Sådan arbejder regeringer verden over med strategisk fremtidstænkning

Spanien

Spanien etablerede i 2020 et Nationalt Kontor til Foresight og Strategi, som hører under statsministeriet. Medarbejderne har et meget bredt udvalg af kompetencer; der er økonomer, miljøeksperter, historikere og jurister på holdet. 

Det første store projekt var rapporten Spain 2050, der udkom i 2021, og som indeholdt 200 konkrete forslag til, hvordan Spanien bedre kan imødegå de langsigtede udfordringer, som man havde identificeret inden for demografi, økonomi, geopolitik, miljø og sociale forhold. 

Kontorets scenariemetoder kom også til at spille en vigtig rolle i planlægningen af Spaniens strategi for at genåbne efter covid-19. Efter pandemien arrangerede man debatmøder om fremtiden, som over 25.000 borgere og embedsmænd deltog i.

For at skabe debat har man desuden inviteret en række af landets bedste forfattere til at skrive korte essays om Spaniens fremtid.

Singapore

Singapores Centre for Strategic Futures er en del af premierministerens kontor og har udarbejdet scenarier siden 1995. Det er tydeligt, når man læser centerets rapporter, at der med tiden er opbygget en stor erfaring med systematisk, strategisk tænkning.

De kalder det selv for ”future craft”; fremtidstænkning som et håndværk. 

På centerets website kan man finde et stort materiale med værktøjer og skabeloner til at gennemføre processer og workshops. 

Hvert andet år udgives en stor samlet rapport med scenarier, overblik over trends, essays om fremtiden og beskrivelser af metoder. Den seneste er fra i år og kan frit downloades. 

Finland

Finlands enhed for fremtiden under statsministeren har i over 30 år udarbejdet rapporter om fremtiden til parlamentet.

Der udarbejdes en større oversigt for hver ny valgperiode, og alle ministerier og en lang række eksterne eksperter, erhvervslivet og borgere deltager i processen med at udforme scenarierne. 

Den seneste rapport kan frit downloades på svensk og finsk. Mandag Morgen bragte i sidste uge en længere artikel om Finlands fremtidsforskning.

Wales

Wales har en lidt speciel, men ganske radikal tilgang til fremsyn. I 2015 vedtog man

’Well Being of Future Generations Act’, der kræver, at offentlige instanser i Wales skal overveje, hvilke konsekvenser deres beslutninger har i forhold til kommende generationers trivsel. 

Til at varetage det har Wales oprettet en enhed med omkring 25 ansatte. Den ledes af en future generations commissioner, og for at sikre, at vedkommende holder sig fri for overvejelser om at blive genvalgt, udnævnes kommissæren for syv år ad gangen og kan ikke genvælges. 

Den nuværende kommissær, Derek Walker, beskriver sit job som at forbedre livet for dem, der lever nu, næste år, 25, 50, 100 eller flere år ude i fremtiden. 

Kommissionen vurderer ny lovgivning, budgetter og projekter i forhold til syv målsætninger for fremtiden: Velstand inden for de planetære grænser, resiliens, lighed, sundhed, sammenhængende fællesskaber, en levende walisisk kultur og global miljømæssig ansvarlighed. 

Kommissionen kan ikke tvinge lovgiverne til at holde deres beslutninger inden for de mål, men man rådgiver og analyserer konsekvenserne, og hvis ikke nye forslag lever op til målene, kan man påtale det og forlange, at der leveres en argumentation, der retfærdiggør beslutningen. 

Det skaber til tider gnidninger. Kommissæren har eksempelvis påpeget, at planlagte vejprojekter, der umiddelbart kunne effektivisere økonomien, var problematiske, fordi de ville føre til større forurening og ødelæggelse af natur. I stedet valgte man at prioritere cyklister og kollektiv transport højere. 

Mandag Morgen har tidligere beskrevet Wales’ Future Generations Commission i en artikel.

… og mange flere

Flere andre lande har offentlige foresight-enheder, blandt andet Canadas Policy Horizons, den amerikanske efterretningstjenestes National Intelligence Council, Dubais Future Foundation og Museum of the Future, Frankrigs France Stratégie, og Storbritanniens Futures and Foresight Unit.

EU

EU har flere afdelinger, der arbejder med strategisk fremsyn. 

Det er stadig ikke klart, hvordan foresight vil være forankret i den nye kommission, men i Ursula Von der Leyens første kommissionsperiode havde det ganske stor vægt under den slovakiske kommissær Maroš Šefčovič.

Vi har tidligere beskrevet kommissionens afdeling for Strategic Foresight i Mandag Morgen. 

Sideløbende findes der et lille generaldirektorat ved navn IDEA, der rapporterer direkte til kommissionsformanden. IDEA arbejder også med at tage pejling på problemstillinger og trends, der vil kræve initiativer fra kommissionen. 

EU’s researchenhed JRC (Joint Research Centre) understøtter kommissionen med forskning, facts og konsekvensvurderinger af nye lovforslag og indsatsområder. JRC har 2.000 ansatte forskere fordelt på 56 laboratorier i seks lande. 

JRC laver forskning og analyser på alle kommissionens arbejdsområder. Undersøgelserne er organiseret i 33 tværgående ’porteføljer’ såsom cybersecurity, bæredygtige materialer og produkter, sundhed, nuklear sikkerhed og så videre. 

En del af JRC’s arbejde er analyse af trends og stategisk foresight, og på det område arbejder JRC tæt sammen med kommissær Šefčovič’ afdeling for Strategic Foresight. 

Sammen udarbejder man regelmæssige briefings om væsentlige nye trends, der viser sig i horisonten, og man udgiver årlige rapporter med foresights og fremtidige risici. Rapporten er en del af den tidlige formulering af nye indsatsområder for kommissionen.

Europa-Parlamentet har sin egen researchafdeling, EPRS, med over 300 ansatte, der støtter parlamentarikerne med facts, analyser og trends for fremtiden. 

Det samlede EU-overblik

Arbejdet med at analysere fremtidsudsigterne samles på tværs af researchenhederne i EU-maskineriet i organisationen ESPAS – det står for European Strategy and Policy Analysis System. 

Hvert femte år sammenfatter ESPAS undersøgelserne i en stor rapport. Den seneste, Global Trends to 2040: Choosing Europe's Future, udkom i april.

Rapporten peger på fem overordnede tendenser for de kommende 15 år:

1. Verden bevæger sig fra samarbejde til konkurrence, især mellem USA, Kina og nye magter. Dette inkluderer hybride trusler som misinformation og cyberkrig. 
   
   
2. Væksten påvirkes af geopolitisk fragmentering, teknologisk rivalisering, demografiske ændringer og overgangen til klimaneutralitet. EU’s andel af global BNP forventes at falde.
   
   
3. Klimaforandringerne accelererer med risiko for at overskride målsætningen om temperaturstigning på 1,5 til 2 grader. EU vil opleve alvorlige klimaeffekter og skal indgå i et internationalt samarbejde for at tackle disse udfordringer.
   
   
4. Hurtig teknologisk udvikling, især inden for AI, ændrer industrier og samfundsstrukturer. EU står over for udfordringer med regulering, standardisering og teknologisk suverænitet. 
   
   
5. Den økonomiske ulighed vokser og forværres af miljømæssige og teknologiske faktorer. Forskelle i adgang til uddannelse, sundhed og teknologi skaber sociale spændinger og politisk polarisering inden for EU.