Nu rykker de store penge ud af olien

Der bliver mere end nogensinde brug for det klassiske journalistiske mantra follow the money, når de helt store pengetanke i de kommende år dirigerer investeringer for milliarder ud af fossile investeringer og ind i virksomheder, der kalder sig bæredygtige.

Med penge følger magt, og derfor kommer forvalterne af de grønne investeringer også til at få enorm indflydelse på den grønne omstilling og på virksomheders reelle efterlevelse af Paris-mål og FN's verdensmål.

Der er både grund til håb og bekymring over den udvikling. Først håbet:

MILLIARDERNE er allerede i bevægelse. Den ene store pengetank efter den anden lover en udfasning af fossile investeringer, og stadig oftere sættes der også handling bag ordene.

Centralbankerne verden over er begyndt at inkludere klimarisici og risikoen for stranded assets i deres beregninger og anbefaler de finansielle institutioner at gøre det samme.

Det Internationale Energiagentur (IAE) slog i sidste uge en tyk streg over den fossile æra og anbefaler nu, at der ikke investeres i fossil energiinfrastruktur efter 2021. Det kan ikke længere betale sig at investere sort. Et signal, der giver genlyd blandt investorer verden over.

FN meddelte i april, at man vil stramme kravene til investorernes klimarapporteringer under Principles for Responsible Investment.

Og frontløberne blandt de institutionelle investorer har samlet sig i Net-Zero Asset Owner Alliance (NZAOA), som tæller 37 pengestærke pensionsfonde og forsikringsselskaber. Selvom de kun udgør en mindre fortrop, så forvalter de tilsammen svimlende 34.780 milliarder kroner – eller 15 gange Danmarks BNP. Inden 2050 skal disse investeringer være klimaneutrale (netto nul).

Alliancepartnerne har desuden forpligtet sig til at opstille delmål for 2025 og skrevet under på, at deres investeringer indenfor fem år skal følge målene i Paris-aftalen. Hvis du sparer op i Danica, PFA, PKA, Akademiker Pension, Nordea eller Pension Danmark, er dine pensionspenge omfattet af den aftale.

Alle kan kalde sig grønne og bæredygtige, og de fleste gør det.

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen

Lykkes det alliancen at skrue op for det aktive ejerskab og stemme grøn omstilling igennem i bestyrelser og på generalforsamlinger, så kan nedsivningseffekten i det finansielle økosystem kan blive betydelig, også herhjemme. For eksempel har Nordea Liv og Pension forleden konkretiseret, hvad deres nye politik betyder for dem, der forvalter formuerne i bankens pensionsfonde: Senest 2024 skal bankens underleverandører selv have tilsluttet sig Paris-aftalens køreplan. 

Der er som sagt grund til håb. Men også til bekymring.

LIGE NU bygges vejen, mens investorerne kører på den - mere eller mindre med bind for øjnene. Der er mangel på valide data og målemetoder. Derfor ved ingen, om de ’grønne’ penge faktisk triller et sted hen, hvor de forbedrer klimaet eller lever op til andre bæredygtighedsmål.

Alle kan kalde sig grønne og bæredygtige, og de fleste gør det.

Verdens store investeringsbanker og kapitalfonde hejser alle det grønne flag – hver på sin egen flagstang og med hver sine målemetoder og succeskriterier.

Selv energigiganten Shell hævder at kæmpe for klimaet - alt imens virksomheden i denne uge blev dømt i Holland for sin klimaforsømmelighed og på sin generalforsamling i forrige uge besluttede, at mindst 75 procent af virksomhedens investeringer fortsat skal være fossile.

SPØRGSMÅLET ER, hvilke målfaste standarder, investorerne kan læne sig op ad, hvis de vil undgå de mange pseudogrønne fælder på markedet? Og med hvilken målestok, man for eksempel skal afgøre, om Shell har ret i sin egen fortælling om, at koncernen er midt i en ambitiøs grøn omstilling mod netto-nul i 2050. 

De standarder, der er på vej, giver både grund til håb og bekymring for, om klimaet vinder i sidste ende.

I EU har den globale finanskæmpe Blackrock og resten af finanssektoren for eksempel spillet en aktiv rolle i udformningen af EU's taksonomi for grønne investeringer, og lige nu arbejder gaslobbyen i kulisserne for at få gassen med som en halv-grøn investering-

Fra 1. januar 2022 skal investorer ifølge et nyt EU-direktiv dokumentere bæredygtigheden hos de virksomheder, som de investerer ’grønt’ i.

Men den nye Sustainable Finance Disclosure Regulation mangler stadig præcise krav til data og målemetoder og efterlader elastik i metermål til investorer og virksomheder, der ser en fordel i at overdrive de grønne fortrin, lyder kritikken.

På sidelinjen er der et mylder af grønne branchestandarder og private certificeringsordninger, der kæmper om at udstede grønne beviser, hvis validitet det kan være ganske vanskeligt at gennemskue.

Der bliver helt sikkert brug for at følge pengene.