Set

Jeg har sammen med min datter været i biografen og se ’Barbie’ instrueret af Greta Gerwig. Og til min store overraskelse var filmen både interessant og stillede en række relevante spørgsmål til kønsroller og kropsidealer. Overraskende, ikke mindst fordi Barbie-dukken vel om nogen har været med til at give piger (og drenge) et skævt billede af, hvordan den ‘ideelle’ kvindekrop ser ud. Men også fordi Barbie ikke tidligere har kastet sig ind i en kritisk diskussion om kønsroller. Filmen lykkes samtidig med at stille gode spørgsmål til mænds kønsrolle(r) i form af Barbies kæreste, Ken, som har mere end svært ved at finde sig til rette i tilværelsen. Dermed tager den en større diskussion op om, hvordan vi definerer os selv, når vi tildeler andre roller. ’Barbie’ gav for vores del anledning til flere diskussioner og refleksioner efterfølgende, hvorfor filmen får en (overraskende) anbefaling herfra.

Læst

Jeg har over sommeren haft fornøjelsen af at læse den tidligere skatteminister og det mangeårige folketingsmedlem Karsten Lauritzens bog ’Lad det gå langsomt’. Lauritzen reflekterer i bogen over de politiske processer, som han har været vidne til og også en del af. Hans konklusion er, som det også fremgår af bogens titel, at det er på høje tid for det danske demokrati at finde ind i et roligere tempo for at undgå forhastede politiske konklusioner og aftaler. Som tidligere skatteminister er det naturligvis skatteområdet og skatteministeriet, han særligt forholder sig til. Og med den megen blæst, der har været den seneste tid om ejendomsvurderinger, får man fornemmelsen af, at Karsten Lauritzen nærmest er synsk. Samtidig er bogen krydret med personlige anekdoter, blandt andet om, hvordan det er som ordblind at møde fordomme, overvinde dem og kravle til tops. Bogen er nem at læse og kan fint tages med på farten.

Hørt

Grundet sygdom er vi i familien for nylig blevet mindet om menneskelivets korthed og dødens vished. I sådanne situationer kan det være svært at finde trøst og energi til at overkomme hverdagen. Jeg finder opmuntring i salmebogens salmer, som jeg holder meget af, og som formår at rumme både livets største glæder og livets mørkeste stunder. Og ikke mindst vække et håb om, at døden ikke har det sidste ord. I den forbindelse har jeg lyttet til salmen ’Bred dine nådes-vinger’ fra 1865, som for mig rummer en trøst, når sorgen eller meningsløsheden melder sig. Jeg er ikke den store sanger selv, og derfor lytter jeg til salmerne på Spotify, hvor de findes i forskellige indspilninger. Forfatteren til salmen er Lina Sandell, som har skrevet en række salmer, der alle har håb og opmuntring som tema. Anbefalingen er hermed givet videre.