Stormfloder kan smadre en stor del af Danmarks infrastruktur

Havet har i århundrede været Danmarks styrke, men nu er det ved at blive en national trussel.

En betydelig del af vores infrastruktur og bygninger er i fare for oversvømmelser. Og vi er slet ikke forberedte på, hvor dyrt det kan blive.

Helt nye tal fra DTU viser, at vi hidtil har undervurderet risikoen og skadespåvirkningerne ved stormfloder. I de værste scenarier kan stormfloder koste op til en halv million bygninger og skader for over 400 milliarder ved slutningen af dette århundrede. Selv med et mere moderat scenarie kan tabene løbe om i skader på hundrede tusinder af bygninger med en dertilhørende trecifret milliardregning. Se figur 1.

For professor i klima og økonomi fra DTU Kirsten Halsnæs, der også er ophavsperson til undersøgelsen, kan det blive alvorligt, hvis der ikke snart bliver taget nogle store politiske beslutninger. 

Der er ingen tvivl om, at der vil komme en stigning i antallet af skadede bygninger og boliger sammenlignet med tidligere stormfloder, og utroligt mange danskere ville blive påvirket psykisk, socialt og økonomisk. 

Kirsten Halsnæs
Professor i klima og økonomi fra DTU.

”Der er ingen tvivl om, at der vil komme en stigning i antallet af skadede bygninger og boliger sammenlignet med tidligere stormfloder, og utroligt mange danskere ville blive påvirket psykisk, socialt og økonomisk. Så det her problem er meget alvorligt, hvilket de seneste par måneders oversvømmelser også viser,” siger Kirsten Halsnæs.

I takt med at vandmængden stiger, forventes det, at de danske kyster oftere og oftere vil blive ramt af de sjældne stormfloder. De går ellers under navne som 20-årshændelser, 100-årshændelser og 1.000-årshændelser, der indikerer sandsynligheden for, at vejrfænomenet rammer. Men sandsynligheden vokser i takt med vandstanden, så det, der før var 20-årshændelser, nu kan blive 10-årshændelser.

”Vi kan ikke blive ved med at snakke om hændelserne, som om de ikke eksisterer eller aldrig kommer til at ske, for det gør de. Og her er løsningen ikke kun diger, for vandet kan trænge igennem via vandløb og ved højt grundvand, så det kræver, at vi tænker problemet meget mere systematisk og åbner op for andre løsningsmuligheder, end vi hidtil har gjort,” siger Kirsten Halsnæs.

En smadret infrastruktur er et smadret samfund

Spørgsmålet, der trænger sig på, er derfor: Er det danske samfund gearet til eller forberedt på klimaforandringernes voldsomme konsekvenser for vores infrastruktur og dermed vores hverdag? Det er vi langt fra, lyder den nedslående vurdering fra Erik Rasmussen, der har stiftet netværket Navigating 360, hvor en række fremtrædende forskere på tværs af discipliner vurderer samfundets handlekraft over for ekstreme udfordringer.

Netværket har sammen med en kreds af toneangivende organisationer netop vurderet de samfundsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne, og de bekræfter ifølge Erik Rasmussen, hvor langt bagefter vi er med at løse en af Danmarks potentielt største risici. 

Vi må indstille os på, at 100-årshændelser kan blive det normale og koste trecifrede milliardbeløb og hundredtusinder af ødelagte huse og infrastruktur.

Erik Rasmussen
Stifter af netværket Navigating 360.

“Vi må realistisk vurderet indstille os på en stigning i vandstanden på op imod en meter i dette århundrede med voldsomme økonomiske, infrastrukturelle og menneskelige omkostninger til følge. Stormfloder skaber en række afledte konsekvenser, for det er jo ikke bare huse, der står under vand. Det er forretninger, færdselsårer, lufthavne og telekommunikation og alt det, der holder samfundet i gang,” siger Erik Rasmussen og tilføjer:

“Vi må indstille os på, at 100-årshændelser kan blive det normale og koste trecifrede milliardbeløb og hundredtusinder af ødelagte huse og infrastruktur.”

