Han skal undgå dansk Besserwisserei i Bruxelles
Eks-politikeren Morten Helveg Petersen bliver den nye magtfulde Bruxelles-lobbyist for Danmarks grønne industrifirkløver Velux, Rockwool, Danfoss og Grundfos.
Claus Kragh
EuroparedaktørDronning Margrethe har engang sagt om danskere, at de er meget stolte af deres beskedenhed – og at danskerne i den forstand lider af en raffineret form for ”omvendt storhedsvanvid”.
Det skudsmål kan den radikale eks-politiker Morten Helveg Petersen passende tage med sig i sit nye job som EU-lobbyist for interesseorganisationen Synergi, der siden 2018 har været fælles interesseorganisation for de fire danske virksomheder Velux, Danfoss, Rockwool og Grundfos.
De fire virksomheder arbejder sammen om at fremme energieffektivisering i Danmark og i EU, fordi det gavner de fire virksomheders kommercielle interesser. Og fordi det er indlysende godt for EU’s grønne omstilling, at man sparer på energien.