Tre tendenser i Sustainia Award-finalen

Klimaanlæg med saltvand sparer energi

Kategori: Bygninger

Hvad? Klimaanlæg med en ny teknologi baseret på saltvand køler ikke blot luften, men forbedrer samtidig indeklimaet og reducerer energiforbruget. Konventionelle klimaanlæg storforbruger energi på en proces, der først nedkøler luften for at fjerne uønsket fugtighed og derefter opvarmer det igen. Det saltvandsbaserede klimaanlæg trækker luften gennem en saltvandsopløsning, som affugter luften, uden at der er brug for genopvarmning. Hermed reduceres energiforbruget med op til 40 pct. Dertil desinficerer og forbedrer saltvandsteknologien luftens kvalitet ved at rense den for mikroorganismer, og den behøver ingen spildbakke, som producerer både skimmelsvamp og bakterier.

[graph title="Klimaanlæg med saltvand sparer energi" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/9adc2-case1-building_liquiddesiccant.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d9cac-case1-building_liquiddesiccant.png" text=""] [/graph]

Hvem? Systemet er udviklet af den amerikanske virksomhed Advantix Systems. Systemet er indtil videre implementeret i syv lande – særligt i lande med fugtigt klima.

Hvorfor en Sustainia-løsning? Det Internationale Energi Agentur peger på, at de grundlæggende effektivitetsstandarder for apparater, motorer og klimaanlæg i udviklingslandene vil kunne udgøre halvdelen af den CO2-reduktion, som er nødvendig for at holde den globale temperaturstigning på 2 grader. Advantix Systems er målrettet kommercielle og industrielle bygninger i fugtige klimaer, som dækker 75 pct. af verden, herunder vækstmarkeder som Kina og Indien, hvor efterspørgslen på klimaanlæg vokser hurtigt.

Data og cloudsoftware sparer energi

Kategori: Energi

Hvad? En kombination af en cloud-baseret platform, big data og videnskab om adfærd er blevet et vigtigt redskab for energiforsyningsselskaber i forhold til at kunne anspore kunder til en større grad af energieffektivitet og reduktion af energiforbruget. Softwareplatformen Opower analyserer energidata og giver den enkelte forbruger indsigt i sit energiforbrug via internettet og gennem tekst, telefon og mail-kommunikation. Det motiverer til at bruge mindre energi. Blandt andet oplyses forbrugerne om deres energieffektivitet og forbrug målt i forhold til deres naboer. En metode, som har vist sig særdeles effektiv, når det kommer til at få folk til at spare på energien.

Hvem? Softwaren er udviklet af den amerikanske virksomhed Opower. Systemet er indtil videre implementeret i syv lande blandt andet USA, Japan og New Zealand.

Hvorfor en Sustainia-løsning? Energibesparelser er den billigste måde at reducere CO2-udslippet på. Opower bruger viden og data om forbrugerens adfærd til at reducere energiforbruget markant. Deres software har indtil videre medført en besparelse på over 4 terawatt-timer energi – svarende til 458 mill. dollar og en reduktion i CO2-udledningen svarende til 600.000 bilers udledning på et år.  

Globalt retursystem for tekstiler

Kategori: Mode

Hvad? Et enkelt retursystem for både forbrugere og erhvervsliv og en verdensomspændende infrastruktur baner vej for at holde tekstiler i et kontinuerligt lukket genanvendelseskredsløb. Hermed forlænges produkternes levetid og tilskynder producenterne til at være opmærksomme på ressourceforbruget i deres design. Modellen er ligetil: Gennem et samarbejde med store detailpartnere opsamles brugte sko og brugt tøj i butikkerne. Kunderne belønnes for at aflevere deres brugte genstande. Når de brugte tekstiler indsamles, sorteres de efter mere end 350 kriterier, som sikrer, at de genanvendes på den mest værdifulde måde både økonomisk og bæredygtigt. De brugte tekstiler vurderes enten egnet til videresalg, genbrug til fibre og polstring eller til upcycling til produkter af samme eller højere kvalitet.

Hvem?  Systemet er udviklet af det schweiziske firma I:CO. Indtil videre er systemet implementeret i 54 lande verden over inklusiv Singapore, Chile og Ungarn.

Hvorfor en Sustainia-løsning? Brugte tekstiler er lavet af værdifulde ressourcer såsom bomuld og polyester. Men til dato er disse ressourcer blevet kasseret efter et produkts første eller anden livscyklus. Den eneste reelle måde til effektivt at håndtere tekstiler, der ikke længere kan genbruges, er at udnytte dem som råvarer til at skabe nye produkter. I:CO-systemet muliggør en række forskellige typer af genanvendelse, der giver grundlag for en rentabel cirkulær økonomi.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu



Mandag Morgen logo
Læs mindre - forstå mere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Ansv. ChefredaktørAndreas BaumannDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Mandag Morgen, 2024