På jagt efter fremtidens bæredygtige byløsninger
Anna Fenger Schefte
Den største udfordring
Hvem?
Helle Søholt
Hvilket job?
Bestyrelsesformand for Bloxhub
Hvorfra?
Fortsat direktør i Gehl Architects
Dertil står byerne i dag for omkring 75 procent af verdens samlede udledning af CO2. Sidst, men ikke mindst, vil mange af verdens storbyer blive ramt voldsomt af klimaforandringerne i form af øget nedbør, havvandsstigninger og højere temperaturer.
Derfor står byer verden over med en akut efterspørgsel på bæredygtige byløsninger, som kan reducere klimaaftrykket og gøre byerne mere resiliente – så de kan modstå både den stigende urbanisering og konsekvenserne af klimaforandringerne.
Det er den efterspørgsel, den nyvalgte bestyrelsesformand for Bloxhub, Helle Søholt, får til opgave at imødekomme. Bloxhub, som blev etableret i 2016 af Realdania, Københavns Kommune og Erhvervs- og Vækstministeriet, har nemlig en erklæret ambition om at være en nordisk innovationshub for bæredygtig byudvikling – og at facilitere rammerne for den videndeling, nytænkning og nye partnerskaber, som udviklingen af fremtidens bæredygtige byer kalder på.
Den ambition skal Helle Søholt arbejde for at realisere ved at styrke Bloxhubs nationale position som videnshub inden for bæredygtig byudvikling. Det handler om at positionere Bloxhubs fysiske domicil, Blox, som er placeret på Københavns havnefront, hvor aktører inden for byggeri, design og arkitektur i dag har til huse.
Men det handler også om at bringe Bloxhub ud i landet og styrke faglige netværk, videndeling og fælles projekter på tværs af aktører og byer. Her vil den nyvalgte bestyrelsesformand kunne trække på sine mere end 20 års erfaring som direktør i arkitektvirksomheden Gehl Architects, som bestyrelsesmedlem i flere virksomheder og organisationer i branchen og på sin position som en fremtrædende stemme inden for byudvikling, urban design og ikke mindst bæredygtighed.
Helle Søholt skal også, som del af den opgave, arbejde for at styrke Bloxhubs position som en synlig international aktør inden for bæredygtig byudvikling. Netop internationalisering er således en klar strategisk satsning fra Bloxhub i dag og en tydelig del af den nye bestyrelsesformands opgavebeskrivelse. Søholt har en lang række internationale projekter i blandt andet Mexico, Oslo, Stockholm, Melbourne, Sydney, London, New York og Moskva bag sig, som alle har haft fokus på udvikling af bæredygtige byer og byområder.
Det er gode erfaringer at have med i bagagen, når Bloxhub skal markeres på det internationale landkort, og fremtidens bæredygtige byløsninger skal udvikles og skaleres.
2000 - nu: Medstifter og direktør, Gehl Architects
2013 - nu: Medlem af bestyrelserne i en række virksomheder og institutioner, herunder Den Blå Planet, Realdania, Urania-Fonden og Planetariet
Uddannelse
2017-2018: Master i Business Development og Administration, Copenhagen Business School
1998-1999: Kandidatgrad i arkitektur, University of Washington
Kunstakademiets Arkitektskole
Desuden en lang række undervisningsaktiviteter, herunder blandt andet på Fay Jones School of Architecture og University of Sheffield.
Helle Lis Søholt
Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.
Ansv. ChefredaktørAndreas BaumannDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen