Flygtningekrisen har mobiliseret en hidtil uset vilje og lyst hos danskerne til at hjælpe.

Folk ønsker ikke blot at give et økonomisk bidrag til en af landets store humanitære organisationer for at hjælpe folk fra bl.a. det krigshærgede Syrien. De vil også donere en del af deres tid som frivillige hjælpere.

Nogle vælger at blive kontaktfamilie for flygtninge. Andre rejser ud til brændpunkter for at hjælpe til. Nogle bruger sit netværk og venner på sociale medier til at skaffe udlændinge tag over hovedet eller et job. Andre arbejder i genbrugsbutikker, indsamler tøj eller på anden måde vælger aktivt at bruge en del af deres liv på at hjælpe folk i nød.

Generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl betegner danskernes måde at hjælpe på som et paradigmeskifte.

"Vi ser en meget spændende udvikling for øjeblikket. Vi oplever en voldsom stigning i antallet af folk, som ikke bare vil donere penge, men som også vil bruge sig selv og donere tid. De ringer til os for at høre, hvad de personligt kan gøre. Vi er kommet et kvalitativt skridt videre fra penge til handling. Det har vi aldrig oplevet før i så massivt omfang. Det ligner et paradigmeskifte," siger Anders Ladekarl.

Samme opfattelse bliver delt af andre organisationer. Ikke siden de ungarske flygtninge kom her til landet i 1956 som følge af Sovjetunionens invasion, hvilket førte til dannelsen af Dansk Flygtningehjælp, har Danmark oplevet en tilsvarende vilje fra befolkningen til at hjælpe folk på flugt i så stort et omfang, mener national chef i Red Barnet, Kirsten Lund Larsen.

"Der har vist sig en fantastisk mobilisering af folks medmenneskelighed og behov for at vise, at de kan gøre noget. Vi skal tilbage til perioden med Ungarn i 1956 og den hjælp, der blev givet dengang, for at finde noget tilsvarende," siger Kirsten Lund Larsen.

Bad timing

Selv om ngo’erne melder om rekordstore indsamlingsbeløb, kan det vise sig at være skønne spildte kræfter. For mens danskerne kaster millioner af kroner ned i raslebøsserne, vil regeringen skære lige så mange millioner i bevillingerne til de store organisationer som led i den massive besparelse på udviklingsbistanden på 2,9 milliarder kr. Det kommer også til at gå hårdt ud over ngo’ernes langsigtede arbejde i forskellige fattige lande.

Inden for de sidste tre uger har 3.500 danskere meldt sig som frivillige hos Røde Kors, og de bliver grundstammen i projektet "Venner viser vej". Projektet skal sikre, at alle flygtninge får en dansk ven eller et dansk netværk og dermed får lettere ved at blive integreret i det danske samfund.

Røde Kors er i øjeblikket i fuld gang med at afholde 15 folkemøder over hele landet og åbent hus-arrangementer på alle sine 17 asylcentre, hvor interesserede – lige fra enkeltpersoner og søsterorganisationer til kommuner og private virksomheder – kan melde sig på banen og være med til at løfte opgaven.

Mens Røde Kors har travlt med at sende de første millioner af sidste weekends rekordstore indsamlede beløb på 25 millioner kr. af sted for at styrke indsatsen i Syrien og i nærområder som Jordan og Libanon, er organisationen samtidig ved at justere budgettet. For den får skåret ca. 19 millioner kr. i sin bevilling fra staten.

"Jeg oplever det som en slags modreaktion, når så mange mennesker kan samle så mange penge ind sidste weekend. Der er en meget stor vilje blandt befolkningen til at kompensere, når vi oplever nedskæringer. Hvis tendenser holder, tyder det på, at civilsamfundet begynder at tage større ansvar og tager magten tilbage," siger Anders Ladekarl.

To modsatrettede strømninger

Regeringen vil skære knap 3 milliarder kr. på udviklingsbistanden til næste år, så den kommer ned på 0,7 pct. af BNI.  Det betyder stop for bistand til flere lande, lukning af ambassader og lavere bevillinger til en række organisationers langsigtede arbejde. Se figur 2.

Regeringen vil formentlig kunne samle flertal for nedskæringen sammen med de øvrige partier i blå blok. De konservative afviser dog, at de vil støtte en aftale om finansloven, hvis der bliver skåret så dybt i bistanden.

