I 2015 vandt Danmark ved Erhvervsstyrelsen prisen The Circulars i kategorien for byer og regioner ved World Economic Forum i Davos. Det er en international og prominent pris, der var resultatet af en markant politisk satsning og et fælles fodslag mellem industri, politikere og embedsværk.

I motivationen lagde man bl.a. vægt på, at Danmark fik prisen, fordi man via en koordineret indsats havde fået flere virksomheder til at se potentialet ved cirkulær økonomi. Man havde vist politisk lederskab og handling, bl.a. i form af daværende miljøminister Ida Aukens lancering af ressourcestrategien Danmark Uden Affald såvel som opstillingen af konkrete målsætninger.

Sidst men ikke mindst vandt Danmark pga. de økonomiske muligheder for støtte til at udvikle cirkulære forretningsmodeller gennem Grøn Omstillingsfond.

Med hæderen blev Danmark samtidig valgt som case for en international rapport om potentialet ved cirkulær økonomi, og McKinseys regnedrenge gik straks i gang med deres talknuseri. Potentialet var på alle måder stort. Alene i Danmark konkluderede man, at cirkulær økonomi frem mod 2035 kunne medføre en vækst i BNP på op til 45 mia. kr., skabe mere end 7.000 nye job samt medvirke til en væsentlig reduktion af både CO₂-udledning og materialeforbrug.

Siden da er meget af det gode arbejde fortsat. I industrien har både opstartsvirksomheder, smv’er og de store selskaber fået øjnene op for cirkulær økonomi. Det være sig som redskab til at minimere omkostninger i eksisterende produktion, men i særlig grad også som værktøj til at erobre nye markeder. 

Misser positiv effekt

Omvendt har det politiske fokus været svigtende. 

Trods et formidabelt arbejde af det af regeringen nedsatte advisory board for cirkulær økonomi, er det begrænset, hvad de egentlige politiske prioriteringer er mundet ud i. De nuværende 20 millioner kroner, der er afsat i regeringens vækstudspil til at fremme cirkulær omstilling, udgør kun halvdelen af det budget, den daværende S-R-SF-regering og den efterfølgende SR-regering lagde.

Det betyder, at vi ikke er gode nok til at sikre, at flere kommer i gang. I særlig grad misser vi et potentiale for, at smv’er omstiller til cirkulær økonomi, hvilket er til gavn for deres egen bundlinje, danske arbejdspladser og miljøet. Samtidig betyder det beskedne budget, at de virksomheder, som er i gang, ikke får de rette rammevilkår, og at vi på grund af forældede regulatoriske barrierer i Danmark går glip af den positive effekt af egne innovationer.

Hvorfor genanvender vi f.eks. primært beton til en væsentlig forringet værdi som vejfyld, når vi kunne bygge nye bygninger af den samme beton til en højere værdi, både økonomisk og i forhold til reduktion af udledning? Det har byggekoncernen Lendager Group f.eks. gjort med en ny bygning på Prags Boulevard i København. Og hvorfor insisterer vi på at bygge dyre affaldsforbrændingsanlæg, når vi i stedet kunne udnytte en stor del af affaldet bedre og få varmen andre steder fra?

Se bare Danfoss’ samarbejde med SuperBrugsen i Høruphav, hvor man har formået at indsamle overskudsvarme fra supermarkedets kølesystem. I stedet for blot at forsvinde op i den tynde luft kan varme i stedet cirkuleres som varme til de omkringliggende huse gennem fjernvarmenettet.

Alt imens vi i Danmark bakser med at komme tilbage på rette spor, er resten af verden i fuld gang med at høste fordelene ved cirkulær økonomi. Det er med andre ord på tide, at vi sætter handling bag de gode hensigtserklæringer og intentioner, særligt i Miljø- og Erhvervsministerierne, og skaber en koordineret indsats på tværs af ministerier.

Kineserne, Google og Apple er på

Som jeg skriver dette, sidder jeg i flyet på vej hjem til Danmark fra Beijing, hvor jeg fløj til fra Silicon Valley. Det er ikke tilfældigt, at det er netop dér, mit arbejde bringer mig hen. Oplevelsen er den samme, hvad end vi taler om tech-giganter som Google og Apple eller supermagten Kina og dens bystyre i Beijing: Efterspørgslen på cirkulære økonomiløsninger er enorm.

Hvorfor? Fordi kineserne også har fået øjnene op for, at hvis det skal lykkes at mildne de globale klimaforandringer og samtidig skabe muligheder for verdens voksende befolkning og ikke mindst den voksende middelklasse, bliver vi nødt til at gøre tingene anderledes – og det er god forretning.

Særligt fra virksomhedernes side handler det om at sikre sin relevans i fremtidens samfund – sikre, at netop de har nøglen til fremtidens løsninger. Her satser flere og flere nu åbent på cirkulær økonomi.

