Cykling på Max, AI-nørderier og hyperpolitik

Set

Jeg er begyndt at se mere sport i tv – og ’detoxe’ på nyheder. Jeg tror, det handler om, at mange nyheder i dag virker meget forudsigelige og kalkulerede. Man behøver sjældent at se et indslag til ende – vi ved, hvor det ender, i en rundkørsel med holdninger, der sjældent fører nogen steder hen. Ofte opstilles der skillelinjer, som egentlig ikke findes hos langt de fleste danskere. 

Omvendt ser det ud i sportens verden. Især cykling er jeg helt betaget af – og ser også gerne mindre obskure cykelløb fra Kroatien og Portugal. Der er noget mere ægte over cykling i kontrast til de politiske fjernsynsnyheder.

Det burde vel være modsat: At demokratiet var den ægte kulisse og sporten et fiktivt univers. Men i dag er det, som om følelser og konflikter virker mere autentiske i cykelløb end i politik. Måske tager jeg fejl. Måske har jeg bare brug for en undskyldning for at se et cykelløb frem for nyheder. Jeg kan i hvert fald konstatere, at mit forbrug har ændret sig markant de seneste år.

Hørt

Selvom kunstig intelligens er belyst fra mange sider og vinkler, dukker der stadig nyt op hele tiden. Det slår de fast med syvtommersøm i AI-nørdepodcasten ‘Hard Fork’. Værterne Kevin Roose og Casey Newton leverer kloge analyser og små spidsfindige nyheder, som alt sammen tegner et billede af, hvor techverdenen bevæger sig hen. De har levende samtaler i højt tempo, hvor de nørder de seneste trends i techbranchen. Og så giver de kritisk indsigt i, hvad udviklingerne betyder for dig og mig.

Du bliver præsenteret for bizarre teknologiske trends. Hvad tror du for eksempel, FGC9 står for? Fuck Gun Control. Og det er navnet på en semiautomatisk riffel, som du selv kan printe, hvis du har god tid og en 3D-printer. Den nyhed bragte de ovenpå et interview med den israelske stjernehistoriker Yoval Noah Harari, der fortæller om sin bog ‘Nexus’. Fra studiet i San Francisco åbnes vinduet til Silicon Valley.

Læst

Vi lever i en hyperpolitisk tidsalder. Det konstaterer den 30-årige belgiske idéhistoriker Anton Jäger i sin indsigtsfulde bog ’Hyperpolitik’. Alt er politisk, siger han. Hvordan du spiser, hvilken telefon du taler i, hvordan du håndterer dit affald. Og det står i kontrast til den politiske apati, som eksisterede i 10’erne, siger Jäger.

Men paradoksalt nok har politiseringen ikke haft nogen politiske konsekvenser. I vores hyperpolitiske tidsalder er vi enormt politisk bevidste. Vi er dygtige til at mobilisere, men vi er elendige til at påvirke vores politiske institutioner. Der er altså ikke en kobling mellem befolkningen og magtinstitutionerne – eller det, som man også kunne kalde ‘fordøren’ og ‘bagdøren’. Anton Jäger begriber på mange måder vores samfunds mest genstridige problemer med begrebet hyperpolitik.