Forløb statens udbud af managementkonsulentaftalen fair? Det spørgsmål bliver ved med at nage i store dele af konsulentbranchen såvel som i staten.

En række fremtrædende konsulenthuse har skarpt kritiseret statens indkøbskontor, Moderniseringsstyrelsen, for håndteringen af udbuddet af den store offentlige rammeaftale for managementkonsulenter. Deloitte blev strittet ud af aftalen, og revisionshuset har efterfølgende indgivet en opsigtsvækkende klage mod staten. Et overraskende træk, der bestemt ikke er hverdag i konsulentbranchen.

Kritikken, som kommer fra de konsulenthuse, der ikke fik en plads i aftalen, drejer sig især om den måde, som konsulenthusene er blevet vurderet på.

Flere af landets førende rådgivere, heriblandt revisions- og rådgivningshuset BDO, har imidlertid taget kritikken et skridt videre og anført, at personlige relationer i styrelsen samt kendskab til styrelsens interne processer har haft betydning for, hvordan konsulenthusenes kvalitet er blevet vægtet i forhold til hinanden. En kritik, som man fastholder.

Med en samlet værdi på omtrent 800 mio. kr. er rammeaftalen for managementkonsulentydelser en af de største offentlige konsulentaftaler, og det er derfor ikke underligt, at taberne er skuffede og forholder sig kritisk til afgørelsen.

Men med beskyldningen om, at netværk og kendskab til moderniseringsstyrelsens arbejdsgange har været medvirkende til at afgøre udbuddet, går konsulenthusene over stregen, mener man i Moderniseringsstyrelsen. Se tekstboks.

Styrelse: usaglig kritik

Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen Hanne Lund-Christensen har således kun hovedrysten tilovers for konsulenthusenes barske kritik.

”Hvem man kender i Moderniseringsstyrelsen, spiller ingen rolle. Det vil vi gerne understrege. Det er en usaglig kritik,” siger hun og fortsætter:

”Vi har grundlæggende forsøgt at gøre det her fuldstændigt vandtæt og fejlfrit, så alle ville være helt betryggede i, at udbudsprocessen har fulgt alle regler og retningslinjer. Derfor er det selvfølgelig ærgerligt, når andre alligevel sår tvivl om, at der skulle have været urent trav.”

Hanne Lund-Christensen fremhæver, at det ville være i strid med udbudsloven at dele oplysninger om udbuddet med de deltagende parter, mens processen er i gang, og hun afviser, at det skulle finde sted i Moderniseringsstyrelsen.

Umuligt at holde adskilt

”Når man udbyder noget i konkurrence, vil der altid være vindere og tabere, og det er der også her. Men det er meget vigtigt for os at sige, at den konkurrence, der har været, har været fair og lige, og at den har været ens for alle,” siger Hanne Lund-Christensen.

Men det har været en langstrakt og speget proces, som i stedet for at vare et halvt år er endt med at strække sig over tæt på et år, hvis man medregner den første udbudsrunde, som på grund af fejl og mangler i udbudsmaterialet blev annulleret i sommeren 2017. I al den tid har konsulenthusenes medarbejdere ikke måttet diskutere udbuddet med den kreds af ansatte i styrelsen, som har arbejdet med udbuddet. Selv om mange af dem i regi af andre opgaver ofte har krydset hinandens veje undervejs.

At forsøge at holde konsulenterne skarpt adskilt fra styrelsens medarbejdere har da heller ikke været planen. For alle parter er så professionelle, at de hverken deler eller forsøger at få fat i oplysninger om udbuddet undervejs, lyder det fra Hanne Lund-Christensen.

”Den måde, man gør det på i praksis, er ved blandt andet at undgå uformelle møder. Man siger, ’nej tak, lad os drikke en kop kaffe på den anden side af udbuddet’. På den måde adskiller det her udbud sig jo ikke fra andre udbud,” siger hun.

