Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed
POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.
![](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.mm.dk/images/article/17847/16069.jpg)
![Jens Reiermann](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.mm.dk/images/Writers/70-jens-reiermann-2-48.jpg)
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørDet skulle være så godt, og så’ det faktisk skidt.
Sådan lyder reaktionen – kort fortalt – fra flere sider på regeringens forslag til lov om velfærdsaftaler, der efter planen skal fremsættes i begyndelsen af maj. Et forslag, der skal danne grundlag for et længe ventet opgør med detailstyring af velfærden i kommunerne på blandt andet ældreområdet.
Ambitionen bakker juridiske eksperter i socialret på fire universiteter og Ældresagen og Dansk Erhverv op om: Det er godt at luge ud i unødigt bureaukrati. De peger dog alle på, at opgøret med bureaukratiet sker på bekostning af borgernes rettigheder.