Dan Jørgensen bliver en magtfuld varmemester for Europa

Det var Vladimir Putins magt over store dele af Europas varmeforsyning gennem de russiske leverancer af gas, der satte ham i stand til at finansiere den oprustning, som gik forud for storskalainvasionen af Ukraine i februar 2022. 

Nu bliver det op til Dan Jørgensen (S) som kommende EU-kommissær med ansvar for energi og boliger at sikre, at varmeforsyningen til EU-borgerne er billig og klimavenlig, og at den fungerer på en sådan måde, at den reducerer EU’s afhængighed af fjendtlige fremmede magter. 

Det bliver en magtfuld post, fordi EU som kollektiv og EU-landene hver for sig står foran massive milliardinvesteringer i at komme væk fra den fossile energi og over i en fremtid med vedvarende energi og atomkraft.    

Vejen til en grøn varmeforsyning i EU går via en massiv satsning på elektriske varmepumper og på fjernvarme, hvor man kan bruge overskudsvarme og mange forskellige energikilder. Det er der milliardinvesteringer og nye jobs i. Og samtidig er det en politisk og socialt højeksplosiv sag i mange EU-lande at omlægge varmeforsyningen.  

I Tyskland, Frankrig og Storbritannien er varmepumper blevet en regulær møgsag for regeringerne. De har derfor måttet sænket ambitionsniveauet i omstillingen af varmesektoren på grund af modstand fra populistiske partier.  

Det er ikke tidligere set, at EU har haft en kommissær med den portefølje, som Danmarks tidligere energi- og klimaminister, socialdemokraten Dan Jørgensen, nu får. Og det bliver en magtfuld post, fordi EU som kollektiv og EU-landene hver for sig står foran massive milliardinvesteringer i at komme væk fra den fossile energi og over i en fremtid med vedvarende energi og atomkraft.  

Og det er ikke grebet ud af den blå luft at beskrive Dan Jørgensen som EU’s kommende varmemester, al den stund at der rent faktisk er et meget stort fokus på at udrulle en stadigt grønnere fjernvarmeforsyning i store dele af EU i de kommende år. Tyskland alene skal investere 375 milliarder kroner inden 2030. 

Nu bliver det op til Dan Jørgensen (S) som kommende EU-kommissær med ansvar for energi og boliger at sikre, at varmeforsyningen til EU-borgerne er billig og klimavenlig, og at den fungerer på en sådan måde, at den reducerer EU’s afhængighed af fjendtlige fremmede magter.   

Generelt er der rigtig mange tunge arbejdsopgaver til Dan Jørgensen i det såkaldte Mission Letter til ham, som blev offentliggjort i går.  

Af den otte sider lange tekst fremgår det, at Jørgensen kommer til at sidde helt centralt i EU’s grønne omstilling med ansvar for centrale initiativer vedrørende energieffektivisering, netinfrastruktur, investeringsplaner for vedvarende energi og meget andet.  

Nyheden om en post som kommissær for energi og boliger er da også blevet mødt med stor tilfredshed i danske erhvervsorganisationer. 

Dan Jørgensen skal arbejde tæt sammen med hollandske Wopke Hoekstra, tidligere finansminister, der er blevet kommissær for ’klima, nettoneutralitet og ren vækst’. Til gengæld er spanske Teresa Ribera, der er vicepræsident med ansvar for en ’ren, retfærdig og konkurrencedygtig omstilling’, slet ikke nævnt. 

Ribera var ellers af mange tippet til at blive den centrale ’grønne’ kommissær i den nye Europa-Kommission, men hendes tungeste arbejdsområde bliver i virkeligheden den konkurrencepolitik, som Margrethe Vestager har haft ansvaret for i de seneste ti år.  

Udsigt til kovending på atomkraft 

Dan Jørgensen har i hele sin karriere været en arg modstander af atomkraft. Men det kan han ikke fortsætte med at være, når han skal være EU’s energikommissær, eftersom 12 EU-lande har atomreaktorer i drift som led i deres energiforsyning. 

Dan Jørgensen har i hele sin karriere været en arg modstander af atomkraft. Men det kan han ikke fortsætte med at være

Friheden for EU-lande til selv at vælge deres energikilder står centralt i EU’s traktatgrundlag, og der er ingen tvivl om, at Jørgensen vil blive hårdt presset på sin holdning til atomkraft, når han skal igennem sin høring i Europa-Parlamentet i løbet af oktober måned.  

Hvis han fastholder sin mening om, at atomkraft ikke bør være del af fremtidens energiforsyning, bliver han simpelthen ikke godkendt af parlamentet. Og det er også givet, at han bliver nødt til at bløde op på sin holdning vedrørende anerkendelsen af atomkraft som en klimavenlig energiteknologi, der i fremtiden vil kunne indgå i brintproduktion. På det område har både S- og SVM-regeringen stået tæt sammen med Tyskland imod Frankrig. Det er næppe heller længere en holdbar position for Dan Jørgensen som hele Europas varmemester. 

Baltere får tunge poster 

Udover de tunge ’grønne’ poster til Dan Jørgensen og Wopke Hoekstra er det værd at lægge mærke til, at de tre baltiske lande Estland, Letland, Litauen sammen med Polen har fået usædvanligt tunge poster med ansvar for udenrigs- og sikkerhedspolitik, økonomisk politik, forsvar og EU’s budget.  

Når man hertil lægger posterne til Finland og Sverige om digitalisering, miljø, cirkulær økonomi og vand, tegner der sig et billede af, at Ursula von der Leyen i høj grad satser på politikere fra lande, som dels er helt faste i kødet, når det gælder EU’s støtte til Ukraine, og som samtidig har en klar forståelse for, at erhvervsmæssig konkurrenceevne skabes gennem politiske reformer, afbureaukratisering og generel modernisering.  

Alt i alt lægger Ursula von der Leyen op til, at hun i de kommende fem år vil være en stærk leder af Europa-Kommissionen, som satser hårdt på at skærpe Europas konkurrenceevne gennem grøn omstilling og digitalisering

Den politisk set mest kontroversielle udpegning i den kommende kommission må være posten til italienske Raffaele Fitto som vicepræsident med ansvar for regional udvikling, byer og sammenhængskraft. Fitto kommer fra en post i premierminister Giorgia Melonis højrepopulistiske parti Italiens Brødre.  

Han vil helt sikkert blive grillet voldsomt i Europa-Parlamentet, fordi venstrefløjen dér anser ham for at repræsentere det, de opfatter som en ikke stueren politiker fra den yderste højrefløj. Omvendt ser det ud til, at Fitto på samme måde som flere andre af den kommende kommissions hele seks viceformænd har flere ord end reelt politisk indhold i sin portefølje. 

Med udgangspunkt i at Danmarks socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, lægger overordentligt stor vægt på at føre en meget stram udlændingepolitik, er det endelig værd at notere, at det bliver Østrigs konservative finansminister, Magnus Brunner, som får ansvaret for, at EU med Von der Leyens ord fører en “fair og stram” migrationspolitik. 

Alt i alt lægger Ursula von der Leyen op til, at hun i de kommende fem år vil være en stærk leder af Europa-Kommissionen, som satser hårdt på at skærpe Europas konkurrenceevne gennem grøn omstilling og digitalisering, alt imens man forsøger at have et socialt fokus på købekraft og jobskabelse. Hertil kommer, at det er hovedprioriteter at beskytte EU’s territorium mod både militære fjender, unfair konkurrence og uønsket indvandring.