Mød fem pressede mellemledere

Det midterste lag i ledelseshierakiet kan være en udsat position.

Mellemledere oplever større arbejdspres og føler sig mere stressede i hverdagen end topchefer og medarbejdere, viser en ny analyse fra Djøf. Den kan du læse meget mere om her.

Hver femte mellemleder føler sig stresset i hverdagen, og næsten hver tredje mener, at højt arbejdspres går ud over kvaliteten af deres arbejde. Det er giftige tal, fordi mistrivsel siver nedad.

Mette Kjærgaard Svendsen er chefkonsulent i Arbejdsmiljø København, hvor hun blandt andet arbejder for at sikre bedre trivsel for blandt ledere. Her skitserer hun fem situationer, hvor kommunale mellemledere kan opleve en stor belastning.

1) Når man ikke længere er på samme hold

En mand er leder af et kontor, hvor han er lykkedes med at lave nogle nødvendige forandringer.

Han har oplevet en god fælles bevægelse med medarbejderne, som føler ejerskab over forandringerne.

På et tidspunkt begynder han dog at få modstand fra medarbejderudvalget. Særligt de toneangivende medarbejdere er ikke med ham længere. Han oplever pludselig at stå helt alene.

Det trækker energien ud af ham og tager nattesøvnen. 

2) Når ressourcerne ikke rækker 

En forstander på et plejecenter møder ind mandag morgen til væg-til-møder og masser af mails, blandt andet fra hendes chef, der skriver, at de skal tale om centerets økonomi.

Forstanderen ved godt, at økonomien ikke hænger sammen, fordi pengene er spist op af opsigelser og vikarer. Hun føler, hun burde have taget hånd om det tidligere. Men skrivebordet bugner med administrative opgaver.

Hun har tænkt på at bede om hjælp hos sine lederkolleger, men hun er flov over, at økonomien sejler, selvom det ikke er hendes skyld. 

3) Når pressen truer 

En mand er leder af en daginstitution, der er velfungerende og har et godt ry ude i byen. Men et forældrepar synes, at deres barn bliver overset. De har hørt løfter fra politikerne om bedre normeringer.

Denne her institution har fået 1,2 voksen mere tildelt. Det er for lidt til, at det kan mærkes i dagligdagen. Forældrene bliver vrede og truer med at gå til pressen.

Lederen har prøvet pressesager før og ved, hvor belastende det er – for organisationen, medarbejderne og for ham selv. 

4) Nye ledere vil det hele 

En yngre kvinde er startet i sit første lederjob.

Det er spændende, og hun gør det godt. Men der er ikke sat tid og ressourcer af til, at hun kan komme ordentligt ind i opgaven. Og hun ved ikke, hvem hun skal spørge.

Der er mange problemer, hun skal løse, og svære beslutninger, der skal træffes. Hun har svært ved at prioritere og gennemskue, hvad der skal løses nu, hvad der kan skubbes nogle måneder, og hvad hun måske kan uddelegere eller lade ligge.

Hun føler, der hele skal løses her og nu. Dagene har bare ikke timer nok.

Hun føler sig utilstrækkelig. 

5) Når man ikke kan levere nok velfærd 

Lederen af et bosted mærker, at nogle af hans medarbejdere er frustrerede.

De oplever, at det er svært for dem at levere de ydelser og gøre den forskel for en bestemt borger, som de vurderer, han har brug for og har ret til.

Det er ikke første gang, den slags kommer op på deres møder. Deres borgere er meget sårbare, de har forskellige behov og får ikke altid tildelt de ydelser, som fagmedarbejderne vurderer, de som minimum bør have krav på.

Sagen rammer lige i hjertekulen.