Ordet digital indgik slet ikke i statsministerens åbningstale til Folketinget forleden. For det var først og fremmest en jordnær tale, der handlede om en reform af erhvervsskolerne, produktionsarbejdspladser, job, velfærd, legoklodser, patenter, biplastre og sortering af husholdningsaffald.

Talen handlede ikke ret meget om konkurrenceevnen og nye indrømmelser til erhvervslivet, selv om de sikkert kommer, når Produktivitetskommissionen giver regeringen mere ammunition – og det forventede finansforlig med Enhedslisten er på plads.

Nogle borgerlige kritikere sagde hånligt, at statsministeren holdt en kartoffeltale. De forsøger at skabe indtrykket af en handlingslammet og ideforladt regering. Og kan de fremmane billedet af en kold og fjern isdronning, der blev forvandlet til en kartoffelskrællende husmor, så ligner det næsten et eventyr, som H.C. Andersen kunne have skrevet, hvis ikke det da snarere var en parodi på moderne politisk spin.

Forsøget på at begå karaktermord på statsministeren er desværre blevet en af de faste konstanter i dansk politik, og her er der grund til at efterlyse en mere seriøs politisk debat, der handler om substansen frem for formen eller kønnet.

Talen var tydeligvis skræddersyet til kernevælgerne og nogle af regeringens mange tabte vælgere, som Helle Thorning-Schmidt kæmper for at vinde tilbage, i den forstand var det en velturneret tale. Og i afsnittet om affaldet ligger kimen til det, regeringen kan gøre til en ny ressourcestrategi, som forhåbentlig kan gøre Danmark til en frontløbernation i omstillingen til en mere ressourcebevidst økonomi.

Statsministeren kunne – og burde måske også – have nævnt digitaliseringen, som invaderer alle danskeres hverdag i en grad, så mange bliver blæst bagover og må løbe rigtig stærkt for at følge med. For netop på dette punkt er regeringen ved at lægge op til meget store forandringer, der kan få vidtrækkende konsekvenser for hele landet.

Digital revolution i Danmark

Kigger man i regeringens lovkatalog for denne folketingssamling, er ordene digital og digitalisering derimod nogle af de hyppigst anvendte ord. Regeringen ønsker nemlig at sætte ekstra fart i udviklingen. Den næste store satsning er den digitale velfærd, og der smedes brede alliancer, som kan forankre indsatsen. Fra 2015 skal 80 pct. af al kommunikation mellem borgere og det offentlige være digital. Papirblanketterne og de fysiske breve bliver udfaset, og ind rykker telemedicin, velfærdsrobotter og digital kommunikation på alle kanaler.

Håbet er, at nye velfærdsteknologiske løsninger kan spare omkring 500 millioner kr. hvert år, fremgår det af den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen i sidste uge fremlagde sammen med kommunerne og regionerne. Men på sigt er potentialerne langt større.

[quote align="right" author=""]Danmarks innovative klasse vil i de kommende år udnytte de digitale muligheder, og mange af de innovative løsninger vil vokse frem i det digitale univers.[/quote]

Og i dag offentliggør undervisningsminister Christine Antorinis it-ekspertgruppe en række anbefalinger til, hvordan it bliver en helt naturlig, integreret og nødvendig del af skolernes undervisning allerede fra 3. klasse, ja faktisk skal it allerede ind i børnehaven. Mange opgaver skal fremover kun kunne laves digitalt, mens lære-
bøgerne og regneprogrammer kører på computere, tablets, smartphones.

Initiativerne tegner billedet af et Danmark, som er i gang med en digital revolution, hvor alle politikområder efterhånden får en digital dimension. Det er en spændende forandringsproces, der involverer alt og alle.

I hverdagslivet er bits og digitale gadgets til stede overalt, lige fra folk går i seng om aftenen, til de står op om morgenen eller er på vej til arbejdet, og der er snart sagt ikke en branche, hvor digitaliseringen ikke slår igennem. 99 pct. af danske børn har internet i hjemmet, og selv de ældre er ved komme med. I dag har en typisk dansk familie 10 enheder koblet på internettet, men i 2020 vil det måske være 50 forskellige ting, vurderer de vestlige landes samarbejdsorganisation, OECD.

