Ledelse gennem komplekse samfundsudfordringer? Her er tre nøgleopgaver som Mission Manager

I en artikel i Mandag Morgen i begyndelsen af 2023 forudsagde Christian Bason, den tidligere direktør i Dansk Design Center og nu selvstændig konsulent, at fremtiden ville kalde på flere ledere med titlen som Mission Manager.

Vi kan blot konstatere, at fremtiden nu er ramt, og at Bason havde ret i sin forudsigelse. Han havde også ret i, at rollen er udfordrende.

Den missionsdrevne tilgang til at håndtere store komplekse samfundsudfordringer er hastigt i gang med at blive normal arbejdspraksis i flere danske og internationale organisationer. Det er for et stigende antal organisationer i Danmark en ny måde at arbejde på, at tackle problemer på – samt en ny måde at bedrive ledelse på.

Men hvad betyder det egentligt at arbejde missionsdrevet?

En ’mission’ er i vores forståelse synonym med at sætte fokus på og arbejde målrettet, innovativt og ikke mindst vidensbaseret med et komplekst samfundsproblem.

Kompleksiteten består i, at problemet ikke kan forstås, forklares eller løses med afsæt i eksisterende viden og indsatser; der kræves en ny tilgang, en ny tankegang, ny teknisk viden og nye handlinger. Kort sagt: en mission kalder på en substantiel forandring.

Ledelsesmæssigt betyder det, at man må have interesse i at tænke udover eksisterende ledelsesrum (for eksempel virksomheden, forvaltningen, organisationen, afdelingen) og forståelser af kerneopgaver og såkaldte ’målgrupper’ – fordi disse grænser netop har vist sig at være utilstrækkelige til at forstå og løse den konkrete udfordring. Lad os tage et par eksempler.

Unges mistrivsel er kompleks

Der findes mange offentlige og private aktører i samfundet, som beskæftiger sig med børn og unges trivsel, og som hver især gør et stort arbejde for at forebygge eller mindske mistrivslen. 

"At forebygge og afhjælpe mistrivsel kræver derfor forandringer i den politiske, organisatoriske og faglige kapacitet til at fastholde og gribe denne kompleksitet gennem ændrede handlinger." 

Der findes også forskningsinstitutioner, som udgiver rapporter om, hvordan det går med børn og unge – deres sundhed, skoletrivsel og udviklingen i diagnoser. I den offentlige debat er der dog en tendens til et ’bekymringsblik’ fokuseret på stigningen i børn og unges mistrivsel og for ofte på en måde, hvor dimensioner og nuancer forsvinder.

Forskere har for eksempel peget på, at udviklinger i børn og unges mistrivsel beskrives for omfattende og generaliserende, så man efterlades med den opfattelse, at alle børn og unge mistrives eller er i risiko for mistrivsel. Eller at trivsel og mistrivsel er det samme for alle børn og unge.

Med dét afsæt risikerer man at gribe til hurtige og forsimplede løsninger, som ikke styrker samfundets kapacitet til at forebygge og afhjælpe mistrivsel hos de børn og unge, som faktisk har behov.

Missionsledelse kan ikke stille sig tilfreds med dette, fordi en mission bygger på en erkendelse af, at problemer er komplekse og ikke kan løses på én (standardiseret) måde af én aktør eller handling. Børn og unge, som mistrives, gør det på grund af forskellige og sjældent fuldkommen gennemskuelige forhold i deres liv.

At forebygge og afhjælpe mistrivsel kræver derfor forandringer i den politiske, organisatoriske og faglige kapacitet til at fastholde og gribe denne kompleksitet gennem ændrede handlinger. Disse skal understøttes af nuanceret viden om børn og unges trivsel i og på tværs af forskellige arenaer i deres liv, eksempelvis gennem nye måder at tænke inklusion og fællesskab på. 

Power-to-X

Et andet eksempel vedrører den store opmærksomhed, der for tiden er på Power-to-X-teknologi i den grønne omstilling.

Det er helt oplagt en teknologi, der har stort potentiale i de mange sektorer, hvor direkte elektrificering baseret på strøm fra sol- og vindkraft ikke er mulig, men hvor ‘grønne’ brændsler har potentiale til at fortrænge fossile brændsler.

