Nina Smith: ”Det er jo helt vildt den måde, systemet nogle gange møder borgerne på”
Målet om at halvere antallet af unge uden hverken job eller uddannelse er ikke i nærheden af at blive indfriet. Mange udsatte unge har psykiske problemer eller dropper ud af uddannelsen. Formanden for Reformkommissionen, Nina Smith, efterlyser nybrud i jobcentrenes tilgang til udsatte unge og åbner døren på klem for nogle af de vidt forskellige løsninger, der kan hjælpe flere unge i gang.
![](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.mm.dk/images/article/18190/16857.jpg)
![Jens Reiermann](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.mm.dk/images/Writers/70-jens-reiermann-2-48.jpg)
Jens Reiermann
Velfærdsredaktør![Torben K. Andersen](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.mm.dk/images/Writers/92-torben-k-andersen-2-48.jpeg)
Torben K. Andersen
Politisk redaktørKarin Lunde
JournalistDe er alle 25 år og i fuld gang med voksenlivet.
Men fælles for dem alle er, at de ikke har hverken en uddannelse eller et job og derfor er i stor fare for at ende med et langt liv på samfundets sidelinje.
Nogle kæmper med alvorligt alkohol- eller narkomisbrug og har store fysiske skavanker. Flere har været anbragt i mange år og er godt i gang med en kriminel løbebane. Rigtig mange lider af skizofreni, mani, depression eller andre former for psykiske lidelser.