Skandia gør det lidt nemmere at være sårbart barn, kræftpatient eller flygtning i Danmark. Peter Holm har som vicedirektør i Skandia det daglige ansvar for at føre pensionskoncernen Skandias visioner om socialt ansvar ud i livet og dermed hjælpe nogle af de grupper i samfundet, som har det sværest.

En af krumtapperne i Skandias CSR-strategi er de såkaldte Ideer for Livet Ambassadører. Ordningen betyder, at de ansatte har mulighed for at bruge et par timer om måneden på at lave frivilligt arbejde i deres arbejdstid.

Det har været en stor succes. Godt fire ud af ti medarbejdere er ambassadører og bruger noget af deres arbejdstid på at hjælpe bl.a. udsatte børn og unge, kvinder i krisecentre, unge i sportsklubber eller give en hånd i en genbrugsbutik. Ordningen har ikke blot hjulpet de udsatte. Den har også gjort Skandia til en mere attraktiv arbejdsplads.

Evalueringer har vist, at over halvdelen af medarbejderne nu ser mere positivt på Skandia som arbejdsplads og er mere stolte. Mange føler også større arbejdsglæde og højere grad af fællesskab på arbejdspladsen. Og stort set alle ambassadører – 94 pct. – tøver da heller ikke med at ville anbefale andre at springe med på vognen.

“Medarbejderne sætter stor pris på, at vi tager et socialt ansvar. Vi oplever også, at ansøgere til ledige stillinger lægger stor vægt på vores sociale ansvar,” siger Peter Holm.

Ordningen har været en stor succes, og for et par år siden ændrede Skandia kriterierne for, hvem der kunne blive ambassadører. I dag er det kun ansatte med mindst 75 pct. af den fulde arbejdstid, der kan tilmelde sig ordningen.

Deler sine CSR-erfaringer

Denne form for corporate volunteering vinder mere og mere udbredelse i Danmark og er et eksempel på, hvordan der kan skaffes flere frivillige hænder til at løfte velfærdssamfundets opgaver, samtidig med at virksomheder bliver mere attraktive arbejdspladser og skaber sig en konkurrencefordel i kampen om den bedst kvalificerede arbejdskraft.

For at hjælpe andre virksomheder i gang med corporate volunteering har Skandia udarbejdet en drejebog, som andre kan lade sig inspirere af.

“Det er en naturlig del af Skandias sociale profil at dele ud af vores viden. Vi starter noget op. Sørger for, at det er bæredygtigt. Og deler så ud af vores viden,” siger Peter Holm.

Skandias sociale profil omfatter også den sociale fond, Ideer for Livet Fonden. Den bevilger penge til ildsjæle, som har børn og unge som deres hjertesag. Fonden har siden oprettelsen for 15 år siden støttet 444 forskellige projekter – lige fra udflugter for børn med forældre i fængsel til lektiecafeer og særlige aktiviteter for nydanske piger.

Skandia var også med til at støtte Natteravnene i den første og svære opstartsperiode og dermed lægge fundamentet til ordningens store landsdækkende succes. Siden fødslen i 1998 har over 30.000 frivillige danskere gået rundt i de karakteristiske gule jakker for at forebygge problemer og sikre mere ro i udsatte områder. Natteravnene har i dag etableret 265 lokalforeninger i Danmark, Færøerne og Grønland.

Ny strategi integrerer CSR i forretningen

Peter Holm bruger for øjeblikket en stor del af sin arbejdstid på at omstrukturere hele Skandias CSR-strategi, så fokus fremover bliver på sundhed og forebyggelse.

Ambitionen er, at den nye strategi kan åbne for en helt ny form for social innovation i Danmark og danne skole for andre pensionskoncerner med tilsammen 3.600 milliarder kr. i pengetanken og dermed på sigt bringe helt nye milliarder i spil for at forebygge sociale og sundhedsmæssige udfordringer.

“Vi er ved at tage et helt nyt greb om vores CSR-strategi. Vi har nogle kompetencer og en viden, som vi kan sætte i spil inden for sundhed og forebyggelse. Derfor vil vi fremover i langt større grad integrere CSR i vores daglige forretning og bruge det som en mere offensiv og strategisk innovationskraft, snarere end at have det som en aktivitet, der kører ved siden af,” siger Peter Holm.

Den nye CSR-strategi bygger bl.a. på erfaringerne fra Skandias svenske moderkoncern. Den har i flere år samarbejdet med de to svenske nationaløkonomer og fremtidsforskere Ingvar Nilsson og Anders Wadeskog, som har kortlagt, hvilke økonomiske konsekvenser det vil få, hvis truede børn og unge ikke får hjælp i tide, men ender på samfundets sidelinje.

De to forskere har regnet sig frem til, at hver eneste ungdomsårgang, der fødes i Sverige, vil udløse en samlet regning på 210 milliarder svenske kr. i form af samfunds- og velfærdsudgifter samt tab af skatteindtægter. Overført direkte til danske forhold svarer det til omkring 100 milliarder kr.

Forskerne har også sammen med Skandia i Sverige lavet en cost-benefit-model, der hjælper de svenske kommuner med at regne på de økonomiske fordele ved at lave en meget tidlig forebyggende indsats med dokumenterede effekter. På den måde kan politikere, embedsmænd og personalet i velfærdssamfundets frontlinje få en bedre forståelse af, hvilke indsatser det bedst kan betale sig at sætte i værk.

“De har forsket i mange år på at udvikle denne model i Sverige. Og hele den motor, som ligger bag den svenske model, er vi nu ved at flytte til Danmark. Ligesom vi lavede en drejebog om corporate volunteering for at dele ud af vores viden, vil vi også dele vores viden om de økonomiske fordele ved en tidlig social indsats. Det vil betyde, at danske kommuner bedre kan se, hvor de kan spare penge ved at lave en tidlig forebyggende indsats. Det kan åbne for en ny investeringssluse af en helt anden kaliber og sætte nogle penge i spil, som ikke har været der før. Og de timer, vi giver vores medarbejdere fri til at arbejde frivilligt, skal derfor også primært ligge inden for sundhed og forebyggelse. Gør de ikke det, giver vi ikke fri,” siger Peter Holm.