Lisbeth Knudsen har tilbragt godt 40 år i mediebranchen og har beskæftiget sig med medier og journalistik inden for både print, radio, tv og digitale platforme. De fleste af de 40 år som leder på forskellige niveauer og aktiv i forskellige bestyrelser og organisations-sammenhænge. Hele karrieren igennem har hun kombineret erfaring med både den forretningsmæssige side og den redaktionelle side. Journalistisk udvikling, nye fortælleformer, digital transformation, disruptive innovation og de nye teknologiers indflydelse på mediebranchen er en rød tråd i hendes virke, lige som nye forretningsmodeller, ledelse, politik og samfund altid har været det.
Lisbeth Knudsen tiltrådte pr. 1. december 2015 som direktør og chefredaktør for Mandag Morgen Danmark og som ansvarlig for både redaktionelle aktiviteter og mange andre opgaver med kommerciel udvikling, projekter, analyser, konferencer m.v., som foregår i Mandag Morgen regi.
Hun er adjungeret professor på CBS. Skriver kommentarer og debatindlæg flere steder - bl.a. på Altinget.dk.
Hun er desuden formand den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS Group, formand for bestyrelsen for Odense Symfoniorkester og arkitektvirksomheden Rønnow, Leth & Gori og for faktatjekmediet TJEKDET.dk Hun er formand for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL-grupperne). Desuden formand for bestyrelsen for ENIGMA-museet og medlem af Illum Fondets bestyrelse.
Lisbeth Knudsen er tidligere ansv. chefredaktør for Berlingske og koncernchef (CEO) for Berlingske Media igennem 8 år til september 2015. Før det var hun nyhedsdirektør i DR i 8 år og før det igen i godt 8 år adm. dir. for A/S A-pressen og chefredaktør for Aktuelt. Hun blev uddannet journalist fra 1975 og startede sin karriere på Berlingske som politisk reporter, senere chef for den politiske redaktion, erhvervsredaktør, søndagsredaktør og medlem af chefredaktionen frem til 1990.
Pas på den neutrale embedsmand
KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.
![](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.mm.dk/images/article/15699/9026.jpg)
Vi har haft mange af dem. De har været helt ekstremt dyre, og de har taget helt ekstremt lang tid. Vi taler her om undersøgelseskommissioner, dommerundersøgelser, advokatundersøgelser og undersøgelsesretter. Ukært barn har også mange navne. Erfaringerne er til gengæld ofte, at kolossalt mange anstrengelser og mange menneskers tid krones med bløde landinger og et ansvar, der ikke klart kan placeres. Tamilsagen som den spektakulære undtagelse, der ikke var nogen blød landing og endte i en rigsretssag.
I ganske mange år har politikerne på Christiansborg søgt efter svaret på, hvordan man kan bore en skandalesag ud og kortlægge den på en nemmere, hurtigere og billigere måde med en mellemting mellem åbne og lukkede samråd med ministrene i Folketinget og de dyre undersøgelseskommissioner. Og i lige så mange år er drøftelserne om en forundersøgelsesinstitution stødt på grund.
Nu har Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, kastet sig ud i at fremlægge et nyt forslag til et sådant forundersøgelsesinstrument for Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Forslaget har til hensigt at indføre billigere og kortere forundersøgelser som forberedelse til en eventuel undersøgelseskommission. Forslaget har bragt DJØF, dommerne og advokaterne helt op i det røde felt. Alt efter temperament kaldes det en omkalfatring af hele vores politisk-administrative system eller et udspil, som vil fremme lysten til politisk drilleri med embedsmændene i rollen som ufrivillige gidsler.
VI HAR MINISTERSTYRE i Danmark. Det betyder, at ministeren både politisk og retligt er den øverst ansvarlige for sit ministerområde. Derfor har ministeriets embedsmænd en lydighedsforpligtelse i forhold til den til enhver tid siddende minister. Det betyder helt basalt, at embedsværket arbejder på ministerens vegne og på ministerens ansvar.
Alle disse kommissioner og undersøgelser kommer typisk til veje, når en skandalesag påkalder sig tilstrækkelig stor offentlig og politisk opmærksomhed til, at Folketinget bruger sin kontrolfunktion over for ministre og forvaltning. Regeringen kan også af egen drift vælge at nedsætte en undersøgelseskommission som i tilfældet med en af de virkelig dyre af slagsen: den aktuelle skattekommission, der blev nedsat i 2017.
PIA KJÆRSGAARDS INITIATIV ser denne gang ud til at have noget medvind og måske endda et flertal bag sig. Der er en massiv træthed i oppositionen i Folketinget over de åbne samråd, der ofte ikke fører til andet end mundhuggeri for åben skærm. Der er en massiv og stigende skepsis over for leverancerne af informationer fra ministerierne som svar på udvalgsspørgsmål. Der er en frustration over ikke at kunne opklare, hvad der egentlig er foregået omkring ministerforberedelsen af vigtige sager, som måske er kørt af sporet. Der er en mistænksomhed over for, om embedsmændene bliver politiseret i en sådan grad, at de glemmer embedsmandsdyderne. Det handler blandt andet om lovlighed, sandhed, faglighed, åbenhed om fejl og partipolitisk neutralitet.
På den anden side har vi nogle embedsmænd, der skal kunne regne med, at de ikke bliver trukket ind i det politiske spil. Også når de siger noget, som måske er ilde hørt i forhold til der, hvor et folketingsflertal gerne vil hen. Og vi har nogle embedsmænd, der oplever at fakta og realiteter bliver udfordret, fordrejet og misbrugt i en politisk kamp, hvis det passer ind hos partistrategerne.
DEN DANKE STYREFORM med neutrale embedsmænd, der ikke skal skiftes ud i hobevis, når regeringen skifter farve, er en kæmpe gevinst for fagligheden, kontinuiteten i beslutningerne og for retssikkerheden. Det skal vi ikke pille ved. Heller ikke ved princippet om ministerstyre, som tildeler æren, balladen og ansvaret for alt, hvad der foregår i ministeriet, til en og kun en person: ministeren. De åbne samråd for rullende kameraer har ikke været en gevinst for nogen. Slet ikke for seerne, som er blevet bibragt en ringe oplevelse, når de følger folkestyret i arbejde.
Forundersøgelsesmodellen, vel at mærke med en ekstern udspørger og ikke politikerne selv, kan være en god ting. Det kan hurtigt afklare, om der er noget at komme efter, og hvordan sagen kan skæres til. I den fase må embedsmændene gives samme retssikkerhed som under loven om undersøgelseskommissioner. Ellers er ladeporten åben for, at embedsmændene kommer i en alvorlig klemme, når morgendagens skyldige og skurke skal jagtes.
![](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/84/pia-kjaersgaard.jpg)
Pia Kjærsgaard
![](/small_icon_MM_fuction_email.png)