Danmark har sjældent stået med så mange internationale udfordringer som i 2024. Derfor har statsminister Mette Frederiksen et ekstremt behov for en international toprådgiver til at sikre, at hun på den ene side er orienteret om de essentielle udviklinger i Østersøregionen, i Europa og globalt – mens hun på den anden side ikke skal spilde tid på ikke-essentielle eskapader om det globale kaos.

Det bliver den største udfordring for Anders Tang Friborg, der forleden tiltrådte som diplomatisk toprådgiver i Statsministeriet, hvor han afløser Jean-Charles Ellermann-Kingombe, der er blevet vicegeneralsekretær i Nato med ansvar for innovation, hybride trusler og cyber.

Tang Friborg skal sikre, at statsministeren er skarp på de væsentligste sager i EU, Nato og FN, og at politikeren Mette Frederiksen får de rette globale indsigter, så hun kan trives både som dansk regeringschef med en tæt pakket international agenda og som leder af SVM-regeringen i samarbejde med udenrigsministeren og forsvarsministeren. 

Tang Friborg adskiller sig fra forgængere i rollen som såkaldt sherpa for statsministeren ved ikke at have en fortid i hverken Washington eller Bruxelles. Til gengæld har han omfattende erfaring fra Afghanistan, Mellemøsten og Nordafrika. Tang Friborg blev kendt i offentligheden, da han i 2020 blev Danmarks første såkaldte ’migrations-ambassadør’. 

I det job havde han ikke mindst ansvar for arbejde med den såkaldte Rwanda-model, der går ud på at få flyttet asylbehandling ud af Danmark. Det projekt hænger i en tynd tråd efter, at Storbritanniens nye premierminister Keir Stamer har erklæret projektet ’dødt og begravet’, efter at have karakteriseret det som en ’gimmick’.

Tang Friborg har i øvrigt i de senere år været dybt involveret i Danmarks tætte sikkerhedspolitiske samarbejde med Ukraine om landets bestræbelser på at skabe en global fredsproces, der kan sikre, at Ruslands besættelse af store dele af landet ophører.

På de helt indre linjer i regeringen skal Tang Friborg bidrage til at sikre, at den tilsyneladende aktuelle fred og fordragelighed mellem Statsministeriet og Udenrigsministeriet fortsætter. Fred i relationen mellem de selvbevidste verdensmænd på Asiatisk Plads og statsministerens magtfulde inderkreds i Prins Jørgens Gård er ingen given sag. Slet ikke med en partipolitisk magtfuld eks-statsminister i spidsen for Udenrigsministeriet.