Skygger over danskernes fremtidsoptimisme

Generation for generation plejer forældre at overlevere et rigere og mere velfungerende samfund til deres børn.

Men dette såkaldte ’generationsløfte’ har mistet meget af sin kraft.

Spørger man danskerne om deres forventninger til fremtiden, så er der i dag længere mellem fremtidsoptimisterne.

Vi har haft en tro på, at tingene udvikler sig til det bedre, og at i morgen bliver bedre end i går. Og det er de ting, der er under forandring

Camilla Guldberg
Indsigtsdirektør i Operate

En ny undersøgelse viser, at det er en meget lille del af befolkningen, der har en fundamental optimistisk tro på en bedre fremtid, som ellers kan siges at være en vigtig komponent bag hele samfundets forandringsdygtighed.

Kun godt hver tiende dansker tror på, at samfundet er meget bedre om ti år end i dag, og kun hver tredje tror, at deres børn bliver bedre økonomisk stillet, end de selv har været det.

Det har forandringsbureauet Operate opgjort i en ny nationalt repræsentativ meningsmåling, hvor de har spurgt 2.000 danskere om deres grundstemning netop nu, deres syn på en række store samfundsforandringer og deres tro på fremtiden.

Særligt blandt kvinder er der få fremtidsoptimister. Mens det er 16 procent af mænd, der tror på, at samfundet i ’høj grad’ og ’meget høj grad’ bliver bedre om 10 år, så er det kun 8 procent af kvinderne. Se figur 1.

Forandringsbarometer

Målingen er den første i en årligt tilbagevendende undersøgelse ved navn ‘Change Tracker’, der skal måle og følge danskernes holdninger til fremtiden og til de store samfundsomstillinger.

Fordi årets måling er den første, er det selvsagt vanskeligt at sammenligne med andre målinger. Men der er alligevel indikationer af, at fremtidsoptimismen er presset både i udlandet og herhjemme, siger Camilla Guldberg, indsigtsdirektør i Operate.

Fremtiden kommer jo af sig selv, hvad end vi gør. Men hvis vi først mister troen på, at vi kan påvirke udviklingen, så er det skidt

Camilla Guldberg
Indsigtsdirektør i Operate

”Det har været et kendetegn fra mellemkrigstiden, at vi har haft en tro på, at tingene udvikler sig til det bedre, og at i morgen bliver bedre end i går. Og det er de ting, der er under forandring. Især i de store lande som USA og Japan, men også i lande tættere på os sker der en udvikling, der går den forkerte vej,” siger Camilla Guldberg og sammenligner med de systematiske undersøgelser fra Pew Institute, der har været inspirationen til den nye danske måling.

”Vi har ikke målt systematisk på den måde i Danmark i ti år. Men det har vi besluttet os for at gøre i Operate, fordi vi i de mange analyser, vi gennemfører for vores kunder og samarbejdspartnere, kan høre, at der er noget på spil, når det handler om vores tro på fremtiden,” siger Camilla Guldberg.

”Jeg har interviewet danskerne om samfundsforhold i over 15 år, og især over de seneste fem år har stemningen ændret sig. Tilliden til autoriteter i samfundet daler, tilliden til vores ledere og deres evner for at skabe samfundsforandringer ændrer sig.”

De unge deler ikke seniorernes optimisme

På tværs af aldersgrupper varierer fremtidsoptimismen en smule.

Til spørgsmålet om, hvorvidt ”nutidens danske børn vil være bedre eller dårligere stillet økonomisk, når de bliver voksne, end deres forældre har været”, er det kun blandt folk over 50 år og i særdeleshed seniorerne over 60 år, at der er flere optimister end pessimister.

Blandt danskere under 40 år er der flest, der tror på, at nutidens danske børn bliver dårligere økonomisk stillet som voksne end deres forældre. Se figur 2.

