevinst til éns lokalsamfund – udover at man kan få lokale engangsbeløb – sådan at man årligt kan få nogle midler til kommunen, så kan man i højere grad glæde sig over, at der er vindmøller eller solceller,” siger hun.

Helt konkret foreslår borgmestrene et beløb på fire øre per KWh produceret grøn strøm. Den økonomiske gulerod skal understøtte udrulningen af grøn strøm i kommunerne og samtidig sikre, at værdien af vindmøllerne og solcellerne i højere grad tilfalder dem, som opfører dem.

En kortlægning af den samlede opførte kapacitet af sol- og vindenergi fra regeringens landdistriktsudspil fra august viser, at det i høj grad er kommuner i den vestlige del af landet, som driver udviklingen. Se figur 1. De syv kommuner fra Midt- og Vestjylland leverede sidste år 27,1 procent af al grøn strøm i Danmark. 

Nu er man ved at nå et ”mætningspunkt” i de dele af landet, hvor man er gået forrest med udrulningen af grøn strøm. Men den lokale opbakning må forventes at stige, hvis borgerne mærker, at den grønne strøm også genererer lokal velfærd. 

”Vi er nødt til at sætte flere anlæg op med både solceller og vindmøller. Hvis vi vil noget med den grønne omstilling, skal vi også sikre, at der er lokal opbakning i de områder af landet, hvor det er nemmest at placere dem, fordi der er vind og areal til det,” siger Dorte West.  

Borgmestrenes grønne tilskud vil nationalt give omkring 557 millioner kroner i indtægter, lyder deres egne beregninger, som tager udgangspunkt i den producerede sol og vind i 2023. Provenuet skulle så fordeles mellem kommunerne ud fra princippet om, at dem, der producerer mest grøn strøm, belønnes med det største tilskud. 

Regeringen foreslår også bonusordning 

I netop landdistriktsudspillet kommer regeringen med sit eget bud på en bonusordning til kommuner som Lemvig, Herning og Esbjerg, hvor opførelsen af energiprojekter er længere fremme end i det meste af Danmark. 200 millioner kroner i årligt tilskud skal allokeres til kommuner, der bidrager mest med udbygningen af vedvarende energi på land, lyder det i regeringens udspil.  

Så hvorfor foreslår de syv borgmestre nu en anden model, når der allerede forelægger et udspil, der netop skal imødekomme den geografiske ulighed i produktionen af vedvarende energi på land?  

”Det er et rigtig fint forslag,” starter Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig, med at slå fast.  

Det kan godt være, at området, som skal have tre vindmøller, måske skal have noget rekreativt natur et andet sted. Du kan også have nogle huse et sted, hvor du skal have knaldet 200 hektar solceller op. Det er ikke rart at bo inde midt i sådan noget.

Erik Flyvholm
Borgmester i Lemvig Kommune

Men regeringen vil finansiere sin bonusordning via det såkaldte bloktilskud, som udover skatteindtægter udgør grundlaget for kommunernes økonomi. Det betyder kort fortalt, at pengene til at belønne grønne kommuner tages fra de øvrige kommuner, og det kan føre til nedskæringer i velfærden i nogle kommuner. Det kan vise sig kontroversielt. Så borgmestrene foreslår i stedet at finansiere deres grønne gulerødder via elafgiften.  

”Det kan godt være, at området, som skal have tre vindmøller, måske skal have noget rekreativt natur et andet sted. Du kan også have nogle huse et sted, hvor du skal have knaldet 200 hektar solceller op. Det er ikke rart at bo inde midt i sådan noget. Skulle man måske have nogle midler til at kunne flytte tre boliger ud til et andet område?” siger Erik Flyvholm.  

Det er vel argumentet fra regeringens side, at de kommuner, der forbruger den grønne strøm, må betale for tilskuddet til dem, der producerer strømmen. Men det mener I ikke giver mening? 

”Det ville være mere reelt, at fællesskabet – hele nationen – bidrager til, at opgaven bliver løst, og at dem, der tager de største gener, får en håndsrækning. Der er noget økonomi, der ikke skal gå fra den normale velfærd i kommunerne.” 

