Når to mennesker mødes i Danmark, hilser de på hinanden, men når tre mennesker mødes, starter de en forening.

Den gamle talemåde er ikke helt skæv. Der er stadig noget om snakken.

For der er meget stor vilje blandt både mænd og kvinder til at engagere sig frivilligt og bruge tid i foreninger og bestyrelser i det nære hverdagsliv.

Vores undersøgelse viser med al tydelighed, at hverdagsdemokratisk deltagelse vitterligt er en folkesag, også i 2024.

Jonas Keiding Lindholm
Impact director i Tænketanken Mandag Morgen,

Det kan for eksempel være i en sportsklub, boligforening, skolebestyrelse, haveforening, partiforening, miljøorganisation, patientforening eller i demokratiske virksomheder som Coop og Arla.

Tre ud af fire danskere er en del af det hverdagsdemokratiske landskab i Danmark og er på den måde med til at kitte samfundet tættere sammen og skabe sammenhængskraft. 

Nogle er dog mere engageret end andre. Hver tredje dansker er dybt engageret. De er en del af ledelsen og er med til at sætte kursen i de mange foreninger og bestyrelser eller løser en række vigtige opgaver.

Det fremgår af en ny, stor undersøgelse, der er den første af sin art, som Tænketanken Mandag Morgen har lavet i samarbejde med TrygFonden. Den bygger på svar fra sammenlagt mere end 10.000 personer. 

”Vores undersøgelse viser med al tydelighed, at hverdagsdemokratisk deltagelse vitterligt er en folkesag, også i 2024,” siger Jonas Keiding Lindholm, impact director i Tænketanken Mandag Morgen, og tilføjer:

”Det er jo bare en positiv historie, at så mange danskere dermed indløser adgangsbillet til at påvirke deres hverdag gennem demokratiske foreninger, selvom vi som samfund naturligvis har en nærmest bunden opgave i at forsøge også at få de sidste 25 procent med.”

Undersøgelsen har taget temperaturen på den demokratiske tilstand i de mere end 120.000 forskellige organisationer og andre hverdagsdemokratier i Danmark. Den opererer med en bredere definition end Frivillighedsundersøgelsen, som anslår antallet af frivillige i Danmark til omkring 40 procent af befolkningen.

Den dokumenterer også bemærkelsesværdigt store skævheder i toppen af hverdagsdemokratierne, da ledelserne er domineret af ældre, mænd og ressourcestærke danskere med lange uddannelser i bagagen.

Afliver udbredt myte

Nu er det lidt på samme måde med et hverdagsdemokrati som med en god fest: Succesen afhænger meget af deltagerne.

Maden kan være nok så god, lokalerne pyntet op på smukkeste vis og playlisten et fyrværkeri af træfsikre dansehits. Men hvis ingen mennesker dukker op til festen – eller hvis dem, som kommer, ikke rigtig gider putte noget engagement ind i festen – så bliver det som regel en langgaber.

Sådan er det også med hverdagsdemokratierne. Stærke hverdagsdemokratier kræver mange deltagere – gerne mange forskellige mennesker – og en stor portion engagement.

Målt på den skala stiller den nye undersøgelse en forholdsvis positiv diagnose af det danske hverdagsdemokrati anno 2024 – men oplister også en række faresignaler.

75 procent af den voksne danske befolkning angiver som nævnt at være del af mindst én hverdagsdemokratisk organisation. Der er ikke den store forskel på mænd og kvinder. De to køn er næsten lige ofte repræsenteret.

Dog er der forskel på, hvor de to køn lægger deres kræfter.

Mænd bruger for eksempel oftere deres frivillige kræfter i for eksempel sportsklubber, mens kvinder mere lægger deres engagement i sociale organisationer.

Der har også længe været en udbredt opfattelse af, at unge ikke engagerer sig i foreningslivet i samme omfang som ældre. Men den myte afliver den nye undersøgelse. For unge er stort set lige så ofte en del af hverdagsdemokratierne som andre. Kun pensionister skiller sig ud fra andre aldersgrupper ved at være de allermest engagerede. 

