Hele den danske pensionsbranche overvejer nu, hvordan de skal fortælle deres kunder, at der er noget galt med det danske pensionssystem. De er nemlig godt klar over, at en stor del af befolkningen i øjeblikket går glip af rigtigt mange penge i pension, hvis de bliver modregnet i de offentlige pensionsydelser.

Sat lidt på spidsen er der tale om næsten 1,5 millioner kr. mere i pension – i nutidskroner – for den enkelte pensionist, hvis systemet udnyttes optimalt. Så meget er der at hente i statskassen i hele pensionsalderen for de mennesker, der holder sine pensionsudbetalinger i bund. 1,2 millioner. kr. i folkepensionens tillæg og en kvart million kr. i ældrechecken. Se figur 1.

Det giver derfor særdeles god økonomisk mening at spekulere med sin pensionsopsparing, så man får mest muligt ud af de offentlige pensionsydelser. Det får konsekvenser for pensionsbranchens rådgivning.

[graph title="Spekulationspension" caption="Figur 1 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/bfb3a-vitoft_fig01_spekulationspensio.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/42a69-vitoft_fig01_spekulationspensio.png" text="Pa° 17 a°r kan man som pensionist hente 1.451.541 kr. fra de offentlige kasser i pensionstillæg og ældrecheck, hvis man holder sin egen pensionsindbetaling pa° et minimum, sa° man ikke rammes af modregning. Det frister til pensionsspekulation."]Note: 1 Nutidsværdi, 2015-niveau, Kilde: Regneeksempel udført af F&P for Ugebrevet Mandag Morgen [/graph]

"Der kommer til at ske noget fra pensionsbranchens side. Selskaberne er forpligtet til at rådgive deres kunder og medlemmer bedst muligt. Lige nu venter vi på en politisk løsning, men kommer den ikke, må vi jo rådgive nogle mennesker om, at de kan komme i en situation, hvor de enten skal spare op anderledes eller helt lade være," siger direktør Per Bremer Rasmussen fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Med andre ord kan folk, der ikke er tvunget til at spare op til pension – eksempelvis selvstændige – spare op til pension i et omfang, der giver dem adgang til både folkepensionens tillæg samt ældrechecken, mens de folk, der er bundet af en arbejdsmarkedspension, bliver ramt af modregning på begge dele. Det betyder, at de får mindre fra de offentlige kasser, og det er primært fagbevægelsens medlemmer, det handler om.

Forsikring & Pension estimerer, at det i dag er godt 30 procent af befolkningen, der er ramt af modregning, men det tal vil stige til 40 procent i fremtiden, i takt med at flere og flere danskere får en arbejdsmarkedspension.

Selv om det selvfølgelig grænser på kanten til spekulation at få så meget ud af de offentlige kasser som muligt, har tidligere skatteminister Morten Østergaard (R) fuld forståelse for den situation.

"Som almindelig borger må man have den forventning, at man bliver rådgivet bedst muligt af pensionsselskabet eller rådgiveren, og derfor risikere vi at få store grupper, der vælger opsparingen til pension fra. Det er jo ikke særligt hensigtsmæssigt i forhold til statens finanser. Pointen med Pensionskommissionen var jo at få alt dette sat i en sammenhæng," siger han.

Et højaktuelt problem

Bankerne har længe været klar over problemet. De ved det også i pensionsbranchen. Og for de uafhængige rådgivere i privatøkonomi og pension er omgåelsen af modregning i folkepensionen faktisk det sted, hvor de finder flest penge til deres kunder. Jo færre penge du selv har sparet op i pension, jo mere er der at hente i de offentlige kasser, når du når pensionsalderen, lyder det simple regnskab.

Når bankerne og pensionsselskaberne har været så stille omkring problemet indtil videre, skyldes det formentlig, at de ikke vil rykke ved hele fundamentet under pensionssystemet og danskernes tillid til pensionssystemet og deres lyst til at spare op til deres pensioner. Hundrede milliarder bliver sparet op hvert år, og det er de penge, som banker og pensionsselskaber selv lever af at passe på.

Det problem har de uafhængige rådgivere ikke. Her har man længe rådgivet om at spare mindre op, eller i det mindste strække pensionsudbetalingerne over så lang tid som muligt, så indkomsten ikke rammer modregning i folkepensionen, tillæg og ældrecheck.

"Det er et højaktuelt problem, og vi støder på problematikken mange gange i vores rådgivning. Jeg ser tit i min rådgivning – vel hver anden sag – at vi ved at flytte lidt rundt på udbetalingsrækkefølgen på pensionerne kan opnå, at kunderne kan få både pensionstillæg samt ældrecheck – disse to offentlige ydelser er de to offentlige ydelser, som jeg oftest har held til at hente hjem til kunderne. Optimering af pensionstillæg betyder lige så meget i min rådgivning som hjælp til at minimere investeringsomkostninger, renteudgifter eller lignende. Jeg ser tit, at kunderne har mulighed for at hente 10.000-20.000 kr. årligt ved at få lavet den rigtige pensionsplan – i enkelte tilfælde har vi haft kunder, som har fået pensionstillæg på 30.000 kr. over fem år," fortæller den uafhængige økonomiske rådgiver Jesper Olesen fra Finansoptimering.

Skattetænkningen er allerede i gang blandt de pensionsrådgivere, der rådgiver private danskere om pension. De er forpligtet til at finde de bedste og mest optimale løsninger til deres kunder, og derfor indregner de også denne form for spekulation i modregningsreglerne.

Rådgiver Anders Valdemar Juhl fra Uvildigraad finder også masser af guldklumper til sine kunder ved at fokusere på modregningen:

"Det sker meget ofte – jeg vil sige to ud af tre gange – at der kan spares store penge ved at spare anderledes op eller strække pensionsudbetalingerne, så man stadig kan få offentlige ydelser. I gennemsnit taler vi om 50.000-75.000 kr., som der kan spares ved at optimere sammenspillet med de offentlige ydelser. I flere tilfælde er det langt mere – jeg har eksempler på op til ca. 270.000 kr., der kan optimeres," siger han.

Læs også: Fagbevægelsen kræver pensionsreform op til trepartsforhandlinger