Hvor VK-regeringen svingede pisken over kommunerne for at øge andelen af udliciteringer, går S-R-SF-regeringen i den modsatte retning. Den lemper nu udbudskravene på en række områder – fra kantinedrift til undervisning, plejecentre og andre sociale opgaver. Det sker med et lovforslag, som efter planen skal fremsættes i Folketinget umiddelbart efter åbningen i begyndelsen af oktober og træde i kraft fra årsskiftet.

Kommunerne vil fremover blive friholdt fra den såkaldte annonceringspligt på en række serviceområder, der er ”mindre egnede til konkurrenceudsættelse”. Se også tekstboks. Samtidig får de friere adgang til at få udført disse opgaver i nabokommunen – eller selv udføre dem for andre kommuner. Og endelig bliver det nemmere for dem at etablere selskaber, der kan konkurrere direkte med private virksomheder.

På samtlige tre områder vender lovforslaget op og ned på den lovgivning, der i VK-regeringens tid var med til at sende udliciteringsgraden kraftigt i vejret. Se figur 1.

Kommunerne hilser loven velkommen med ord som forenklinger og fleksibilitet. Men virksomheder og erhvervsorganisationer frygter, at den vil føre til færre udbud og mindre konkurrence.

”Når det kommer til stykket, ser det ud, som om regeringen vil have mindre og ikke mere samarbejde mellem offentlige og private virksomheder. Fremover kan kommunerne indgå millionkontrakter uden krav til åbenhed og konkurrence. Det går stik imod linjen i vore nabolande og stik imod tendensen i EU,” siger markedschef Jakob Scharff fra Dansk Erhverv.

Hvert eneste år køber kommunerne tjenesteydelser for omkring 80 milliarder kr. Der findes ingen opgørelser af, hvor stor en andel af disse indkøb der vil være omfattet af lovændringen. Men selv om det kun er en mindre del, kan det dreje sig om et marked i milliardklassen.

[graph title="VK har presset udlicitering i gang" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3599b-jre_fig1_vk_har_presset_udlicitering_i_ga.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/fdad8-jre_fig1_vk_har_presset_udlicitering_i_ga.png" text="Kommunerne har øget andelen af udliciteringer under VK-regeringen."]Kilde: De kommunale nøgletal. [/graph]

Bøvlede udbud for småbeløb

Når regeringen fjerner kravet om at offentliggøre udbud på de udvalgte områder, sker det efter pres fra kommunerne, der i dag opfatter kravene som unødigt bureaukratiske. I nogle tilfælde ender udgifterne til at udarbejde udbudsmateriale med at overstige gevinsten.

”Jeg er selv rådgiver for mange kommuner og kan se, at ressourcer anvendt på rådgivning og egne medarbejderes tidsforbrug ikke altid står mål med den forventede gevinst på et udbud,” siger Rikke Thorlund Haahr, chef for offentlig-privat i KL.

Også virksomhederne stønner over bureaukratiet. ”Selvfølgeligt kan det ikke betale sig for kommunerne at bruge store summer på at udarbejde udbudsmateriale, hvis opgaven er meget lille. Det koster også os penge at udarbejde et tilbud. Vi regner med omkostninger på mellem 50.000 og 100.000 kr.,” siger Anders Maegaard, ressource- og udviklingschef i Dansk Flygtningehjælp, som er direkte berørt af lovgivningen. Dansk Flygtningehjælp leverer hvert år danskundervisning til flygtninge og indvandrere for 350-400 millioner kr.

I stedet for at fjerne annonceringspligten over én kam mener han dog, at det ville give bedre mening at se på tærskelværdien – altså beløbsgrænsen for, hvor små kontrakter der skal offentliggøres. Den ligger i dag på 500.000 kr. i løbet af hele kontraktperioden. Løber kontrakten f.eks. over fire år, kan der altså være tale om opgaver for helt ned til 125.000 kr. om året. I den type sager vil en mulig besparelse sjældent opveje omkostningerne ved at udarbejde udbuddet.

Det store spørgsmål er, hvorfor det er så dyrt at udarbejde et tilbud på de små opgaver. I forarbejdet til den nuværende lovgivning, der blev indført i 2007, står det direkte, at ”det ikke er hensigten at indføre detaljerede og ressourcekrævende procedureregler, men alene et sæt af enkle og fleksible regler”. Den hensigtserklæring har tilsyneladende ikke haft den den store effekt.

”I praksis fører kravet om annoncering til, at kommunerne udarbejder noget, der ligner et egentligt udbud, hvor man blandt andet er omhyggelig med at specificere sine krav,” siger Rikke Thorlund Haahr fra KL.

