Efterårsserie: Landbrugsland i omstilling

Pludselig snakker alle om landmændene!

At landbruget skulle blive en af de mest omdiskuterede sektorer i 2023, var dog ikke helt uventet.

Derfor har vi i denne efterårsserie samlet nogle af vores centrale artikler om landbrugets vilkår i dagens Danmark, deres påvirkning af det danske havmiljø og den kommende CO2-afgift.

Professor: 95 procent af vores vandproblemer kan føres tilbage til landbruget

Årets første store miljøhistorie handlede om PFAS. Et hormonforstyrrende stof, der var begyndt at dukke op kritisk høje koncentrationer i de danske farvande, og som miljøminister Magnus Heunicke (S) så meget alvorligt på. Men allerede dengang interviewede jeg professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet om, hvorfor landbrugets udledninger til vandmiljøet er den helt store opgave for Heunicke og regeringen.

Lempelig lovgivning gør dansk landbrugsjord attraktiv for udenlandske kapitalfonde

Mens Christiansborg er i gang med at opstille forhindringer for den danske landmænd i form af CO2-afgifter, er den danske landbrugsjord steget i kurs hos finansielle investorer. Landbrugsjord, der kan dyrkes i en stadig varmere verden, bliver en mangelvare. Og lempelig dansk lovgivning betyder, at der er frit lejde for investorerne. Men er dansk landbrugsjord kritisk infrastruktur, der kræver særlig beskyttelse? Og hvad er alternativet til de udenlandske investorer?

Den grønne omstillings akutte problem er mangel på arbejdskraft. Her kan CO2-afgiften faktisk hjælpe, viser ny analyse

SVM-regeringen har identificeret to store problemer: 1) Arbejdskraften er knap og de vigtige opgaver tårner sig op. 2) Landbruget står for en tredjedel af vores CO2-udledninger og er derfor afgørende for, om vi når vores klimamål. Ifølge en analyse fra Concito kan CO2-afgiften hjælpe med at fikse begge problemer. Og konsekvenserne for landbruget vil være mindre end hidtil antaget.