Kulturanbefaling af 
Peter Rolsted
Julie Arnfred Bojesen

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Foto: Morten Rode

Hørt for nylig

Jeg har lyttet rigtig meget til podcasts de sidste ti år – på løbetur, på cyklen, til husarbejde. Af politiske podcasts synes jeg, at Irish Times’ ’World View’ er et godt alternativ til globale (og ikke kun amerikanske) nyheder. En af de podcasts, jeg stadig vender tilbage til, er Dan Carlins utroligt grundige gennemgang af historiske begivenheder i ’Hardcore History’ – den bliver aldrig for gammel. Jeg kan på det stærkeste anbefale hans miniserier om udvalgte emner: ’Wrath of the Khans’ om det mongolske imperies opståen og kollaps, som var med til at forme Europa og Asien helt fra Bulgarien og Ukraine til Kinas østkyst. ’Blueprint for Armageddon’ gennemgår på 23 timer hele opløbet til Første Verdenskrig. Her er mange ting, man ikke burde glemme, når man også i dag laver politik.

Læst for nylig

En af de gode ting, der er kommet ud af 2020, er, at jeg har fået læst meget mere. Jeg er lige blevet færdig med ’Grænsen’ af Erika Fatland, som tager os med på en fantastisk rejse gennem alle lande, som grænser til Rusland, fra Nordkorea gennem Kaukasus og Ukraine til Norge. Fatland gør med sine levende beretninger om egne eventyr de komplekse historiske, politiske og sociale realiteter, som Ukraines relation til Rusland, meget spiselige. Obligatorisk læsning for alle, som er nysgerrige på verden. Udlængsel medfølger, og man tæller dagene, til man kan opleve Georgiens køkken og Ukraines sortehavskyst. Alice Walkers ’Farven Lilla’ giver et stærkt indblik i USA’s samfund, og hvis man vil have en fortryllende læseoplevelse, er ’De små tings gud’ af Arundhati Roy eller ’En halv gul sol’ og ’Americanah’ af Chimamanda Ngozi Adichie virkelig must reads.

Set for nylig

Med færre cykelture til og fra møder og fritidsaktiviteter om aftenen, har vi fået set flere film og tv-serier hjemme. Det glæder mig, at de store streamingtjenester er blevet mere internationale, og hvis man kigger efter, kan man finde mange skjulte perler. ’My Happy Family’, en georgisk film om en kvinde, som pludselig får nok af at bo med sin store familie (inklusive gamle forældre og børnenes kærester), og til familiens befippelse flytter for sig selv, er en af disse herlige filmoplevelser. Smukt filmet, godt skrevet, fremragende spillet og i et roligt tempo. Den tyrkiske miniserie ’Ethos’ er i samme kaliber, og tager fat i de store menneskelige spørgsmål i en enkel hverdag. Begge ligger på Netflix. Den prisvindende ukrainske film ’My Thoughts are Silent’ står øverst på listen, når jeg kommer til Ukraine, hvis den ikke bliver tilgængelig i Danmark inden.

Omtalte personer

Julie Arnfred Bojesen

Leder, Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus, Kyiv, Ukraine
BA i statskundskab (Aarhus Uni.), MA i communication for development (Malmö Uni.)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2024