Har olieindustrien og landbruget en pointe?

2023 blev året, hvor klimaeksperternes kurver sprængte alle skalaer, og ingen længere kunne være i tvivl om, at klimakrisen nu skal omtales i nutid. Men det blev også året, hvor de grønne masker faldt.

Olieselskaberne foregiver ikke længere at være i gang med at omstille sig til grøn energi. Og finansmarkederne har i stor stil pillet de grønne skilte ned fra milliardfonde og investeringspuljer.

Kun danske landmænd holder fast i, at de er midt i en grøn omstilling, mens deres udledninger fylder mere og mere i klimaregnskabet og dræber det sidste liv i de danske fjorde og det gamle bondeparti.

De danske landmænd, den tyske bilindustri og de arabiske oliesheiker har det til fælles, at de tilsyneladende skal igennem nogenlunde samme rejse, før en ny tids markedslogik indhenter dem: Først benægtelsen. Så grønvaskningen, tæppefaldet – og til sidst disruptionen. 

De danske landmænd, den tyske bilindustri og de arabiske oliesheiker har det til fælles, at de tilsyneladende skal igennem nogenlunde samme rejse, før en ny tids markedslogik indhenter dem: Først benægtelsen. Så grønvaskningen, tæppefaldet – og til sidst disruptionen. 

DEN TYSKE BILINDUSTRI har for længst ramt disruptionsfasen. Men inden tæppefaldet, nåede VW at svindle i stor skala med tal på dieselbilernes udledninger og indkassere en historisk stor bøde fra EU. Selv efter at elbilen var opfundet, lykkedes det industrien at holde politikerne fast i en afgiftsstruktur, der forlængede  forbrændingsmotorernes æra med flere årtier. Nu er disruptionen i fuld gang. Billige kinesiske elbiler vælter ind på det europæiske marked, og de gamle bilproducenters markedsandele styrtdykker.

Landbruget befinder sig midt i tæppefaldet. Længe nægtede branchen, at de intensive dyrkningsmetoder og antallet af svin overhovedet var skadelige for naturen. Dernæst lovede de frivilligt at nedbringe udledningerne til vandløb, drikkevand og klima. Et løfte, der betød, at politikerne udskød afgifter og forbud i flere årtier. Til sidst kunne end ikke Venstres formand holde masken længere. I sin nuværende form er landbruget ikke bæredygtigt, men heller ikke i denne branche sker transformationen, før den grønne vej også er den, der bedst betaler sig for både producenter og forbrugere.

ENERGIBRANCHEN havde sådan set været alle faser igennem – men Ukrainekrig og geopolitik har stukket en kæmp i hjulet på den disruption, der ellers endelig var i gang.

Det Internationale Energiagentur understreger, at det kun er muligt at nå de globale klimamål, hvis den olie og gas, der ligger i endnu ikke udnyttede felter, bliver i jorden. Og i 2020-21 forpligtede klodens største olieproducenter sig da også til at omlægge til grøn energi og overholde Parisaftalen. Efter årtiers benægtelser og aktive cover-up-aktioner erkender selv Exxon og Shell nu fossile brændstoffers virkning på klimaet.

Men siden er produktionen af sort energi kun steget. Selv i 2023, hvor klimaforandringernes konsekvenser eskalerer, og naturbrande, storme og oversvømmelser hærger kloden, investerer branchen stadig milliarder i at undersøge og åbne nye områder til produktion af olie og gas.

Siden Ukrainekrigen fik prisen på fossil energi til at stige igen, er det gået stærkt med at lægge de grønne fløjlshandsker. Net-zero-løfter er rullet tilbage. Ingen taler længere om stranded assets. Væk er frygten for, at det sorte guld pludselig skal blive usælgeligt eller så billigt, at det ikke kan betale sig for selskaberne at trække det op af jorden.

Stigningen i den fossile energiproduktion er så stor, at den stort set udligner al den grønne energi, det er lykkedes at sætte op. Det er altså ikke en grøn omstilling, vi er vidne til – blot en øget produktion med et grønt lag på toppen.

