Claus Kragh har siden begyndelsen af 1990'erne beskæftiget sig indgående med Europas udvikling fra en løs gruppering af splittede nationalstater til en tæt integreret Europæisk Union med globale ambitioner. Har dækket Danmarks grønne omstilling og international klimapolitik i FN og EU siden 2007.
Uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole, 1991.
Efteruddannelse 'Journalist in Europe' ved Centre de Formation des Journalistes, Paris, 1994-95.
Det er USA's statskasse, der udkonkurrerer EU
Mens danske industriaktører skrotter store grønne projekter i Europa, investerer de heftigt i USA lokket af massiv støtte fra USA's føderale budget. Støtten vil i vidt omfang fortsætte, selvom Trump skulle gå hen og vinde valget 5. november. Og inden længe begynder den grønne industristøtte at rulle i EU.
Når man læser danske erhvervsmedier som Finans, Berlingske Business og Børsen i disse uger, kan man få det indtryk, at den grønne omstilling er ved at gå helt i stå.
Men sådan forholder det sig ikke.
Tværtimod er der udsigt til, at danske industri-, finansierings- og projektudviklingsvirksomheder inden for grøn omstilling i de kommende tiår frem mod 2050 vil få milliarder i offentlig støtte til opførelse af vindmølleparker, solceller, anlæg til energilagring og PtX-fabrikker til produktion af grønne brændsler og kunstgødning.