Læst

ALT ved romanen ’Love Me Tender’ af franske Constance Debré er godt. Sproget er som en skalpel: Skarpt og uden omsvøb. Samtidig rummer romanen en stor længsel, og den ramte mig som mor og som kvinde, der nærmer sig de 50. Jeg læser meget litteratur både i kraft af mit arbejde og som hobby, og især romaner giver adgang til at udforske, hvordan andre mennesker tænker og lever. Der kan litteraturen noget helt særligt, og det viser den her roman til fulde. Bogen er selvbiografisk og handler om at sige farvel til et borgerligt liv med kernefamilie og sikkerhed og i en voksen alder springe ud som lesbisk og gøre op med både monogami og pænhed. Den transformation betyder, at Constance Debré udsættes for homofobi og chikane, ikke mindst i forhold til sine rettigheder som mor. Det er på samme tid en privat fortælling og en fortælling om samfundets normer for især moderrollen.  

Set

Dans kan noget specielt, fordi den kan kommunikere på tværs af sprog. Kunstarten er international og giver mulighed for at få oplevelser med kunstnere fra hele verden. Dansk Danseteater har i foråret fået den spanske danser og koreograf Marina Mascarell som ny kunstnerisk leder, og jeg vil varmt anbefale hendes meget roste forestilling ’KØTER’, som i efteråret kan opleves i København. Forestillingen handler om de nordiske velfærdssamfund og om janteloven, som får én over nakken. Det handler om brutale gruppedynamikker, som gemmer sig lige under den pæne fernis, og som vi typisk ikke tør tale om eller kaste lys på. Det er en meget stærk oplevelse. ’KØTER’ blev skabt til Operaen i Göteborg, men har fået ny original musik og nye kostumer til den danske premiere. 

Hørt

Old news, jeg ved det, men jeg må nævne Beyoncés seneste album, ’Cowboy Carter’. Jeg elsker, at hun nægter at lade sig begrænse af en stilart, men tillader sig at omfavne både country og opera på ét og samme album. Hurra for det og hurra for Beyoncé. Hun er for sej, og albummet viser os alt det, som USA også kan være: Storslået, mangfoldigt og fandenivoldsk. Og det fantastiske er, at Beyoncé ikke er alene. Der er mange yngre kvinder i musikbranchen, som i de her år insisterer på at eksperimentere med musikken og deres udtryk som kunstnere. De står helt klart på skuldrene af tidligere generationers kvindelige musikere og sangskrivere, men der er en ny og meget inspirerende energi, som Beyoncé er en stærk eksponent for.