Innovation er tidens mantra blandt ledere i det offentlige, og innovation er der også brug for. Men alt for mange steder praktiseres innovation som en abstrakt kursusdisciplin, løsrevet fra hverdagens kerneopgaver. Hvor meget innovation skaber det, når de offentlige ledere tager på kursus for at gå på glødende kul, forme drømme i pileflet eller lave chokoladeafstøbninger af arbejdspladsens værdisæt? Sådan spørger forfatterne bag en ny bog, og de opfordrer til at gå omvendt til værks: Definér først jeres kerneopgave, og find først derefter de innovative løsninger til at løfte den bedre og smartere. I hverdagen.