Robotterne får øjne, og de forstår, hvad de ser.

For ikke så længe siden var en robot dybest set et stykke mekanik, der blindt udførte de bevægelser, den var programmeret til, igen og igen og igen. Som en slags evolution får robotterne nu evnen til at se, og intelligensen til at forstå sine omgivelser.

Det gør robotterne i stand til at håndtere flere forskellige opgaver og situationer, og dermed kan de overtage endnu flere opgaver. Med landvindingerne indenfor maskinlæring og kunstig intelligens de senere år er der sket noget nær et kvantespring i, hvor fleksible og kompetente robotterne er blevet.

I dag bor de fleste robotter i fabrikker og varehuse, og her bliver der færre og færre menneskelige arbejdere. Udviklingen går mod ’lights outs’, hvor der ikke længere er grund til at tænde lyset, fordi robotterne kan arbejde i mørke.

I takt med at robotterne bliver mere intelligente, mere fingerfærdige og fleksible, vil de kunne automatisere flere og flere former for menneskeligt arbejde, hvad enten det er at slå græs, lave kirurgi, malke køer eller bringe varer ud.

Der er nok at tage fat på. Mange brancher mangler arbejdskraft, og behovet vil vokse, efterhånden som befolkningen ældes og skrumper.

Men selvom den klassiske industriproduktion er blevet langt mere automatiseret, er der imidlertid mange steder, hvor arbejdet stadig foregår forbløffende manuelt.

Når man bestiller varer online, forestiller man sig måske, at de bliver pakket af robotter, som suser rundt på gigantiske lagre, men faktisk udføres de fleste af opgaverne i dag af en hærskare af mennesker, som ’plukker’ de rette varer fra hylderne og pakker dem i kasser. Amazon alene har over halvanden million ansatte i deres varehuse rundt om i verden.

Så længe varerne er i ensartede kasser, er robotterne på hjemmebane. Der har længe været avancerede løsninger til at flytte rundt på kasser og til at ’pallettere’, som man kalder den særlige disciplin, det er at pakke en palle så kompakt, stabilt og sikkert som muligt.

Men når det er enkelte varer, der skal håndteres, bliver det ekstremt komplekst. Et stort lager for en e-handelsplatform kan rumme 100.000 varenumre, og der kan være meget stor forskel på genstandenes størrelse, form og konsistens.

Returnering er om muligt endnu sværere at håndtere, og for nogle e-handelsplatformes vedkommende kan det være en fjerdedel eller helt op til halvdelen af alle varer, der kommer retur og skal pakkes ud og anbringes.

Robotter med øjne og hjerne

Der er hårdt brug for automatisering til logistikken, men teknologien er lige knap moden, og det er dyrt. Et stort automatiseret varehus kan løbe op i flere milliarder kroner.

Her kommer kunstig intelligens og maskinlæring ind i billedet.

Som Anders Billesø Beck, Vice President for Strategy & Innovation hos Universal Robots, forklarer:

”Man kan ikke programmere en robot til at kende alle varerne. Hvis det skal automatiseres, er man nødt til at træne robotten til selv at gribe og pakke varerne uden at kende dem på forhånd.”

Det kræver, at robotten kan se. En robot, der laver præcis den samme bevægelse igen og igen, behøver ikke at kunne se, men det er nødvendigt, når opgaverne skifter.

Universal Robots’ robotarm vil snart få mulighed for at blive udbygget med et kamera, som også kan bruges til AI, til at aflæse QR-koder eller som en sensor. 

Robotvirksomheden Bila, med hovedkvarter i Nykøbing Mors, leverer automationsløsninger over det meste af kloden. Selskabet har mere end 500 medarbejdere, afdelinger 10 steder i Danmark og en omsætning på over 600 millioner kroner.

Med kunstig intelligens og machine learning sker der virkelig et kvantespring i, hvor fleksible og kompetente robotter er.

Per Bech Rasmussen
Direktør, Bila automation

Firmaets direktør, Per Bech Rasmussen, siger også at vision, altså at robotter kan orientere sig ved hjælp af kameraer, er et afgørende skridt videre.

”Vi har brugt vision de seneste 25 år, men med kunstig intelligens og machine learning sker der virkelig et kvantespring i, hvor fleksible og kompetente robotter er, og det kan også bruges til at forbedre de løsninger, vi tidligere har installeret.”

De menneskelignende robotter

’Humanoide’ – det vil sige menneskelignende – robotter vækker altid en vis opmærksomhed. På det seneste har de også fået en hel del investeringer. De har nogenlunde samme størrelse som et menneske og kan gå omkring på to ben.