Datatransport i fuld fart frem

I de kommende år vil det moderne menneske være omgivet af kommunikerende ting og produkter med indbyggede sensorer, GPS og hukommelseschips. Den menneskelige hjerne og vores fysiske aktiviteter vil konstant være koblet på nettet, og det vil få dybe konsekvenser for, hvordan vi tænker og handler.

[graph title="Dataeksplosionen" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8d66a-arb_fig01_dataeksplosionen_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/002d5-arb_fig01_dataeksplosionen_0.png" text="Mængden af digitale data i verden vil vokse med eksponentiel hast."]Kilde: Digital Universe Study, IDC, 2012. [/graph]

Effekterne er allerede tydelige i dag, men hverken markedet og de politiske reguleringer synes at kunne følge med i omstillingstempoet i den digitale revolution. Det nye Internet of Things vil få datamængderne til at vokse eksplosivt i de kommende år – lige fra supermarkedernes logistiske apparat til smartphones og løbesko med indbyggede datachips. Vi taler om en eksponentiel stigning i de globale datamængder, så de når måske hele 40.000 milliarder gigabyte i 2020. Se figur 1.

I Danmark kan datatrafikken på telefonnettet blive tidoblet, og de mobile telefonnet vil få svært ved at følge med borgernes og virksomhedernes massive brug af smartphones og stadig mere billedtunge overførsler. Investeringer i infrastrukturen vil blive stadig mere presserende.

Allerede i dag foregår 70 pct. af mobiltelefonernes datatrafik på wifi-forbindelser, der er koblet direkte op på det faste net, og det mobile telefonnetværk på både 3G og 4G ville kollapse, hvis danskerne ikke havde mulighed for at surfe via wifi i hjemmet, på arbejdet og under transport. Det er en illusion, hvis man tror, at de mobile telefonforbindelser vil kunne klare fremtidens massive datamængder.

Kun med et lynhurtigt fast bredbånd med fiberoptiske kabler får Danmark den fornødne hastighed og båndbredde til at sikre, at den store omstilling til det datatunge og digitaliserede samfund ikke kollapser i trafikpropper, store forsinkelser, nedbrud og efterfølgende produktivitetstab.

Fiber skiller innovative vindere fra tabere

Nogle lande – som Australien, Sydkorea, Singapore og Luxemborg – har erkendt, at der ikke er nogen vej uden om at investere i den digitale infrastruktur, som med fiberoptiske kabler skaber stabile og lynhurtige forbindelser i fremtiden. Det er simpelthen ved at blive en fundamental forudsætning for at sikre stærk konkurrenceevne og høj produktivitet i fremtiden.

Data og lynhurtige netforbindelser kan også bane vej for en bølge af innovation i samfundet.  En sværm af digitale iværksættervirksomheder, digitale handelsfirmaer, sociale mediefællesskaber, digitale forsamlingshuse, online undervisningsforløb og digitale serviceydelser vil vælte frem og skabe titusinder af nye arbejdspladser.

Danmarks innovative klasse vil i de kommende år udnytte de digitale muligheder, og mange af de innovative løsninger vil vokse frem i det digitale univers. Måske vil teknologien også gøre andre job overflødige, men analyser viser, at der kan blive skabt mere end to nye job for hvert job, der går tabt.

Evnen til at udnytte de nye teknologier og sætte fart i innovationsnetværkerne afgør, om Danmark bliver en vindernation eller en tabernation i den store digitale omstilling. Regeringens plan for den digitale velfærd kan blive en vigtig motor for denne fornyelse, og kravet til alle borgere om at gå på nettet for at få velfærdsydelser og
digital service kan være med til at sætte turbo på omstillingen.

Der ligger også store besparelsesgevinster i den digitale velfærd. OECD har f.eks. anslået, at de europæiske regeringer kan spare op imod 15-20 pct. på de offentlige driftsbudgetter, hvis de bliver dygtigere til at udnytte den viden, der ligger gemt i de store datamængder. Det kan optimere processer i den offentlige sektor og i serviceydelserne til borgerne. Men udviklingen rummer også store risici, som regeringen bør være bevidst om.

Opsplitning i digitalt A- og B-hold

Uden den fundamentale infrastruktur, som giver alle borgere og virksomheder i hele landet adgang til fibernet, kan vi ende som et samfund, der splittes op i et digitalt A-hold og et digitalt B-hold.

A-holdet vil bestå af en digital og globalt orienteret innovationselite, som via lynhurtige fiberforbindelser i de tætbeboede byområder er koblet direkte op på det globale marked og kan udnytte den viden og de nye handelsmuligheder, som internettet skaber. De hører til Danmarks innovative klasse, og de vil fremover kræve adgang til fibernet med samme selvfølgelighed, som andre generationer har krævet stabil el-, vand- og varmeforsyning.

B-holdet vil bestå af de digitale tabere i yderområder, hvor markedets teleoperatører ikke vil investere, eller hvor de har sat prisen så højt, at ingen private har råd til at få trukket fiber ud til husstanden. Yderområderne risikerer afkobling fra de økonomiske vækstcentre og langsomme forbindelser til verdens digitale videnscentre. De unge digitale indfødte vil ikke gide at bo i Udkantsdanmarks digitale taberdistrikter, og det vil få affolkningen til at accelerere.

Selv i byernes randområder kan man ende med, at markedets operatører underinvesterer i det faste net, fordi det økonomisk set er en bedre forretning for dem at presse noget mere ud af det over 100 år gamle kobbernet, som udgør rygraden i TDC’s telefonnet.

[quote align="right" author=""]Hvis Danmark bliver opsplittet i et digitalt A- og B-hold, kan det få fatale konsekvenser for fællesskabets sammenhængs- og udviklingskraft. Det gamle teleforlig fra 1999 har udlevet sig selv, og det er på høje tid, at lovgrundlaget bliver tidssvarende.[/quote]

Det kan bringe samfundet i den paradoksale situation, at markedets operatører overinvesterer og anlægger flere fibernet i byerne, hvor der er høj befolkningstæthed og mange virksomheder, fordi det – set fra operatørens synsvinkel – er økonomisk rationelt og giver hurtig business.

Men samtidig vil de store økonomiske gevinster i regeringens digitale velfærdsplan ligge gemt i yderområderne, i landdistrikterne og de yderste matrikler i kommunerne, hvor markedets operatører ikke ønsker at investere. For det er i yderområderne, at kommunerne virkelig kan spare mandetimer og den besværlige kørsel ud til ældre og velfærdstrængende borgere.

Disse borgere vil ikke kunne serviceres ordentligt i det digitale Velfærdsdanmark, for deres hullede og hakkede forbindelser med for lille båndbredde på 3G- eller 4G-nettet duer ikke til effektiv videokommunikation med hjemmeplejen.

Sig farvel til kobberet

Det er vigtigt, at regeringen forholder sig til den markedsfejl, der eksisterer. Og gør noget ved den, så staten, kommunerne og regionerne ikke går glip af de store besparelsesgevinster, der ligger i overgangen til digital velfærdsservice – bare fordi der mangler fibernet. For hvis Danmark bliver opsplittet i et digitalt A- og B-hold, kan det få fatale konsekvenser for fællesskabets sammenhængs- og udviklingskraft. Det gamle teleforlig fra 1999 har udlevet sig selv, og det er på høje tid, at lovgrundlaget bliver tidssvarende i forhold til de digitale udfordringer.

Den digitale velfærdsaftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner åbner døren på klem for, at der også skal gøres noget ved infrastrukturen. Man har erkendt, at ”adgang til velfungerende bredbånd er en forudsætning for at udbrede digitale velfærdsløsninger”, og i 2014 vil man lave en mere fintmasket kortlægning af den reelle bredbåndsdækning i Danmark for at vurdere behovet for nye initiativer.

Danskerne er nogle af de mest it-parate borgere i hele verden, velfærden kan i de kommende år gennemgå en digital revolution, og virksomhederne kan via digitaliseringen sætte ekstra fart i væksten, produktiviteten og innovationsprocessen. Vi har bare brug for en topmoderne digital infrastruktur, der kan klare det næste eksplosive spring i datamængderne og netværkerne.