Hvordan ser livet ud i Danmark, når Mette Frederiksens reformer er gennemført?

Der bliver brug for omfattende reformer, hvis velfærdssamfundet skal hænge sammen. Det budskab står klart efter en valgkamp, hvor Mette Frederiksen er gået til valg på et samarbejde hen over midten med netop denne begrundelse.

Men når det stadig står lidt tåget for de fleste vælgere, hvad de varslede reformer går ud på, og hvorfor de er så nødvendige, så er det måske, fordi både Mette Frederiksen og de øvrige reformpartier er mindre klare i mælet om, hvad det er for en fremtid, reformerne skal skabe.

Der er brug for offensive systemiske reformer, der kan tjene som forbillede for andre lande, der ønsker et bæredygtigt samfund. Ikke defensive reformer, der alene tjener til opretholdelse af status quo.

Hvordan vil reformerne føre til et samfund med en større balance i både økonomi, natur og menneskelige ressourcer? Svaret på det spørgsmål er helt afgørende for Danmarks fremtid og bør sætte retning for de regeringsforhandlinger, politikerne sidder i netop nu.

TILLAD MIG EN LILLE DETOUR ind i adfærdsforskningen: Alle rygere, der har prøvet at lægge nikotinen på hylden, ved hvor svært det er at holde op med noget, de plejer at gøre. Det skyldes, at vi mennesker har uendelig svært ved at ændre vores vaner, hvis målet er formuleret negativt, altså: ryg mindre, spis mindre kød, hold mindre fri.

Hvilken forskel et positivt mål kan gøre, kender de fleste rygere, der er blevet gravide, til gengæld. Når målet ikke er at undvære nikotinen - men derimod at få en sund baby - så bliver det pludselig ret ligetil at lægge cigaretterne på hylden. I stedet for billeder af nikotinmangel og afsavn, ser man nu en sund og lækker unge for sig. Forandringen bliver positiv og værd at kæmpe for.

Når vi nu skal vænne os af med at ose på den helt store skala og som samfund forurene mindre og forbruge færre af klodens ressourcer, så har vi på samme måde brug for et billede af det nye liv, der venter os. Hvis vælgerne ikke kun skal græde over spildt kødsovs, lavere SU og senere pensionsalder, så må politikerne give dem noget at se frem til. Et positivt mål.

Det kunne for eksempel være en grønnere verden med mere natur, mindre stress, færre psykisk syge børn og en sundere kost, der giver et længere liv med færre sygdomme. Positive mål, der kan sætte retning for de reformer, der skal vedtages i de kommende år.

DE POLITIKERE, DER ENDER MED AT STÅ BAG EN NY REGERING, må med andre ord kunne fremlægge et forståelsespapir med reformer, der kan mere end at få samfundsøkonomien til at hænge sammen. De skal give virksomheder og borgere i Danmark et klart billede af, hvilken positiv samfundsvision, vi sammen skal kæmpe for at nå.

En vision, der giver et samlet svar på de kriser, der allerede er i gang med at forandre vores samfund i stor hast.

De store reformer, som Mette Frederiksen nu lægger op til, giver kun mening, hvis de bidrager til at transformere Danmark til et bedre samfund, både for mennesker, natur og økonomi.

Derfor er et mål om at bevare status quo ikke længere nogen gangbar vision. Den pointe vil blive gentaget igen og igen i den kommende uge, hvor verdens ledere endnu en gang  mødes til klimaforhandlinger til COP27 i Sharm el-Sheik.

Som årets Emissions Gap Report fra FN slog fast midt under den danske valgkamp: Lige nu er verden på vej til helt uoverskuelige temperaturforandringer og klimascenarier, ingen ønsker virkeliggjort. Selv hvis alle lande opfyldte de nationale klimaplaner, ville vi stadig styre mod temperaturstigninger langt over to grader, viser rapporten med den alarmerende titel:’The Closing Window — Climate crisis calls for rapid transformation of societies’ 

Med andre ord: Enten styrer vi os selv gennem transformative forandringer – ellers vil klimaforandringerne snart gøre det.

Derfor giver de store reformer, som Mette Frederiksen lægger op til, kun mening, hvis de bidrager til at transformere Danmark til et bedre samfund, både for mennesker, natur og økonomi. Der er brug for offensive systemiske reformer, der kan tjene som forbillede for andre lande, der ønsker et bæredygtigt samfund. Ikke defensive reformer, der alene tjener til opretholdelse af status quo.

MEN HVORDAN SER DET SAMFUND SÅ UD, som Mette Frederiksen og hendes regeringspartnere og støttepartier ønsker at skabe? Hvilken positiv vision udgør ledestjernen for de reformer, Mette Frederiksen ønsker at stå i spidsen for?

Hvis du ikke ser noget for dig lige nu, har vores samfund et problem.

Man skal kunne se det bæredygtige samfund for sig, før man kan arbejde henimod det. Det gælder de politikere, der skal skrue de vanskelige reformer sammen, som skal transformere samfundet - og det gælder befolkning og erhvervsliv, der skal se et fornuftigt og fristende mål for sig, før de kan bakke op om det og deltage i de nødvendige forandringer.

Lige nu har Socialdemokraterne travlt med at fejre sig selv efter den største valgsejr i 20 år. Men det store regeringsbærende parti har foreløbigt fejlet på det allervigtigste punkt: At skabe en fælles vision for et bæredygtigt samfund, der er værd at leve i og kæmpe for.