Finanskrisen har haft den afledte konsekvens, at klimadagsordenen er kommet i stærkere modvind. Det politiske momentum for at sætte fart i omstillingen til en fossilfri økonomi er gået i stå.

Vindmølleindustrien er f.eks. ramt af en investeringskrise, fordi lånemulighederne er forværrede, og lande som bl.a. USA og Kina har kastet sig energisk over det nye skifergaseventyr, der er med til at dumpe priserne, så også markedet for vedvarende energikilder trækkes ned.

Klimakrisen er én af syv forbundne megakriser, som kommer til at præge 2013. Læs analyser af de øvrige kriser her.

Isafsmeltningen i det arktiske område går nu tre gange så hurtigt som i perioden 1993-2003. I sommer afslørede satellitbilleder tegn på afsmeltning på 97 pct. af Grønlands indlandsis, hvor det normale billede ellers er, at isen knækker af i yderkanten. Samtidig er forekomsten af tørke og ekstreme hedebølger om sommeren øget markant i Sydeuropa, USA, Rusland, Kina og Australien ”Vi presser systemet i et omfang og i et tempo, der er større end nogen naturlige klimaforandringer tidligere i historien,” vurderer den internationalt anerkendte klimaforsker James Hansen fra NASA’s Goddard Institute.

Naturen rykker med hastige skridt nærmere det tipping point, der automatisk vil frigøre omfattende metangasser i den russiske tundra og medføre en endnu hurtigere afsmeltning af is fra polerne og bjerggletsjere. Det vil udløse endnu højere temperaturstigninger frem mod århundredeskiftet. Den nordlige halvkugle, herunder Danmark, vil sikkert opleve mere regn, monsterregn og oversvømmelser, men afsmeltningen i det arktiske område åbner samtidig for en ny jagt på olie, gas og andre råstoffer. Ressourcerne bliver lettere og billigere at udvinde. Det har allerede udløst et nyt råstofeventyr på Grønland.

Men det kan forlænge de fossile brændstoffers tidsalder og udløse et feedback loop, hvor klimaforandringerne forværres yderligere. Nogle regioner i verden har derfor udsigt til en dramatisk ændret virkelighed. Ved Middelhavet, i Nordafrika, i Mellemøsten og i dele af USA vil man om sommeren opleve seks grader højere temperaturer. Den varmeste juli i Middelhavsregionen kan blive ni grader varmere end den varmeste juli i dag, fremgår det af Verdensbankens rapport.

Klimaforandringerne vil også forværre den globale fødevarekrise og true høsten i mange lande. Det kan sætte fart i udbredelsen af epidemiske sygdomme og udløse folkevandringer fra byer og regioner truet af oversvømmelser.

Den økonomiske miljøfaktor

DARA, der er en uafhængig humanitær og udviklingsforskningsorganisation med base i Madrid, skønner i rapporten Climate Vulnerability Monitor 2012, at klimaforandringer allerede er en betydelig omkostning for verdensøkonomien. Den kulstofintensive økonomi er skyld i omkring 4,5 millioner dødsfald årligt relateret til luftforurening, farligt arbejde og kræft.

Når de klimarelaterede omkostninger og forureningsomkostningerne af den fossile brændstoføkonomi lægges sammen, løber den årlige regning allerede i dag op i mere end 1.238 milliarder dollar – 1,7 pct. af den samlede verdensøkonomi. Hvis ikke vi gør noget ved klimaforandringerne, vil de årlige nettotab være næsten det dobbelte i 2030. Jo mindre vi gør ved klimaproblemerne, jo større bliver regningen. Se figur 3.

Klimaforskerne er uenige om, hvor mange af de senere års ekstreme vejrkatastrofer der kan tilskrives klimaforandringerne, men der er konsensus om, at forekomsten af ekstreme vejrlig som orkaner, storme, tornadoer etc. vil øges i de kommende år. Der er allerede en tydelig tendens til, at antallet af meteorologiske katastrofer er stigende. Se figur 4. Derfor må man også antage, at forsikringspræmierne vil stige markant, som det allerede er sket hos danske forsikringsselskaber i kølvandet på de oversvømmelser og den monsterregn, der i flere tilfælde har sat tusinder af kældre under vand.

Løsningerne på klimaets megakrise må i stigende grad tænkes sammen med de øvrige miljøudfordringer, som erhvervslivet vil stå over for i de kommende år.

Hvis omstillingen til en grønnere og mere bæredygtig økonomi skal lykkes, er det vigtigt, at der etableres et mere realistisk billede af de samlede og sande miljøomkostninger ved produktionen, så man ikke skubber en masse uforudsete regninger videre til de næste generationer.

Konsulenthuset KPMG har i rapporten Expect the Unexpected forsøgt at estimere de ubetalte miljøregninger i 11 udvalgte sektorer: fly, biler, drikkevarer, kemikalier, el, fødevarer, metaller, minedrift, søfart, olie/gas samt telekommunikation. Deres samlede miljøbelastning er vokset fra 566 milliarder dollar i 2002 til 854 milliarder dollar i 2010, og regningen står til at blive fordoblet hvert 14. år.

Skulle disse brancher selv betale for de miljøomkostninger, de påfører samfundet, ville det i gennemsnit fjerne over 40 pct. af deres indtjening. I fødevareindustrien ville regningen svare til 224 pct. af indtjeningen.

Regnestykket understreger behovet for at nytænke økonomien og de gamle forretningsmodeller.