”Det er en sejlivet myte, at unge ikke deltager lige så meget som andre,” siger Bjarne Ibsen, professor emeritus ved Syddansk Universitet, som i årevis har forsket i danskernes frivillige engagement. Han tilføjer:

”Det, som vi egentlig bør tale om, er ikke, at ungegruppen har et lavere engagement, men derimod at danskere over 66 år har en enorm stigning i deres engagement, når de går på pension – og det er jo i øvrigt ganske positivt. Men det har også det lille problem, at hvis tingene bliver for meget domineret af en bestemt aldersgruppe, så kan det godt skræmme unge fra at involvere sig. Vi er vældig optaget af diversitet på køn. Men det er også utroligt vigtigt at have fokus på aldersspænd.”

Hver tredje dansker engagerer sig dybt

Der er dog meget stor forskel på, hvor aktive de 75 procent af befolkningen i hverdagsdemokratierne er. De kan groft sagt deles op i to grupper.

Alle medlemmer af en forening har jo indflydelse. Det er det tavse flertal, der kan vippe de aktive af pinden, hvis de ikke synes, de gør det godt nok.

Helle Hygum
Chefanalytiker ved Vive

Den ene gruppe er dem, som er dybt engagerede. Det er primært dem, som støber kuglerne, er aktive og løser konkrete opgaver. De er måske endda endt helt i toppen som forperson eller er på anden måde en del af ledelsen. Det er med andre ord kernetropperne og dem, som sætter kursen og aktivt er med til at forme hverdagsdemokratierne. Denne gruppe omfatter 34 procent af befolkningen – altså hver tredje dansker.

De resterende 41 procent befinder sig noget mere på sidelinjen. En del af dem er nærmest en slags tilskuere. De modtager måske kun medlemsbladet eller betaler det månedlige kontingent. Andre er lidt mere aktive og deltager måske i nogle særlige aktiviteter uden dog at løse konkrete opgaver. Ingen i denne gruppe er med andre ord med til at sætte retningen eller er en del af ledelsen.

Selv om denne gruppe hænger lidt mere på bagsmækken, skal man dog ikke undervurdere deres betydning.

Det understreger Helle Hygum, chefanalytiker ved Vive og en af forskerne bag Frivillighedsundersøgelserne i Danmark, som måler og analyserer danskernes frivillige arbejde.

”De er helt vildt vigtige. Det er dem, som udgør hele kroppen i foreninger og organisationer og ofte træder til, når det gælder, og der er brug for dem. Alle medlemmer af en forening har jo indflydelse. Det er det tavse flertal, der kan vippe de aktive af pinden, hvis de ikke synes, de gør det godt nok,” siger Helle Hygum.

Social skævhed

Undersøgelsen afdækker også en forholdsvis stor social skævhed i de mange små og store foreninger.

Det klassiske billede er, at jo længere en uddannelse folk har taget, jo større er sandsynligheden for, at de er medlem af en forening, bestyrelse eller en anden form for hverdagsdemokrati.

For eksempel er 83 procent af folk med en videregående uddannelse også en del af et hverdagsdemokrati. Blandt folk med kun grundskolen eller en gymnasial uddannelse på deres cv er det blot 69 procent. 

Den samme sociale forskel kan ses, når folk deles op i grupper baseret på deres årlige indkomst. Jo større indkomst, jo flere er en del af hverdagsdemokratierne.

Det kan være en demokratisk udfordring, da nogle grupper i samfundet ikke har samme adgang til muligheder som andre, og de mange forskellige foreninger ikke altid har kompetencer og ressourcer til at sikre større mangfoldighed, mener Helle Hygum.

”Det er en stor demokratisk udfordring, at det især er de velstillede, der er frivilligt aktive, og sådan har det været gennem mange år. Men det er svært at ændre. Hvis foreningen har et socialt, kulturelt eller sportsligt formål, så er det den bold, den går efter,” siger Helle Hygum.

Ledelsen har også social slagside

Den sociale slagside rækker også helt op i toppen af hverdagsdemokratierne.

For de valgte ledelser rundt omkring i landets mange foreninger og organisationer er domineret af ældre mænd med lange uddannelser og høje indkomster.

Næsten 1 ud af 7 danskere – eller helt præcist 15 procent – er formelt valgt til at være en del af ledelsen i et af hverdagens små og store demokratier. Det kan være som medlem af bestyrelsen i en boligforening, idrætsklub, patientforening eller et menighedsråd.