Den store fordel er, at de kan passe bedre ind i de eksisterende omgivelser. Verden er indrettet til mennesker. Der er ujævne underlag, der er trapper, der er borde og bygninger i vores størrelse og udstyr beregnet til menneskers hænder og arme.

I princippet kan humanoide robotter derfor lettere indsættes og fungere i verden, som den er.

Hvis de samtidig er superintelligente – og det er de nødt til at være for at kunne fungere – så kan humane robotter være fleksible og bruges fra fabriksgulvet til plejehjemmet og på slagmarken.

Der er store perspektiver i at bruge de seneste års landvindinger indenfor kunstig intelligens og gøre robotter superintelligente.

Det er efterhånden svært at skrive en artikel om teknologi uden at nævne Elon Musk, også når det gælder robotter. Tesla har siden 2021 arbejdet på at udvikle Optimus, en humanoid robot, der er baseret på den samme kunstige intelligens og teknologi til navigation, som Tesla vil anvende til selvkørende biler.

Elon Musk hævder, at robotterne vil blive en større forretning end Teslas elbiler. Det er målet, at robotterne skal sælges for 25.000 dollars – 175.000 kroner – hvilket ville være en ekstremt lav pris.

Et andet amerikansk selskab, Figure.ai, har vist en opsigtsvækkende demovideo med deres robot, der ser ud til at kunne forstå omgivelserne og tage imod ordrer i et helt naturligt, talt sprog.

Det er ikke så sært, at robotten har udviklet en næsten skræmmende intelligens. Listen over investorerne i Figure tæller OpenAI, Microsoft, Nvidia og Jeff Bezos.

Også kinesiske producenter er i fuld gang med at bygge humanoide robotter, og selvom de ikke nødvendigvis er de mest avancerede i verden, er de billige. Unitrees humanoide robot kan i dag købes til en startpris på 16.000 dollars. Hvis man kan nøjes med en hund, kan en robot, der ligner Boston Dynamics’ berømte Spot, fås til 1.600 dollars – cirka 11.000 kroner.

En anden kinesisk producent, UBtech, har udviklet en tobenet robot, der blandt andet bruges til kvalitetskontrol på bilfabrikanten NIO’s fuldautomatiske produktionslinje.

Egentlig er det nemmere at have hjul

Japanske Honda var blandt de første til at satse på humanoider, og i knap 20 år arbejdede man på den hvide, lidt kluntede robot Asimo, der lærte at danse og sparke til en fodbold.

I 2018 valgte Honda imidlertid at skifte spor fra at udvikle en robot, der skulle kunne klare alle mulige opgaver, til i stedet at udvikle mere specialiserede robotter.

Boston Dynamics er kendt for deres forbløffende videoer af menneske- eller dyrelignende robotter, der danser eller laver akrobatik. Men deres nyeste model, Stretch, springer ikke rundt; den er på arbejde med at stable kasser eller læsse containere. Nu skal den tjene penge.

Det antyder, at fremtidens robotter ikke alle bliver menneskelignende.

En humanoid robot er nok ikke den mest effektive teknologi, hvis du bare skal stå og flytte en dims fra det ene sted til det andet.

Anders Billesø Beck
VP for strategy & innovation, Universal Robots

Også Anders Billesø Beck fra Universal Robots er noget forbeholden:

”En humanoid robot er nok ikke den mest effektive teknologi, hvis du bare skal stå og flytte en dims fra det ene sted til det andet. Så længe opgaven er specialiseret og nogenlunde veldefineret, er der i reglen en bedre løsning. Det er imponerende, at de kan gå på to ben, men hvis der er et jævnt underlag, er det formentlig smartere at have hjul,” siger han.

Per Bech Rasmussen forventer heller ikke, at humanoide robotter vil brede sig væsentligt de næste par år. Han sammenligner dem med Formel 1-biler:

”Det er dér, man udvikler og tester de mest avancerede teknologier, der så siden bevæger sig nedad til almindelige biler. Vi har stadigvæk masser af potentiale for at løse problemer og automatisere flere processer med almindelige robotter.”

Der er stadig brug for mennesker i loopet

Lars Dalgaard, der er sektionsleder ved Teknologisk Institut i Odense, siger, at udviklerne af automation har været meget fokuserede på at skabe løsninger, der er helt autonome, men nu er der en erkendelse af, at det er langt lettere, teknisk, økonomisk og lovgivningsmæssigt, at skrue ambitionerne lidt ned og fortsætte med at holde et menneske involveret.

”Det er ligesom med selvkørende biler. Hvis de kører ind i nogen, hvis skyld er det? Men hvis der sidder et menneske bag rattet, der hele tiden bliver mindet om at holde hænderne på rattet, så er det langt lettere at understøtte med nye funktioner. Så i stedet for at bruge enormt mange kræfter på en robot, der kan male et rum helt alene, så kan man nå langt, hvis en mand og en robot gør det sammen. Så bliver robotten mere som et intelligent power tool,” siger Lars Dalgaard.