Den historisk hårde beskæring af udviklingsbistanden deler også vælgerne. For nylig viste en måling foretaget af Norstat for Altinget, at et flertal af danskerne er imod regeringens planer. Men en måling foretaget af Gallup for Berlingske viser et andet resultat. Se figur 3.[graph title="Vælgerne er delte om besparelser" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/f142e-tka_fig03_vaelgerne-er-delte-om-besparelser.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5a74d-tka_fig03_vaelgerne-er-delte-om-besparelser.png" text="Vælgerne er splittede om, hvorvidt der skal skæres ned på udviklingsbistanden"]Kilde: Norstat for Altinget.dk og Gallup-måling foretaget for Berlingske [/graph]

National chef i Red Barnet Kirsten Lund Larsen er enig i, at befolkningen er delt på området.

”Vi oplever to modsatrettede strømninger for øjeblikket. En del, som ønsker stramninger af udlændingelovgivningen og beskæringer. Og et andet Danmark, som ikke ønsker nedskæringer, lavere hjælp til udlændinge, nyt kontanthjælpsloft og ophævelse af børnepakken med bedre normeringer i daginstitutionerne,” siger Kirsten Lund Larsen,

Red Barnet var glade for i sidste måned at få rekordstore 12 millioner kr. i raslebøssen ved sin årlige landsindsamling. Nu står organisationen til at få klippet 15 millioner af sin bevilling. Det svarer ifølge organisationen selv til, at den kan hjælpe 180.000 færre børn. Chefgruppen i Red Barnet vil inden månedens udgang komme med en plan for, hvordan besparelsen skal gennemføres.

Den vil dog næppe komme til at berøre Red Barnets kommende initiativ om ”Velkommen til Danmark”-familieklubber. Målet med disse familieklubber er, at frivillige kan melde sig på banen for at byde flygtningefamilier velkommen og forsøge at integrere dem i lokalmiljøet.

”Jeg er sikker på, at vi ikke får problemer med at skaffe nok frivillige med den interesse for at gøre noget, som vi oplever for øjeblikket,” siger Kirsten Lund Larsen.

En folkebevægelse tager form

Folkekirkens Nødhjælp ligger på samme linje. De har efterlyst frivillige, da de til januar åbner den første butik i København med overskudsmad. Formålet er, at danskerne skal lære at smide mindre end de nuværende 700.000 tons mad ud hvert år og samtidig skabe overskud til verdens fattigste og sikre global bæredygtighed.

”Der har været så overvældende stor interesse for at arbejde frivilligt, at vi nærmest skal åbne 20 butikker for at have nok plads til alle frivillige. Folk har et utroligt stort behov for at handle og gøre noget udover at donere flere penge. Det er ikke bare ældre på pension og unge studerende. Det er også børnefamilier med en travl hverdag, som gerne vil gøre en forskel,” siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen.

Det spontane indsamlingsshow på DR1 og TV2 i sidste måned gav 86 millioner kr. Pengene skal nu bruges på konkrete projekter i Syrien, Tyrkiet, Irak, Libanon og Jordan.

De sociale medier spiller også en enorm betydning for hjælpearbejdet. Nogle danskere har nærmest ved en tilfældighed fået skabt sin egen lille nødhjælpsorganisation via Facebook og andre sociale medier.

Som f.eks. Gry Hebeltoft Ravn fra Hundested, der blot ville tage lidt ekstra tøj og penge til flygtninge med i sin kuffert på sin rejse til Lesbos i Grækenland. Men få dages indsamling via Facebook endte med 9 containere og 2 fyldte lastbiler med tilsammen 200 tons tøj, sko og soveposer samt 450.000 kr.

På samme måde er foreningen Venligboerne også ved at udvikle sig til en hel folkebevægelse, der bl.a. yder tolkebistand, arrangerer ture og hjælper flygtninge med at komme i job og uddannelse, skabe et hjem og på andre måder blive integreret i det danske samfund.

Det begyndte med, at en lille gruppe mennesker i Hjørring skiftede navn fra vendelboere til Venligboere, og på rekordtid har bevægelsen bredt sig til store dele af det øvrige land.

Venligboerne samarbejder også med Furesø Kommune. Her mærker borgmester Ole Bondo Christensen (S) – der er tidligere formand for Thorning-regeringens task force om integration – også en stor vilje til at hjælpe flygtninge.

Da kommunen tidligere på året havde indkaldt til borgermøde for at få hjælp til at skaffe nok boliger og mulige kontaktpersoner til nye flygtninge, regnede han med, at der ville komme omkring 30 mennesker.

”Men der kom 130. Nogle af dem ville gerne leje et værelse, en overetage eller et anneks ud. Og andre ville gerne være kontaktperson. Så nu har vi 104 kontaktfamilier og dermed en kontaktfamilie til alle vores flygtninge. Det er meget positivt,” siger Ole Bondo Christensen.