”Det skyldes især forventninger om stigende udgifter til krig og forsvar, om flere udgifter til sundhed på grund af det demografiske pres og trivselskrisen og om stigende udgifter til klimasikring og understøttelse af den grønne omstilling. Det kommer alt sammen til at koste dyrt, og det sætter sig i folks svar – især i de unges tro på en bedre fremtid,” siger Camilla Guldberg.

Udgangspunktet for hele undersøgelsen er, at samfundet står over for store og komplekse udfordringer på mange fronter. Nogle af de største omstillinger drejer sig om klima, digitalisering, sundhed, diversitet og arbejdsmarked.

Diversitet og digitalisering er de eneste af de fem omstillinger, hvor flest danskere synes, det går godt. Men det er samtidig de to omstillinger, der anses som mindst vigtige af de fem. Se figur 3.

Og for ingen af omstillingerne er der en oplevelse i befolkningen af, at vi som samfund har en klar plan for, hvad der skal ske.

Dyb sundhedspessimisme

Samtidig viser tallene, at det for de vigtigste omstillinger går alt for langsomt. Sundhed bliver i undersøgelsen vurderet som den vigtigste samfundsomstilling, der samtidig er mest udfordret.

”Sundhedsområdet er klart den vigtigste af de fem omstillinger, vi spørger til. Og det er præget af forestillingen om et sundhedsvæsen, der er i knæ og slet ikke kan møde forventningerne fra borgerne, i takt med at vi bliver ældre og får brug for meget mere pleje. Læg dertil bekymringen om stigende psykisk mistrivsel,” siger Camilla Guldberg.

Pessimismen bunder selvfølgelig i folks egne oplevelser med sundhedsvæsenet og mediedækningen af sundhedskrisen. Men tipper disse oprigtige bekymringer for vores pressede samfund helt over i en egentlig dystopi, kan det blive en selvopfyldende profeti.  

”Fremtiden kommer jo af sig selv, hvad end vi gør. Men hvis vi først mister troen på, at vi kan påvirke udviklingen, så er det skidt,” siger Camilla Guldberg.

”Det er noget, vi prøver at gøre opmærksom på. Vi skal passe på, vi ikke mister noget værdifuldt i vores samfund, som er den der tro på, at hvis vi engagerer os i vores demokrati og bruger vores innovationskraft, så kan vi præge vores samfund i den retning, vi ønsker.”

Den grønne omstilling er kommet i fokus bredt set

Lige efter sundhed kommer den grønne omstilling som den omstilling, der er vigtigst i danskernes øjne.

Og bag de mange bekymringer om klima, biodiversitet og naturkrisen er der også optimisme at spore, påpeger Camilla Guldberg.

Vi skal passe på, vi ikke mister noget værdifuldt i vores samfund, som er den der tro på, at hvis vi engagerer os i vores demokrati og bruger vores innovationskraft, så kan vi præge vores samfund i den retning, vi ønsker

Camilla Guldberg
Indsigtsdirektør i Operate

”Hvis jeg skal pege på det mest opløftende, så er det, at den grønne omstilling har fået den brede befolknings opmærksomhed og mod på handling. For blot fem år siden var det mest en hjertesag for de unge, og mange partier havde ikke rigtig en politik på området. Men nu er det et fokus på tværs af aldersskel med store forventninger til handling,” siger hun.

Danskerne peger på ’reduceret overforbrug’ som den vigtigste indsats på klimaområdet – altså at vi reducerer vores eget forbrug af for eksempel tøj, elektronik og møbler. Hockeystavsoptimismen om, at den teknologiske udvikling redder os to minutter i lukketid, er på tilbagetog.

”Klimaforandringerne, herunder for eksempel vinterens stormflod, har medvirket til at gøre noget ganske abstrakt, meget konkret og alvorligt. Vi stiller derfor højere krav til os selv, og er ikke længere bange for at pege på løsninger, der også kræver noget af os alle sammen,” siger Camilla Guldberg.

”Det er virkelig opløftende, for vi har brug for medspil fra alle for at skabe positive forandringer.”