Dertil kommer, at yderligere seks procent er uformelle ledere. Deres rolle kan for eksempel bestå i at organisere den næste træning i idrætsklubben eller at forberede den næste kampagneaktivitet i en naturfredningsforening. De er på denne måde med til at sætte retninger gennem deres handlinger og påtage sig en anden form for ansvar end gennem det formelle og klassiske bestyrelses-setup.

Tallene dækker dog over meget store kønsforskelle.

Som Mandag Morgen tidligere har skrevet, er næsten hver femte mand – 19 procent – en del af den formelt valgte ledelse. Det er næsten dobbelt så mange som blandt kvinder. Her er det kun godt hver 10. kvinde – helt præcist 11 procent – som har en ledelsespost.

Tallene dækker også over store forskelle på både alder, uddannelse og indkomst.

Folk over 50 år er langt oftere repræsenteret i ledelsen end unge under 30 år. De har længere uddannelser. Og næsten hver tredje af alle danskere med en indkomst på over 800.000 kroner er valgt som en del af ledelsen, mens det til sammenligning kun er godt en ud af ti af de danskere med en indkomst under 200.000 kroner om året. 

”Det er en tendens, vi også ser på mange andre områder. Der er en forestilling om, at når vi taler om frivilligt arbejde, så er der plads til alle. Sådan er det ikke altid. Vi er meget optaget af, hvor mange der engagerer sig i det repræsentative demokrati og stemmer til folketingsvalg. På samme måde burde vi også mere systematisk følge udviklingen i borgernes engagement i hverdagsdemokratierne. Ikke kun af demokratiske grunde. Men også fordi det øger kvaliteten af de opgaver, der skal løses,” siger Bjarne Ibsen.

Unge søger indflydelse på anden måde

Selv om unge ikke er så stærkt repræsenteret i de valgte ledelser, er det ikke ensbetydende med, at de ikke påtager sig et ansvar.

Det er ikke, fordi unge er mere egoistiske. Det skal bare passe ind i deres eget individuelle liv. Og det stiller nogle nye krav til organisationerne, da det kan være vanskeligt inden for de eksisterende foreningsstrukturer.

Helle Hygum
Chefanalytiker ved Vive

De søger bare et mere uformelt ledelsesansvar.  

Næsten hver femte af unge under 30 år er uformelle ledere, som organiserer eller planlægger aktiviteter i hverdagsdemokratierne. Det er markant flere end blandt alle øvrige aldersgrupper. Og det har sin naturlige forklaring, mener Vives chefanalytiker, Helle Hygum.

”Vi ser en øget tendens til, at det kan være svært at organisere såkaldte organisatoriske frivillige, der tager det lange seje træk i bestyrelsen. Mange engagerer sig mere ad hoc og er enkeltsagsorienteret. De køber ikke ind på hele pakken om, at nu er jeg for eksempel engageret i Red Barnet, og så bliver jeg der hele livet. Det er ikke, fordi unge er mere egoistiske. Det skal bare passe ind i deres eget individuelle liv. Og det stiller nogle nye krav til organisationerne, da det kan være vanskeligt inden for de eksisterende foreningsstrukturer,” siger Helle Hygum.

Hvordan skal foreninger og organisationer tackle den udfordring?

”De er nødt til at tænke organisering på nye måder. De kan skabe bredere rammer, hvor for eksempel boligforeninger samarbejder med væresteder, Røde Kors’ lektiecafe og kommunens aktivitetstilbud og hjemmehjælp. Så er man ikke længere så sårbare overfor, at folk er mere ad hoc-orienterede, da frivillige bedre kan veksle mellem forskellige roller og nogle dage kan være aktive i værestedet for udsatte og andre dage i boligforeningen.”

Få tager initiativ til at øge diversiteten

Mange ledere tilkendegiver også i undersøgelsen, at de har svært ved at skaffe især unge og etniske minoriteter.

Men på trods af den manglende mangfoldighed og skæve magtfordeling i de øverste lag af hverdagsdemokratierne, halter det tilsyneladende gevaldigt med at sætte konkrete initiativer i søen i forsøget på at bedre situationen.

Kun fem procent af lederne oplyser for eksempel, at de har vedtaget en politik for mangfoldighed og diversitet.

Til sammenligning svarer næsten otte ud af ti ledere, at de enten ikke ved eller ikke finder det relevant at gennemføre nye tiltag for at fremme diversitet i deres organisation på tværs af køn, alder og etnicitet.