Men der er jo heller ingen, der direkte siger, at Moderniseringsstyrelsen har givet vennetjenester. Det, konsulenthusene lægger vægt på i kritikken, er, at man kan have en unfair fordel, hvis man har megen forretning med Moderniseringsstyrelsen på andre områder, fordi man så kender de folk, der arbejder i styrelsen, man kender den måde, de skriver på, og de formuleringer, de lægger vægt på i bedømmelsen. Og så kan man forme sit tilbudsmateriale efter den viden. Kan du afvise det?

”Det fremgår helt klart af materialet, hvad det er for kriterier, vi vil kigge på, og så laver vi en nærmest mekanisk gennemgang af det, hvor vi går ind og ser på, hvordan man lever op til de kriterier, der er i udbudsmaterialet. Vi har haft den samme forudgående dialog med leverandørerne, de har været inviteret til de samme møder, siddet i plenum, hørt de samme ting og læst det samme udbudsmateriale. Så der er ikke nogen, der er stillet anderledes eller bedre end andre,” siger Hanne Lund-Christensen og tilføjer:

”Deloitte er en af de leverandører, som Finansministeriets koncern har brugt rigtig meget og været rigtig tilfreds med. Man kunne også vende den på hovedet og sige, at hvis det er tilfældet (at Deloitte har en fordel pga. det samarbejde, red.), hvorfor er Deloitte så ikke kommet med i aftalen?”

DI: Objektiv vurdering umulig

Men i managementkonsulenternes brancheforening, organisationen Managementrådgiverne under DI, køber man ikke præmissen, at personlige relationer ikke spiller nogen rolle. Gensidig tillid er centralt i løsningen af store konsulentprojekter, og her spiller relationen mellem kunde og rådgiver selvfølgelig en rolle.

Den relation og tillid kan man ikke uden videre sætte ind i et regneark og tage ud af ligningen, siger Henriette Søltoft, der er branchedirektør i Managementrådgiverne. Hun ønsker ikke at kommentere den specifikke aftale, men siger generelt om de offentlige udbud:

”Jeg vil påstå, at det er fuldstændig umuligt at lave en fuldkommen objektiv vurdering, hvor du udelukker alle personlige faktorer. For det er indbegrebet af rådgivning som ydelse, at du køber det af nogen, du har tillid til,” siger Henriette Søltoft, der i samme åndedrag understreger, at det næppe er noget, der foregår bevidst fra hverken rådgiver eller styrelsens side. 

Brancheforeningen er i løbende dialog med Moderniseringsstyrelsen og diskuterer blandt andet måden, hvorpå man køber konsulenter, og samarbejder løbende.

Det er kompliceret at købe konsulentydelser efter udbudsreglerne, fordi reglerne tilsiger, at tilbuddene skal kunne sammenlignes i et regneark, og her er det vanskeligt at putte tillid og gode samarbejdsrelationer ind.

Samtidig er alle enige om, at kvalitet og evnen til at samarbejde godt med en offentlig kunde selvfølgelig skal tillægges værdi i vurderingen af tilbud. Ellers ender man med et bureaukratisk system, og uden at kunderne får de rigtige rådgivere – og det vil ikke være i nogens interesse.

Og det vil heller ikke give megen mening at stramme reglerne, mener Henriette Søltoft. For uanset om det er egentlig udveksling af informationer, eller blot erfaringer med og kendskab til de offentligt ansattes arbejde i styrelsen, så vil det være nærmest umuligt at tage den personlige faktor ud af ligningen.

”Når nogle har en bedre fornemmelse end andre for, hvad der skal skrives for at ramme den rigtige tone i tilbuddet, er det så, fordi de har fået de informationer fra nogen i Moderniseringsstyrelsen? Eller er det, fordi de kender metodikkerne og sproget bedre end andre, fordi de måske har arbejdet mere med dem i styrelsen? Det ved man ikke og uanset hvad, hvordan vil du neutralisere det? Det er meget svært helt at tage den dimension ud af det,” siger Henriette Søltoft.