Kulturanbefaling af 
Anne Marie Kindberg

Tænksom kunst, kloge podcasts og dystopisk sci-fi

Anne Marie Kindberg, administrerende direktør i Alrow Media, finder nye perspektiver på velkendte problemstillinger i kunstinstallationer, podcasts og science fiction-litteratur.

Foto: Arthur Cammelbeeck

Set

Om

Administrerende direktør, Alrow Media, der udgiver Altinget og Mandag Morgen.

Charlottenborg Kunsthal har lige åbnet en ny udstilling, der hedder ’Poetics of Encryption’, hvor de 38 danske og internationale kunstnere giver deres perspektiver på kunstig intelligens. Det er meget fint at opleve kunstens fortolkning af noget, jeg normalt bruger en del tid på at betragte med helt andre briller. I erhvervslivet taler vi meget om diversitet, og en udstilling som denne er en god påmindelse om, hvor ens tanker vi alligevel er omgivet af i vores hverdag.

Hørt

Jeg er storforbruger af podcasts. De gør hverdagens kedelige aktiviteter nemmere at holde af. Jeg er selvfølgelig biased, men jeg bliver nødt til at fremhæve nogle af Altingets podcasts som mine favoritter. Jeg lytter særligt til ‘Altinget #dkpol’, ‘Altinget Ajour’ og ‘Altinget taler om Europa’. Jeg er både godt underholdt og bliver altid klogere på politik og aktuelle samfundsforhold. Jeg lytter også til en lang række andre podcasts om alt fra tech til sladder og kommunikation.

Læst

For en, der betragter sig selv som et optimistisk menneske, læser jeg usædvanligt mange dystopiske romaner om civilisationens undergang. Jeg har altid elsket sci-fi og fantasy – både klassikerne og nye udgivelser. Jeg har lige færdiggjort første bind i ‘Vølvens vej’-serien, der blander nordisk mytologi og fantasy. En overlegen og god bog. Når den serie er færdig, har jeg en koreansk sci-fi-bog, der venter – købt i Malmø hos den lidt nørdede og dedikerede Science Fiction-bokhandeln. Jeg læser dog også andre genrer. Sidst jeg græd over en bog, var i sommer, hvor jeg læste de første to bøger i den norske slægtsfortælling ‘Hekne’-serien om livet i en afsides bygd. Fremragende bøger. Den tredje bog kommer på dansk her i oktober, og jeg glæder mig.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2024