Fungerende minister for byer og landdistrikter Thomas Danielsen (V) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men siger i et skriftligt svar til Mandag Morgen, at han har noteret borgmestrenes forslag. Han mener dog, at regeringens egen model fra landdistriktsudspillet er tilstrækkeligt. 

“Modellen er et politisk nybrud, fordi de kommuner, som løfter det største ansvar, bliver kompenseret med i alt 200 millioner kroner årligt.” 

Ministeriet oplyser desuden, at regeringen har udvidet den grønne pulje, så vindmølleopstillere nu betaler 313.000 kroner per megawatt, mens opstillere af solcelleanlæg betaler 125.000 kroner for samme megawatt. Borgere og foreninger kan herefter ansøge om midlerne fra puljen. 

Sidste år øgede man desuden kompensationen for naboer til vedvarende energi med 50 procent. Det svarer til op mod 5.000 kroner ekstra om året til dem, der bor tæt på den grønne energi. 

Gulerødder til gamle frontløbere  

Danmark har en målsætning om at være uafhængig af kul, olie og gas i 2050. Produktionskapaciteten af sol- og vindenergi skal altså øges – især hvis regeringen gør alvor af sine planer om at skærpe ambitionerne, så Danmark til den tid optager mere drivhusgas, end vi udleder.  

Ifølge Klimarådets seneste analyse kræver det flere vindmøller og solceller i landskabet, selvom det fortsat kommer til at fylde ”relativt lidt sammenlignet med landbrug og skov”, som det hedder i udgivelsen fra august. 

Produktionskapaciteten skal altså øges, hvilket borgmestrene mener bør ske ved at styrke incitamenterne for de kommuner, der skal overbevise borgerne om, at netop deres hjemby skal gå forrest i den grønne omstilling. Udviklingsbidraget skal dog gå til både ny og eksisterende produktionskapacitet. 

Hvis forslagets pointe er at accelerere den grønne omstilling, burde man så ikke allokere alle pengene til den nye produktion? 

”Grunden til, at vi er et foregangsland, er, at nogle er gået foran. Det må være rimeligt, at dem, der har været i gang i lang tid, også er en del af incitamentet for at gå videre, ” siger borgmester i Lemvig Erik Flyvholm og uddyber: 

”Det er ikke sådan, at folk står og jubler, når vi laver de her vurderinger af områderne.” 

Regeringen har udpeget 18 arealer, hvor planerne om de første energiparker skal realiseres. Her skal der både etableres vedvarende energianlæg, for eksempel solceller eller vindmøller, og Power to X-anlæg, en teknologi, der går ud på, at strømmen fra vind og sol omdannes til grønne brændstoffer.  

I august åbnede sådan et anlæg i landsbyen Ramme tæt på Lemvig, hvor Erik Flyvholm som bekendt er borgmester. Den grønne ammoniak fra Vestjylland kan bruges til fly og skibe. Lemvig, Holstebro og Struer Kommune samarbejder om at forsyne anlægget med vedvarende energi, fortæller Erik Flyvholm. Strøm fra seks vindmøller og 50 megawatt solceller skal bidrage til en CO2-reduktion på 8.200 ton fra den dårlige ammoniakproduktion, ifølge energisektorens interesseorganisation Green Power Denmark. 

I Herning, hvor Dorte West svinger taktstokken, planlægger kommunen lige nu seks vedvarende energiprojekter. I et af tilfældene undersøger kommunen selv muligheden for at opføre et erhvervs- og energiområde syd for motorvejen. Et andet projekt er drevet af en gruppe lodsejere, der vil opstille et solcelleanlæg. Byrådet har et mål om, at el- og varmeforsyningen i 2030 udelukkende skal bestå af vedvarende energi.  

Om borgmestrenes forslag om et udviklingsbidrag eller regeringens bonusordning i fremtiden øger lokalbefolkningens opbakning til projekter som disse, må tiden vise. Men kigger man i krystalkuglen, vil flere vindmøller og solceller med stor sandsynlighed tone frem i det danske landskab.