Det er ikke lige meget, om du arbejder hjemme eller møder ind på kontoret
Skal medarbejderne have en dag mere på hjemmekontoret? Det kan forskningen ikke give entydige svar på. Men undersøgelser dokumenterer, at fysiske afstande gør en stor forskel.
The Economist
Det betyder noget at se folk ansigt til ansigt. Information strømmer fra dem: det er ikke kun, hvad de siger, men hvordan de siger det, og om de lytter. Sociale relationer formes mere naturligt på den måde. Det er meget sværere at aflæse personer, når de er i pixels.
En række studier har vist, hvor meget fysisk fremmøde betyder for en arbejdsplads. En artikel fra 2020, skrevet af Diego Battiston fra Stockholms Universitet og hans medforfattere, har undersøgt, hvordan politiet i Manchester håndterer nødopkald. Processen involverer to personer. Den ene – modtageren – tager opkaldet og skriver hændelsen ned. Den anden – operatøren – anviser derefter politibetjente.
Mandag Morgen har indgået en særlig aftale med The Economist om at oversætte og viderebringe udvalgte artikler og kommentarer til vores danske læsere. Oversat af Mandag Morgen med særlig tilladelse. Den originale artikel på engelsk kan findes på www.economist.com.
Nogle operatører befandt sig tilfældigvis i samme rum som de modtagere, der havde noteret opkaldsdetaljerne. Fordi de kunne tale sammen ansigt til ansigt, var disse operatører i stand til at fremdrage væsentlige oplysninger og tildele sagerne til politibetjente hurtigere end dem, der selv måtte scanne beskrivelserne.
Nærhed er mere nyttig som lim end som opløsningsmiddel.