Regeringen er jo optaget af det her og lancerede i efteråret en klimatilpasningsplan, der afsætter 1,3 milliarder til området. Er det ikke et tegn på, at problemet bliver taget alvorligt?

”Nej, beløbet illustrerer snarere, at regeringen ikke for alvor har erkendt det reelle omfang af problemerne, og hvor meget det haster. Hver uge og måned tilfører nye beviser på, hvor omfattende kræfter vi er oppe imod, og hvor lidt 1,3 milliarder rækker. Der er akut brug for en langt mere realistisk politisk og økonomisk vurdering, ellers skubber vi en ubehageligt stor overraskelse foran os,” siger Erik Rasmussen.

I en skriftlig kommentar til Mandag Morgen skriver miljøminister Magnus Heunicke (S) at de ”omfattende skader, som boligejere og kommuner har oplevet de seneste måneder med al tydelighed viser, at vi ikke er godt nok rustet til fremtiden”. Derfor er ministerens mål også at sætte tempo på både kommunale kystbeskyttelsesprojekter og støtte større vital infrastruktur, der udgør ”særlige statslige værdier, som Københavns lufthavn og metro”, skriver han og opsummerer:

”Det er første vigtige skridt på vejen i arbejdet med at tilpasse Danmark til fremtidens voldsomme vejr.”

Københavns Lufthavn under vand?

I forrige uge udkom Kystdirektoratet og DMI med en rapport, der viser skaderne i hovedstadsområdet ved en stormflod på op til fem meter. En stormflod af den kaliber vil påvirke kollektiv trafik som S-tog og metro, der ville kunne blive sat ud af spil. En oversvømmet landingsbane i Københavns Lufthavn ville kunne sætte al lufttrafik i Danmark på pause i en længere periode på grund af kortslutning af kabler og tekniske anlæg, mens de forsyningsselskaber, der ligger tæt på vandet, i værste fald kan sætte fjernvarme, fjernkøling, gas, vandforsyning og spildevand ud af drift i en rum tid, som DMI og Kystdirektoratet skriver i deres seneste rapport om stormflodssikring af Hovedstaden.

Københavns Lufthavns Accountable Manager, Kristoffer Plenge-Brandt, at han ikke regner med, at lufthavnen ville kunne blive sat ud af drift i et helt år, men at ”det er klart, at der skal bygges på et sikringsniveau i lyset af hyppigheden af stormfloderne og effekterne, de medføre, ” skriver han i en kommentar til Mandag Morgen.

Her understreger han samtidig, at stormflodssikringen kommer med en pris.

”Der er dog ingen tvivl om, at en stormflodssikring af København bliver dyr, og der er derfor behov for at finde en simpel og rimelig måde at fordele omkostningerne på. Her er det vigtigt at huske på, at selvom det ikke er alle, der bliver direkte ramt af vandet, så har alle i hovedstaden stor værdi af en velfungerende hovedstad med elforsyning, kollektiv transport og en lufthavn i drift.”

I Esbjerg Havn er man lidt mere vant til store mængder vand, fortæller direktør Dennis Juel Pedersen.

”I havnen kender vi alt til de her problemer, så jeg vil mene, at vi er godt rustet til fremtiden. Men det kræver selvfølgelig, at vi justerer løbende og sikrer os mod de bølger, der er over tre-fire meter. I de tilfælde bliver vi nødt til at slukke for al strøm i havnen.”

Esbjerg Havn har fået en central rolle til både energiproduktion og militært samarbejde. Vil en stormflod kunne influere det?

”Nej, vi har bygget infrastrukturen, så den også kan klare fremtiden,” siger Dennis Juel Pedersen.

Det er vejret, der sætter standarden 

Selvom prognoser og regnemodeller til at forudsige vejret forbedres, er fremtiden dog stadig uvis, når det kommer til stormfloder, mener Kirsten Halsnæs. Specielt når vi – som nu – stadig leder mere og mere CO2 ud i atmosfæren, der, selv når vi stopper udledningen, vil fortsætte med at akkumulere CO2 langt ind i det 22. århundrede.

