Skal man være rød for at være grøn?
Venstrefløjen har ejet klimapolitikken siden 1970’erne. Skepsis har været en borgerlig følgesvend lige så længe. Men krigen i Ukraine giver blå blok chancen for at skabe en ny fortælling om Danmarks grønne omstilling.
![To borgerlige partiledere, to radikalt forskellige svar på, hvordan vi skal forholde os til klimakrisen.](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.mm.dk/images/article/19035/18914.jpg)
![Simon Friis Date](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.mm.dk/images/Writers/560-simon-friis-date-2-48.png)
Simon Friis Date
JournalistÅret er 2008, stedet er Herning Kongrescenter. Landets statsminister stiller sig op på talerstolen foran sit partis medlemmer ved det årlige landsmøde.
”Vi står, efter min opfattelse, med tre store udfordringer i de kommende årtier,” sagde Anders Fogh Rasmussen.
”Det er økonomien, det er sikkerheden, og det er klimaet. Og disse tre udfordringer er også vævet ind i hinanden (…) af en næsten narkotisk afhængighed af en bestemt ting: Olie.”