Da VK-regeringen snublede i udflytningen
Ligestilling eller vækst. Det er det centrale spørgsmål, som statsministeren skal forholde sig til i bestræbelserne på at leve op til sit løfte fra før valget om at flytte statslige job fra hovedstaden til andre dele af landet. Ligestillingen indebærer udflytning til det, mange i dag kalder udkants- eller yderkommuner. Mens væksten indebærer udflytning til regionale kraftcentre og klynger, der gennem tilførsel af statslige job kan få stimuleret udviklingen. Mandag Morgen leverer en udflytningsguide.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørNår Lars Løkke Ramussen lover udflytning af statslige arbejdspladser, kan det opleves som et deja-vu. Også 00’ernes VK-regering lagde ud med et ønske om at flytte statslige arbejdspladser fra København og ud i landet. Og også dengang skete det efter en udvikling, hvor hovedstaden tiltrak stort se alle nye statslige arbejdspladser. Se tekstboks i bunden.
I forhold til den erklærede målsætning løb VK-regeringens udflytninger ud i sandet. Alt i alt blev der flyttet mellem 500 og 600 arbejdspladser ud af hovedstadsområdet. Det svarer til mindre end 10 pct. af de nye arbejdspladser, der senest er blevet skabt øst for Valby Bakke.
Diskussionen begyndte ellers så godt.
Dengang gik Venstre og konservative grundigt til værks, og med rapporten ”Udflytning af statslige arbejdspladser” identificerede den daværende Erhvervs- og Byggestyrelse tilbage i 2002 to forskellige mål med en udflytning: Ligestilling og vækst.
Ligestillingen indebærer udflytning til det, mange i dag kalder udkants- eller yderkommuner.
Væksten indebærer udflytning til regionale kraftcentre og klynger, der gennem tilførsel af statslige arbejdspladser kan få stimuleret udviklingen.
Det aktuelle forslag om at flytte Geodatastyrelsen fra hovedstaden til Aalborg er et typisk eksempel på, hvordan ønsket om at stimulere lokal eller regional vækst kan motivere en udflytning.
00’ernes udflytninger
I første omgang førte de gode hensigter kun til udflytning af en enkelt styrelse, nemlig Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet, der med dengang 75 medarbejdere i 2004 blev flyttet til Esbjerg. En udflytning, hvor ønsket om at stimulere en lokal og regional klynge, var afgørende. Her fulgte udflytningen vækstmålet.
Løkkes Danmarkskort" caption="Figur 1
Kilde: “Udflytning af statslige arbejdspladser”, Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2002, ”Staten i Provinsen”, Ina Drejer m.fl., 2013, “Erfaringer med udflytning af statslige arbejdspladser”, Klaus Lindegaard, 2009, “Myten om UdkantsDanmark”, Kaare Dybvad, 2015, Bjarne Madsen SAM/K-Line samt interview med Bjarne E. Jensen, Reg Lab
Flyt arbejdspladserne til udkanten
Både Lars Løkke Rasmussen og erhvervsminister Troels Lund Poulsen har i den aktuelle debat sagt, at faglige grunde skal begrunde en udflytning. Også Dansk Folkeparti understreger behovet for faglighed.
Det kan skubbe arbejdspladser til regionale kraftcentre, men ikke til landets yderkommuner.
To nyvalgte politikere fra hver sin blok, Kaare Dybvad fra Socialdemokraterne og Henrik Dahl fra Liberal Alliance, vil imidlertid gerne tage endnu et skridt.
”Statslige styrelser og institutioner fungerer lige så godt i Esbjerg eller Ringkøbing som andre steder. Man skal ikke bare kaste alting op i luften, men vi har en mulighed for at skabe en mere balanceret udvikling i Danmark,” siger Kaare Dybvad, der er valgt i Sjællands Storkreds.
Henrik Dahl, valgt i Sydjyllands Storkreds, noterer, at når de få erfaringer med udflytning i 00’erne alle viser, at styrelser og institutionerne er bæredygtige som organisationer, så hvorfor ikke flytte.
”Styrelserne fungerer, når de ligger i København, men også når de ligger andre steder. Så er det jo bare med at finde de styrelser og institutioner, der kan flytte ud – også til UdkantsDanmark,” siger han.
Så når Lars Løkke Rasmussen sætter gang i en ny bølge af udflytninger, kan han dybest set vælge mellem tre forskellige strategier: Han kan styrke lokale, regionale kraftcentre, han kan flytte institutioner til EksportDanmark, eller han kan tage det fulde skridt og flytte institutioner til andre kommuner i Udkantsdanmark. Se figur 2.
Ud over udflytningen af Sikkerhedsstyrelsen, Skat og etableringen af Statsforvaltning Sjælland oprettede VK-regeringen også Tinglysningsretten som en ny enhed i Hobro i 2007. Tidligere foregik tinglysningen i Danmark ved landets 82 byretter. Der er i dag ca. 100 medarbejdere ansat i Tinglysningsretten i Hobro. I 2013 blev der placeret en afdeling af Ankestyrelsen i Aalborg. Kystinspektoratet i Lemvig skiftede i 2001 navn til Kystdirektoratet og overtog i den forbindelse nogle få nye opgaver. Kystdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet og er den statslige kyst- og havneenhed i Danmark. Der er ca. 80 ansatte i direktoratet i Lemvig.
Kilde: ”Staten i provinsen”, 2013.