”Der er virkelig mange variabler i de her beregninger, men mange af dem taler ikke til vores fordel, så derfor er det ret akut, at vi begynder at tænke længere og mere systematisk ud i fremtiden. Og det gælder både på økonomiske, teknologiske og sociale forhold,” advarer Kirsten Halsnæs. 

Der er virkelig mange variabler i de her beregninger, men mange af dem taler ikke til vores fordel, så derfor er det ret akut, at vi begynder at tænke længere og mere systematisk ud i fremtiden.

Kirsten Halsnæs
Professor i klima og økonomi fra DTU.

På katastrofe- og risikouddannelsen på Københavns Professionshøjskole uddanner miljøsociologen Nina Baron studerende i at forstå fremtidens katastrofer. Og her spiller vandet en særlig rolle. Som samfund skal vi til at opbygge et beredskab til vandproblemer på samme måde, som vi har det til ildebrande. For selvom der er kommet mere fokus på problemerne i de seneste par år, har vi som samfund ”slet ikke nok styr på det”, mener hun.

”Klimaplanen fra efteråret bærer stadig præg af, at det kun handler om enkelte områder, der så kan søge om penge. Jeg tror, der er brug for en langt større national samtale om, hvad vi kan beskytte, for vi kommer ikke til at bygge diger på de 8.000 kilometer kyststrækning, vi har,” siger hun. 

Ifølge Nina Baron mangler der en erkendelse af problemernes omfang, fordi vi i mange år har været vant til, at der var strøm i kontakten og vand i hanen. Derfor er vi i Danmark mindre forberedte på uforudsete hændelser, da de fleste af os ikke har oplevet flere dage uden strøm og vand i hanen.

”Vi har vænnet os til, at samfundet kan skærme os fra ekstreme vejrfænomener, men det skal vi vænne os fra. Fremover kan vi ikke forvente samme konstante serviceniveau fra stat og kommuner, hvor det i perioder er os, der skal tilpasse os vejret, når det stormer, eller vandet pludselig står højt.”

Politikere er opmærksomme

På Christiansborg er alvoren ved at indfinde sig. Miljøordfører for Venstre Erling Bonnesen er ikke ”et sekund i tvivl” om, at de seneste måneders regn og stormfloden i oktober har bragt emnet højt op på den politiske dagsorden.
”De meget voldsomme hændelser, vi har set, har gjort det tydeligt for alle, at der skal gøres meget mere på området, end vi hidtil har gjort, og lige nu skal vi have kortlagt, hvilke indsatser der skal til rundt omkring i landet for at sikre os imod flere stormfloder,” siger Erling Bonnesen. 

Vi har vænnet os til, at samfundet kan skærme os fra ekstreme vejrfænomener, men det skal vi vænne os fra. 

Nina Baron
Miljøsociolog og studerende ved katastrofe- og risikouddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

For Alternativets miljøordfører, Sascha Faxe, er de nuværende oversvømmelser ikke en overraskelse, men et resultat af et samfund, der tænker kortsigtet.

”Vi bliver som samfund nødt til at tænke mindst 150 år frem i forhold til de her udfordringer og allerede lave en plan over, hvad der er allervigtigst at beskytte, og sætte ind der, så det ikke er tilfældigheder og eksisterende uligheder, der er bestemmende for, hvilke områder der sikres.”

Det lyder, som om Danmark skal lave en plan over de områder, man kan ofre?

”Ja, det er en ubehagelig udmelding, men at undgå den samtale ville være at skubbe ansvaret fra sig, for der vil være områder i Danmark, som vi ikke kan genopbygge igen og igen, og som dermed desværre må ophøre med at eksistere. Og der vil komme flere af de områder, hvis vi ikke nedbringer vores udledninger meget hurtigt,” siger Sascha Faxe.