Dalgaard peger på byggeri som en branche, der er moden til at bruge robotter. I årtier har man talt om, at byggeriet burde være langt mere industrialiseret – alligevel bliver de fleste bygninger opført på stedet med en høj grad af menneskeligt håndarbejde.

Robotter kunne hjælpe på byggepladsen med at transportere materiale og værktøj rundt, skære plader og fliser ud eller at male. I byggebranchen bruger man også droner til at måle op, vurdere skader og lave kvalitetskontrol på byggeri.

Men det er ikke almindeligt, ikke mindst fordi det stadig er dyrt, men også fordi byggepladser er meget forskelligartede, omskiftelige og komplekse miljøer.

Lars Dalgaard fortæller, at man i flere lande trækker en større del af arbejdet ind i fabrikshaller ved at præfabrikere så mange elementer som muligt, og dermed bliver det lettere at automatisere.

Også i landbruget er der masser af fysisk, menneskeligt arbejde, som robotudviklerne har stor lyst til at automatisere.

Der findes flere danske virksomheder, der har udviklet robotter til at arbejde i marker og i gartnerier. Farmdroid i Vejenhar solgt over 450 eksemplarer af deres solcelledrevne såmaskine i 15 lande. I Skejby har Agrointelli udviklet en lille dieseldrevet robot, der, afhængig af hvilke værktøjer den monteres med, kan så, luge eller sprøjte – nat og dag.

Samtidig udvikler de store traktorer sig i stigende grad til selvkørende maskiner, der selv kan finde ud til markerne og bearbejde afgrøderne præcist efter forholdene og behovet, nærmest plante for plante.

Cobots – den danske specialitet

Man skelner mellem industrielle robotter og servicerobotter.

De industrielle står mest på fabrikker. De kan svejse, samle, male, løfte, pakke i kasser og den slags opgaver. De er fastmonterede og ofte afskærmede af hensyn til sikkerheden.

Servicerobotter er typisk mere mobile. De kan bringe materialer og varer rundt, de kan gøre rent eller bruges til at inspicere og overvåge.

I Danmark, og særligt i miljøet omkring Odense, er der især fokus på det, der kaldes cobots, eller ’collaborative robots’. Konceptet er i høj grad udviklet af de to største danske robotproducenter, Universal Robots og MiR.

MiRs selvkørende platforme er udrustet med sensorer, der betyder, at de kan køre omkring uden opsyn i miljøer, hvor mennesker færdes, eksempelvis på fabrikker, i lagerhaller eller på hospitaler.

Universal Robots’ meget lette robotarme er så sikre at anvende, at de kan stå og arbejde side om side med mennesker. Siden 2008 har Universal Robots solgt over 75.000 robotter, svarende til omkring halvdelen af de kollaborative robotter, der er i brug i dag globalt.

Begge selskaber er ejet af det amerikanske selskab Teradyne, og de er netop flyttet sammen i hver deres side af et stort nyt fælles hovedkvarter i det sydlige Odense.

Hvad koster en robot?

Prisen for en robot starter typisk omkring 350.000 kroner, men der løber hurtigt flere hundredetusinde kroner på til det omgivende værktøj og til installation og integration.

”Vi er vant til, at computere og anden elektronik falder i pris, men de seneste år er det ikke blevet billigere at automatisere,” siger Per Bech Rasmussen fra Bila.

Dels er komponenterne steget i pris på grund af inflation og mangel efter covid-19, dels er renten steget, og derfor er investeringer blevet dyrere. Endelig bestemmes en stor del af omkostningerne ved automatisering ikke af hardware, men af arbejdet med at udforme og implementere løsningerne.

Vejen til billigere automatisering går via standardiserede løsninger, mener Anders Billesø Beck:

”Der er en vis allergi over for specialprojekter, hvor ting skal opfindes og skræddersyes forfra,” konstaterer han.

I stedet tilbydes der flere færdige, integrerede løsninger, hvor hele opstillingen til at svejse, pallettere eller sortere er klar til at bruge.

”Det betyder, at børnesygdommene er fikset, og du kan få en pris, inden du går i gang. Der kommer nogen og installerer det for dig og træner dine medarbejdere. Du kan have en erfaren svejser, der i dag står og svejser i hånden, og om eftermiddagen står han og træner robotter i at svejse i stedet for,” siger Anders Billesø Beck.

Måske får han så mere tid til at lægge tøj sammen, lave mad og klippe hæk, mens han venter på de humanoide robotter også kan klare dét.