Forklaringen er den samme som i historien om bilindustrien og landbruget. Markedet belønner den adfærd, som vi har brug for at stoppe. Gevinsten ved at blive i de gamle, skadelige energiformer er enorm. Alene det saudiske olieselskab Aramco har tjent 1.130 milliarder kroner på et enkelt år. Et overskud, der snildt kunne finansiere hele det danske velfærdssamfund i hele 2023. 

Stigningen i den fossile energiproduktion er så stor, at den stort set udligner al den grønne energi, det er lykkedes at sætte op. Det er altså ikke en grøn omstilling, vi er vidne til – blot en øget produktion med et grønt lag på toppen.

Skaderne på den klima og natur, som fremtidens generationer er afhængige af, kan vise sig at være uoprettelige, og vi bliver nødt til at indse, at vi selv er medskyldige i katastrofen. Kun en effektiv ændring af de økonomiske incitamentsstrukturer kan forhindre, at vi alle sammen deltager i det destruktive gilde.

DERFOR KAN VI IKKE NØJES med at skyde skylden på olieselskaberne. For så længe der er købere til den fossile energi, er der også sælgere.  

Chief Executive i BP Bernard Looney sagde det sådan her ved en konference for olieproducerende lande i sommerferien: “Vi bliver nødt til at investere i nutidens energisystem – uanset hvor upopulært det lyder... For hvis vi ikke gør det, vil vi stå med et mismatch mellem udbud og efterspørgsel.”

Så meget for selskabets eget løfte om at tage ansvar for klimaet. Men et faktum er det jo, at vi selv er med til at skabe efterspørgslen. Putins gasklemme på Europa har gjort mange lande nervøse for at løbe tør for energi, og derfor har vi alle sammen været med til at hamstre til vinteren.

Hvor der er efterspørgsel, er der udbud. Derfor vil også Shell blive ved med at investere i nye felter ”for at levere den energisikkerhed, kunderne efterspørger”, forklarede Wael Sawan, CEO i Shell, for nylig til Euronews.

SET FRA TEXAS OG DE DANSKE KOSTALDE giver det ikke meget mening at kræve omlægning til grøn energi og bælgfrugter, så længe folk kun vil køre i benzinbil og spise kødsovs. Sådan er markedets logik, og derfor er det den, der skal laves om, hvis der skal ske de nødvendige ændringer af vores energiforbrug og fødevareproduktion.

Derfor må beskeden til de landmænd, der efterlyser en grøn efterspørgsel, være: Bed jeres lobbyister i Danmark og EU om at indstille skytset mod de regler og afgifter, der skal skabe et grønnere forbrug og gøre det mere rentabelt for den enkelte landmand at dyrke bæredygtigt. Lad politikerne gøre deres job. Så skal forbrugerne nok rykke sig og give jer den efterspørgsel, I beder om. 

Set fra Texas og de canske kostalde giver det ikke meget mening at kræve omlægning til grøn energi og bælgfrugter, så længe folk kun vil køre i benzinbil og spise kødsovs.

Det kræver politikere, der holder hovedet koldt, når bilindustri, olieselskaber og landbrug modarbejder den regulering, der gør de grønne løsninger rentable. Og politiske ledere, der ikke maler skrækscenarier frem om almindelige menneskers liv i en mere bæredygtig fremtid.

HVORDAN MAN STOPPER OLIESHEIKERNES armlås på klimaprocessen, er en anden og mere kompliceret affære. Men danske politikere kan starte med at vaccinere sig selv mod alle argumenter, der udskyder klimahandling og forlænger den fossile æra. Uanset om argumentet hedder ’flyv grønt’, ’klimavenlig gas’ eller det nyeste inden for fossil lobbyisme: At CCS (kulstoflagring) gør olieproduktionen grøn. Lad os ikke spilde de næste to årtier på at lade dette figenblad forhindre en ægte grøn omstilling. Af både efterspørgsel og udbud.