Bo Smith: Vi har fået politik på steroider
Embedsværket er forpligtet til at følge med i den politiske udvikling, så det kan betjene politikerne optimalt. Men hvis selve måden at drive politik på ændrer sig og er præget af større hast, kan embedsværket så følge med? Vi har spurgt tidligere departementschef Bo Smith, der kan fejre 50 år som ansat i det offentlige.
Stine Bjerre Herdel
Ledelsesredaktør”Det har aldrig været for børn at være departementschef,” sagde Bo Smith i 2022.
Han er selv tidligere departementschef og stod i 2015 i spidsen for et udvalg, ’Bo Smith-udvalget’, der dengang kortlagde samspillet mellem politikere og embedsmænd og præsenterede pointerne i rapporten ’Embedsmand i det moderne folkestyre’. Rapporten indeholdt blandt andet det såkaldte ’Kodeks 7’, der anviste syv pligter for embedsværket: Lovlighed, sandhed, saglighed, udvikling og samarbejde, ansvar og ledelse, åbenhed om fejl og partipolitisk neutralitet.
Selvom jobbet i embedsværket måske ikke altid er for børn, så konkluderede Bo Smith-udvalget dengang i 2015, at samspillet mellem politikere og embedsværk fungerede godt, forudsat at embedsmændene overholdt de grundlæggende pligter og fulgte med udviklingen i det politiske system.
Baggrund
- 2013-: Chefforhandler for European Spallation Source (ESS)
- 1998-2013: Departementschef i Beskæftigelsesministeriet
- 1995-1998: Direktør i Økonomistyrelsen
- 1994-1995: Direktør, A/S Datacentralen
- 1990-1994: Amtsdirektør, Københavns Amt
- 1987-1990: Afdelingschef i Finansministeriet
- 1982-1987: Kontorchef i Finansministeriet
- 1981-1982: Projektleder, Planlægningsdirektoratet
- 1979-1981: Ministersekretær i Miljøministeriet
- 1978-1979: Assisterende ministersekretær i Miljøministeriet
- 1975-1978: Fuldmægtig i Miljøministeriet
- 1974-1975: Fuldmægtig i Finansministeriet, Administrationsdepartementet
Uddannelse
- Cand.scient.pol., Aarhus Universitet, 1974.