Valgresultatet fra Italien er en dobbelt advarsel til Europas etablerede politikere. Først og fremmest fordi resultatet rejser tvivl om Italiens politisk-økonomiske reformvilje og dermed åbner for fornyet spekulation mod euroen. Men resultatet er også en alvorlig reminder om, hvor hurtigt populistiske skikkelser som komikeren Beppe Grillo kan opnå betydelig politisk magt og dermed rokke ved den stabilitet, som er en nødvendighed, på et tidspunkt hvor det europæiske samarbejde står over for dybe forandringer. Grillos vælgere har i øvrigt en profil, der minder om SF’s vælgere: De er positive over for indvandrere, de er grønne, og de er antiautoritære.