De økonomiske udfordringer tårner sig op, og førende økonomer her i kongeriget peger på, at der fra midten af 2020’erne er udsigt til underskud på de samlede offentlige finanser i hvert fald frem til 2075. Uden handling kan vi se frem til et århundrede med underskud på de offentlige finanser.

Derfor er der ingen vej udenom: Den offentlige service skal effektiviseres, slankes og optimeres. Velfærden kan synes at være under afvikling.

Samtidig oplever jeg en stigende interesse for relationers betydning og mulighederne i en relationel tilgang til velfærd. De foreløbige erfaringer fra en sådan tilgang til velfærden taler sit tydelige sprog. Når borgere og professionelle møder hinanden i en ordentlig og relationel samtale og sammen ser både pragmatisk og holistisk på udfordringerne, som den enkelte står med, lykkes det ikke alene at skabe bedre og mere bæredygtige løsninger, vi skaber også billigere løsninger.

Der er altså god grund til at interessere sig for relationernes betydning og muligheden for at bruge dem til at udvikle velfærden. Et eksempel kunne være Horsens Kommunes arbejde med måltidsværter. 4 ud af 10 beboere på landets plejehjem er nemlig underernærede, og det har store konsekvenser for både borgernes sundhedstilstand og deres behov for sundhedsvæsenet. Derfor er det interessant, når måltidsværterne får borgere på kommunens plejehjem til at spise mere ved at gøre spisesituationen mere hjemlig og sørge for, at maden i højere grad bliver et socialt samlingspunkt. Kommunen har da også besluttet at sende flere medarbejdere på kursus for at gøre måltiderne til et fælles højdepunkt på alle plejeafdelinger i kommunen.

Man ved også, at mange hjertepatienter undlader at motionere, fordi de er usikre på, hvordan deres krop vil reagere på fysisk aktivitet. Derfor tilbyder frivillige læger fra Sund Danmark fælles gå- og løbeture til hjertepatienter, for at give dem en tryg og positiv oplevelse ved opstart af motion. ”Løb med din læge” danner samtidig rammen for et mere uformelt møde mellem læge og patient, som gør, at patienten tør stille spørgsmål, de ellers ikke ville have fået svar på. 

Og så er der Aarhus Kommunes igangværende proces med at udarbejde kommunens første politik for aktivt medborgerskab, som jeg hørte om for nyligt. Medborgerskabsudvalget i kommunen opfordrer alle borgere til at lære naboer, kolleger eller venner bedre at kende over en middag og en snak om aktivt medborgerskab. Værten får udleveret en madkurv og en liste med spørgsmål, som snakken kan tage udgangspunkt i. Selskabet sender deres forslag tilbage til udvalget, som på den måde får ideer fra borgere, der ellers ikke ville blive hørt, mens der opstår nye relationer mellem middagsgæsterne.

Af banen!

Flere af de gode eksempler her, der alle er med på Velfærdens Innovationsdag i slutningen af måneden, har fortsat de offentlige medarbejdere som en af de vigtigste faktorer i ligningen, men den økonomiske algebra for velfærden i de kommende år betyder, at det ikke nødvendigvis er holdbart.

Derfor skal vi blive langt bedre til systematisk at opbygge og styrke borgernes forhold til deres omgivelser, f.eks. relationen mellem borgeren og dennes netværk, for derigennem at reducere afhængigheden af systemet. Det var netop pointen i et indlæg på den britiske blog Nurture Development for nylig, hvorfra rubrikken på dette indlæg også stammer.

Det kan lyde provokatorisk, nogen vil måske sige barsk, at sige ”få dig et liv, ikke en ydelse”. Men pointen er, at vejen til det gode liv ikke er banet med ydelser. Tværtimod. Det gode liv leves i relationer, og det er dem, der baner vejen. Derfor skal vi (1) arbejde med vores tilgange og systemer, så vi bliver bedre til at komme af banen, når vi ikke længere er den bedste løsning for borgerne, (2) arbejde målrettet på at reducere afhængighed af systemet for til gengæld at (3) øge den mellemmenneskelige og gensidige afhængighed i netværk og relationer.

Det har organisationen Participle stort held med. De har stiftet en række Circles – cirkler – der er medlemsorganisationer åbne for alle borgere over 50, der bor i et givent område, og som forbinder medlemmerne og hjælper dem med at hjælpe hinanden både socialt og praktisk. Den relationelle service øger ikke bare livskvaliteten for de indtil videre 5.000 briter, der tager aktivt del i deres lokalsamfund. Uafhængige evalueringer viser også reducerede omkostninger for de officielle systemer bl.a. takket være færre genindlæggelser på hospitaler.

Derfor er der også i andre dele af det store udland en stigende interesse for relationel velfærd.

Det er et universelt forhold, at en krise sjældent kommer alene, og ofte er udsatte familier i hyppig kontakt med de sociale myndigheder. I Australien forsøger man at bryde den onde cirkel ved at sætte udsatte familier sammen med familier, der har prøvet noget lignende. Og det virker. Ud fra devisen ”we link up families” har Family by Family siden 2010 skabt et stærkt netværk af familier, som hjælper og støtter hinanden. Det er til gavn for både familierne og lokalområdet.

Modellen er simpel. En familie, som føler sig udfordret i hverdagen, matches med en familie, som har oplevet lignende udfordringer, men er kommet igennem dem. Udfordringerne kan være mange. Nogle oplever vold i hjemmet, andre misbrug. Måske mistrives børnene, eller familien er immigreret og mangler et netværk i lokalområdet. Fælles for familierne er det, at de mangler et socialt sikkerhedsnet i lokalområdet. Og modellen virker. 90 pct. af de udsatte familier fortæller, at deres situation efter mødet med en anden familie er blevet ’meget bedre’.

Jeg tror, at 2015 kommer til at stå i relationernes tegn. Jeg er overbevidst om, at vi i den fortsatte udvikling af velfærden kommer til at høre stadig flere offentlige organisationer og udviklingsansvarlige bruge ordene ”få dig et liv, ikke en ydelse”.