‘Vanvittig og voldsom’ jobudvikling for flygtninge er et øjebliksbillede

På to år er der sket langt over en fordobling af antallet af flygtninge, som er i beskæftigelse. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, som regeringen den seneste måned har kaldt en “vanvittig og voldsom udvikling”. Tallene er dog ikke for den samlede gruppe flygtninge i Danmark. De er baseret på et øjebliksbillede for en bestemt gruppe, viser et faktatjek af Detektor.

På to år er beskæftigelsen blandt flygtninge og familiesammenførte steget fra 12 til 30 procent. Det fik beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til i Berlingske at kalde udviklingen for et paradigmeskifte.

Men inden vi læner os tilbage og nyder fremskridtene, skal tallene lige nuanceres en smule.

For den omtalte gruppe udgør ikke alle flygtninge i Danmark. Opgørelsen dækker nemlig flygtninge og familiesammenførte, som i juni måned har været i Danmark i tre år. Det fastslår DR-programmet Detektor i et faktatjek. Tre år er den tid, det danske integrationsprogram varer.

Tallene dækker altså den andel af flygtninge, der har været i Danmark i tre år og som nu er i såkaldt almindelig lønmodtagerbeskæftigelse. De har altså fået sig et lønmodtagerjob eller et såkaldt IGU-job. IGU står for integrationsgrunduddannelse og er et beskæftigelsestilbud, der kombinerer skole og arbejde. Man har ikke talt personer med i statistikken, som er i støttet beskæftigelse eller selvstændige. 

Derudover er det relevant at se på gruppens egentlige arbejdstid. Her viser Detektors opgørelse, at den gennemsnitlige arbejdstid er på blot 23,8 timer om ugen for de 30 procent, der er lykkedes med at komme i arbejde. Dermed er der fortsat et stykke vej op til almindelig fuldtidsbeskæftigelse.

Den præcise fordeling af arbejdstider kan ses i grafikken herunder. Og hele faktatjekket kan ses på DRs hjemmeside.

Jobtal er ikke de eneste flygtningestatistikker, der er vrøvl med. Læs bare med her om en kvinde, der er gået helt galt i fakta, når hun hævder, at der er 1,2 mio. muslimer i Danmark.

LÆS OGSÅ:  Venstres skatteordfører overdriver størrelsen op flygtningefamilie

Omtalte personer

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu



Mandag Morgen logo
Læs mindre - forstå mere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Ansv. ChefredaktørAndreas BaumannDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Mandag Morgen, 2024