Set

I teatret græder jeg. Det er ubetinget det format, der formår at ramme mig dybest, og jeg skylder flere personer på nabopladserne en undskyldning for forestillinger, jeg har snøftet mig gennem. Måske også derfor har jeg intet problem med at gå alene i teatret eller biografen. Helst en lørdag eller søndag eftermiddag, hvor man kan forsvinde helt i oplevelsen og stadig nå ud og komme til sig selv bagefter. Men det sidste års tid synes jeg ikke, jeg rigtig har ramt den, hverken i teatret eller biografen. Så mine anbefalinger må være fremadrettede med krydsede fingre for, at det bliver de oplevelser, jeg håber på. I denne sæson er der i hvert fald bestilt billetter til ‘Lov mig aldrig at glemme’ på Blågård Teater og til ‘Indenfor murene’ på Gamle Scene. 

Hørt

Jeg ville aldrig være kommet i bare nogenlunde løbeform uden podcasts til at distrahere mig fra den tunge vejrtrækning på mine morgenløbeture. Jeg hører alt fra letbenet underholdning til politiske podcasts og ‘P1 Morgen’. Det kan være ’Hjerteflimmer for voksne’, hvor gæster deler modigt ud af relationsudfordringer, som jeg tror, de fleste kan lære af at lytte til. Eller min kollega Torsten Jansens podcastanbefalinger om amerikansk politik som optakt til Lead Agencys studietur til USA i september, for eksempel ‘Real Clear Politics’.

På sommerens køreferie hørte vi nogle sæsoner af ‘Lovløs’ på DR Lyd, som teleporterede mig tilbage til Carsten Overskovs skønne historiske radiotegneserier fra Børneradio i ’80’erne. Historieformidling, hvor man både er underholdt og bliver klogere på forskellige tidsperioder, og her med god deklaration af, hvornår indholdet er faktuelt, og hvornår der er lagt lidt dramaturgisk glasur på. Skal familien på langtur, så er det et godt bud.

Læst

Den diskussion om ytringsfrihed i kunsten, som vi har i dag, startede for min generation for alvor med fatwaen over Salman Rushdie i 1989. Og selvom jeg normalt er langt mest en skønlitterær læser, vil jeg anbefale Rushdies ‘Kniv’ om overfaldet på ham i 2022. Man skal ikke være for sart i forhold til udpenslede hospitalshistorier om stiksår, puds og tilsyede øjenlåg, men bogen er skarpt skrevet og fyldt med både personlige og samfundsmæssige perspektiver. Den rørte og overraskede mig også som en smuk, moden kærlighedshistorie. Det er voldsomt livsbekræftende på et barskt bagtæppe. Bogens morale er, at livet skal spises i store, uforfærdede bidder.