Ifølge seniorforsker Ole Helby Petersen fra KORA, Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner, har kommunerne ”traditionelt stillet ret detaljerede krav til de ydelser, man gerne ville købe”. Han peger dog på, at de i stigende grad fokuserer på, hvad der skal leveres, og ikke hvordan en virksomhed udfører opgaven.

”Flere kommuner ser nu mere på funktionen. F.eks. ved at kræve, at græsset i en park højst må være 5 cm højt, i stedet for at stille krav til, hvordan virksomhederne skal udføre opgaven, eller hvilke maskiner den skal bruge,” siger han.

Den udvikling bidrager Anders Maegaard gerne til: ”Vi modtager meget forskellige udbud fra kommune til kommune og vil gerne være med til at udarbejde branchestandarder for udbud. Det kunne give god læring på tværs af udbyderne hos kommunerne og virksomhederne,” siger han.

[quote align="right" author="Jakob Scharff, Dansk Erhverv."]Det ser ud, som om regeringen vil have mindre og ikke mere samarbejde mellem offentlige og private virksomheder[/quote]

Lille besparelse med store konsekvenser

Det er stærkt tvivlsomt, om det i sig selv kan udløse de store besparelser at ophæve annonceringspligten. Lovforslaget følger op på juni måneds aftale mellem regeringen og kommunerne om kommunernes økonomi for 2013. Her fremgår det, at ophævelsen af annoncepligten kan spare kommunerne for 10 millioner kr. om året eller godt 100.000 kr. for hver af 98 kommuner.

Ud over problemer for virksomheder og marked siger Advokatsamfundet i sit høringssvar, at lovforslaget vil svække retssikkerheden. Når kommunerne ikke skal offentliggøre sine udbud, vil det betyde mindre gennemsigtighed og større mulighed for, at en kommune vælger kendte løsninger og leverandører frem for besværet med at offentliggøre udbuddet. Det kan betyde, at virksomheder reelt behandles forskelligt, og resultatet kan blive en storm af klager. Ifølge Advokatsamfundet kan alene sagsbehandlingen af klagerne meget hurtigt overstige den forventede besparelse på 10 millioner kr.

Rikke Thorlund Haahr afviser dog disse bekymringer. I hendes øjne er forslaget alene et spørgsmål om at ændre en procedure ved indkøb, og hun mener ikke, at kommunerne vil benytte private leverandører i mindre omfang.

Men ikke desto mindre er det netop, hvad leverandørerne er bekymrede for. ”Vi frygter, at kommunerne vil sende færre opgaver i udbud, så markedet skrumper ind, når der ikke længere er et krav til kommunerne om at annoncere deres udbud,” siger Anders Maegaard.

Kommuner hjælper kommuner

Vedtages lovforslaget i sin nuværende form, får kommunerne også nemmere ved f.eks. at bede nabokommunens køkken levere mad til et plejecenter.

”Kommunerne kan nemmere købe ind hos hinanden og bedre udnytte ledig kapacitet. Det kan f.eks. være en fordel, hvis nabokommunen har et stort køkken og kan levere til en god pris,” siger Rikke Thorlund Haahr.

Hvor forståeligt dét end kan være, kan det føre til, at private virksomheder presses ud af markedet.

Det samme kan blive konsekvensen af den tredje store ændring, der giver kommunale selskaber mulighed for at hente 50 pct. af deres omsætning på private opgaver, altså i direkte konkurrence med private virksomheder. I dag er loftet 25 pct.

”Hvorfor er det så vigtigt for kommunerne at etablere virksomheder i direkte konkurrence med private? Historisk har vi set eksempler på, at det er gået galt,” siger Henrik Fausing, afdelingschef i Dansk Byggeri. Han henviser bl.a. til den fælleskommunale asfaltfabrik Tarco, der i mange år opererede i direkte konkurrence med private virksomheder.

Lovforslaget er en direkte konsekvens af aftalen om kommunernes økonomi for 2013. Den fjernede også det krav om at øge andelen af udliciteringer, som VK-regeringen pålagde kommunerne i aftalen for i år. Ifølge denne aftale skulle andelen øges fra de nuværende 25 pct. til 31,5 pct. i 2015.

Ved både at fjerne måltallet og lempe annonceringspligten fjerner regeringen store dele af presset på kommunerne for at øge andelen af udliciterede opgaver.
 

Høringssvarene til lovforslaget kan findes på Høringsportalen.