Se bare de seneste udmeldinger fra Google om circular cities og fra Apple om Liam, robotten, der skiller vores smartphones ad og sikrer genanvendelse af de værdifulde ressourcer, vi i dag bare smider ud. I testforsøget med at indsamle gamle telefoner lykkedes det Apple at indsamle guld til en værdi af 40 millioner dollar. Hvis det alene kan opnås fra et lille pilotprojekt, forestil dig så, hvor mange ressourcer der ligger derude og venter. 

Den amerikanske solcelleproducent Sunpower har transformeret alt fra deres forretningsmodeller og fabrikker til slutprodukter og medarbejderroller ud fra en tankegang, de kalder CLEAN. Selv om man kan forledes til at tro, at det handler om ren energi, tager strategien faktisk sit udgangspunkt i helt andre ideer.

CLEAN handler om at skabe fremtidens virksomhed ved at koble C (for cirkulær økonomi) med LEAN (for forretningsfilosofi) og dermed opnå den mest optimale fabrik, hvor ressourceomkostningerne nedbringes markant. Det er en strategi, hvor indkøberne pludselig også har ansvar for salg. Og hvor der opmuntres til og satses på entreprenørskab og produktudvikling af restmaterialer.

Cirkulær økonomi handler nemlig om at frakoble vækst fra brug af nye ressourcer og materialer ved i stedet at cirkulere de ressourcer, vi allerede har taget i brug. Nu tænker du måske, at det bare er gammel vin på nye flasker – en ny måde at ’italesætte’ genbrug på.

Det er det ikke. Kernen i cirkulær økonomi er, at produktet eller materialet designes til at cirkulere fra begyndelsen af, i modsætning til den lineære tankegang, hvor vi producerer, forbruger og smider væk. Og det er hér, den helt store værdi ligger.

Præcis som de indledningsvise tal fra den internationale rapport viste, muliggør det, at vi ikke blot minimerer omkostninger og udledning som ved almindelig effektivisering, men at vi i stedet kan frakoble væksten fra materiale og energiforbrug, så vi næsten som i et Kinder-æg på én og samme tid kan få tre ting: øget BNP, skabe flere danske job og samtidig reducere den negative miljøpåvirkning markant.

Unik value proposition

Min grund til at sætte mig til tasterne, alt imens mine medpassagerer ligger og sover, er, at tingene går hurtigt. Det er nu, vi skal op i omdrejninger, hvis vi i Danmark skal indfri en helt fantastisk mulighed for at skabe regenerativ vækst.

Muligheden er der (i hvert fald lidt endnu), for omend virksomhederne globalt har sat turbo på, så har Danmark stadig noget at byde på. Vi har en stærk tradition og et værdifuldt brand at bygge videre på. En tradition for grøn teknologi, for bæredygtig forretning og for design i verdensklasse.

Det, vi mangler, er, at flere virksomheder tager del, at vi har de optimale rammevilkår, og at vi får sat turbo på, så vi kan accelerere vores indsats og sikre, at både vi og verden omkring os får gavn af vores unikke potentiale. 

Jeg var inviteret til Beijing for at holde oplæg om den danske tradition for at designe til cirkularitet, og arrangørerne, der er ansvarlige for at udvikle nye bæredygtige townships i Beijing, så med begejstring, hvordan det netop med det danske perspektiv på cirkulær økonomi og design var muligt at tænde lys i øjnene på både de kreative, de socialt orienterede og ikke mindst pengemænd og politikere på én og samme tid. 

Det er den unikke danske mulighed med cirkulær økonomi. Vi kan skabe løsninger, der bygger bro mellem forretning, social ansvarlighed og miljø, og samtidig sikre, at de er hinandens forudsætninger frem for modsætninger. 

Skal det lykkes er en tværfaglig indsats nødvendig. Det er fint nok med engagement i Miljøministeriet, men vi bliver nødt til at have de andre med, herunder Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet, så vi bl.a. kan indfri det enorme potentiale for cirkulær økonomi i byggeriet og få skabt en mere hensigtsmæssig ressourcehåndtering af det danske affald.

Kort sagt: Det er på tide, at hele regeringen stimler sammen i en fælles front og sætter handling bag ordene og alle de gode intentioner. Det er tid til at vise det politiske lederskab, vi i Danmark tidligere var kendt for, så vi endnu en gang kan skabe fremtidens grønne industrikoncerner på niveau med Grundfos, Danfoss, Velux og Vestas – for blot at nævne et par stykker.

For som enhver virksomhedsleder ved, er det fint med gode intentioner og hensigtserklæringer, men i sidste ende er det eksekveringen og de konkrete handlinger og resultater, der tæller.

Jeg håber, at resultatet bliver, at Danmark igen bliver foregangsland for bæredygtig forretning, hvor vi gennem værdiinnovation baseret på cirkulær økonomi har gjort klima og forretning til hinandens forudsætninger frem for modsætninger. Skal det lykkes, er det nu, speederen skal trykkes i bund og de pæne ord erstattes med reel handling.