Der foregår derfor en enorm indsats på udvikling af disse teknologier og på etablering af konkrete anlæg mange steder i Danmark og resten af verden. Spørgsmålet er, om vi har omfavnet den fulde kompleksitet af disse helt nye komponenter i vores energisystem?

Hvis man for eksempel forestiller sig, at Power-to-X-teknologi bliver en nøgleteknologi i fremtidens danske energisystem, kan man regne sig frem til, at driften af disse anlæg vil kræve helt enorme mængder af vand. Derfor skal man på samfundsniveau tage stilling til, hvor dette vand skal komme fra. Er vi parat til at bruge en del af vores drikkevandsressourcer til dette formål? Og hvad gør man med det spildevand, der kommer ud af processen?

Disse spørgsmål kan måske godt besvares med lokale løsninger for det enkelte projekt, men skaleringen til systemniveau kalder på en mere systematisk tilgang og en politisk stillingtagen til anvendelse af vandressourcerne. Dette påtrængende behov kommer tydeligt til syne, når man anlægger et missionsperspektiv.

For det enkelte projekt er disse udfordringer forstyrrende og besværlige, men omvendt er der et potentiale for, at en missionsdrevet tilgang kan skabe de rette rammebetingelser, der gør de danske projekter til en del af en skalerbar løsning, som vi kan sælge til resten af verden.

Erfaringer tæller

De to eksempler stammer fra vores arbejde med missioner på Aalborg Universitet. Men vi vil argumentere for, at missionsledelse i alle henseender er dybt afhængig af at have og kunne facilitere solid, kritisk og specialiseret viden om udfordringen. Og dernæst evnen til at handle på den.

Udfordringen er, at missionsledelse ikke i sig selv besidder denne kapacitet og derfor må mobilisere den på tværs af forskellige aktører gennem samarbejde. Vores erfaringer med rollen som Mission Managers viser, at der er tre helt afgørende nøglekompetencer, hvis missionsdrevet ledelse skal blive en succes. 

"En Mission Manager skal kunne kombinere teknisk knowhow med en dyb forståelse for de processer, der driver forandringer, investeringer og skalering."

1. Giv missionen retning med sproget som værktøj

En Mission Manager skal sikre, at missionen bevarer sit fokus på den centrale udfordring, samtidig med at kompleksiteten håndteres på en måde, der undgår forenklede løsninger. Dette kræver sproglig præcision og finesse. Sproget er det vigtigste redskab, som Mission Manageren har til at skabe klarhed og retning. At skabe et nyt fælles sprog, som både internt og eksternt motiverer deltagerne, er afgørende for missionens succes. Mission Manageren fungerer som missionens talerør og skal kommunikere hver eneste beslutning og skridt med præcision – ingen bullshit, ingen tågesnak. Uden klar kommunikation mister missionen sin kraft og retning.

2. Mobiliser viden og forandring på tværs af aktører

En central opgave for Mission Manageren er at sikre, at viden og forandring flyder frit mellem alle involverede aktører. Dette kræver evnen til at oversætte komplekse ideer og mål til forståelige og handlingsrettede initiativer. Gennem forhandling, dialog og udviklingen af et fælles sprog omkring udfordringen, skabes genuine forandringer i praksis. En Mission Manager skal kunne kombinere teknisk knowhow med en dyb forståelse for de processer, der driver forandringer, investeringer og skalering. At bygge bro mellem forskellige interessenter og sikre, at alle arbejder mod det samme mål, er afgørende for at drive missionen fremad.

3. Vær bevidst om dit ansvar

Mission Managerens ansvar rækker langt ud over blot at administrere en proces – det handler om at lede en bevægelse mod et ambitiøst mål. Dette kræver en stærk ledelsesmæssig bevidsthed, hvor evnen til at inspirere og skabe en fælles retning er i centrum. Ledelse i en missionskontekst indebærer ofte, at man skal balancere mellem matrixledelse, hvor ansvar deles på tværs af hierarkier, og det at kunne påvirke både interne og eksterne interessenter. En Mission Manager må være i stand til at lede innovations- og forskningsprocesser, samtidig med at de politiske og strategiske dimensioner håndteres.

Tre personlige kompetencer, der kendetegner en effektiv Mission Manager, er evnen til at være dialog- og konsensussøgende, tillidsvækkende og troværdig. Disse egenskaber er essentielle for at kunne skabe og vedligeholde momentum i komplekse missioner.