Danmarks miljø afhænger af 39 love, der kan spænde ben for hinanden
39 love. 453 bekendtgørelser. Det er antallet af dokumenter, som kommuner og Miljøstyrelsen skal finde rundt i, når de regulerer det danske miljø. Et stort problem for naturen, mener tre miljøjurister, der samtidig efterlyser klarere rammer for miljøet.
Mads Thunestvedt Hansen
JournalistDa det forurenede mudder fra Nordic Waste i starten af 2024 skred med ti meter om dagen ned imod byen Ølst, blev den østjyske by et fluepapir for politikere. Rigmanden bag Nordic Waste blev nærmest landskendt som skurk, da han gik konkurs og efterlod regningen til det offentlige, mens miljøforvaltningen i Randers Kommune blev hængt ud som inkompetent, fordi håndteringen af situationen havde været mangelfuld.
Men ifølge Ellen Margrethe Basse, der er professor emerita i miljølov på Aarhus Universitet, er miljøskandalen i Ølst først og fremmest et eksempel på en miljølovgivning i Danmark, der ikke virker.
”Vi har i Danmark reelt ikke ændret på vores regulering siden miljøbeskyttelsesloven i 1973. Og den lovgivning består af silotænkning og har for eksempel ikke et generelt princip om, at den, der forurener, også betaler,” siger hun.
Vi har i Danmark reelt ikke ændret på vores regulering siden miljøbeskyttelsesloven i 1973. Og den lovgivning består af silotænkning og har for eksempel ikke et generelt princip om, at den, der forurener, også betaler.
Ellen Margrethe Basse
Professor emerita i miljølov på Aarhus Universitet.
