Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danmarks nye statsminister og ministerhold har en stor udfordring foran sig, når de skal sætte kursen for Danmark de næste fire år.

De skal sikre mere økonomisk lighed mellem rige og fattige, så de mest velstillede ikke stikker for meget af fra fællesskabet. De skal rette op på danskernes faldende tillid til de politiske institutioner gennem de senere år. Og kampen mod skattesnyd gør de klogt i at give høj prioritet, hvis de ønsker at lytte bare en lille smule til folkedybet.

Det er blot nogle af de konklusioner, man kan drage af den nye store undersøgelse om danskernes værdier. Den er en slags kompas over danskernes værdier, moral og forventninger til fremtiden anno 2019.

Lektor i sociologi ved Aalborg Universitet Morten Frederiksen er forskningsleder for projektet Den Danske Værdiundersøgelse, der netop er udkommet som bog med titlen: 'Usikker modernitet - Danskernes værdier fra 1981 til 2017’. Han mener, at vi bliver mere og mere rummelige med hensyn til det, man kan kalde frisind.

”Vi er blevet mere tolerante over for, at folk kan leve deres liv, som de nu har lyst til, hvis det i øvrigt ikke generer andre. Men vi ser også en anden udvikling, når det gælder, om man må snyde i skat. Der ligger vi bare utroligt højt, også internationalt, og vi mener, at det er fuldstændigt uacceptabelt at snyde i skat. Opbakningen til de fælles normer er styrket,” siger Morten Frederiksen.

Kampen mod ulighed har høj prioritet

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen fra Folketingets talerstol, da han udskrev valget tilbage i begyndelsen af maj.

En særkørsel for Mandag Morgen på baggrund af data fra undersøgelsen viser, at efter et årti med økonomisk krise og barske velfærdsreformer efterlyser stadig flere danskere – på tværs af alle befolkningsgrupper – mere økonomisk lighed.

Det er værd at bemærke, at det ikke blot står højt på ønskesedlen hos folk med de korteste uddannelser og laveste indkomster. Også blandt de bedst uddannede og de højest lønnede danskere er der et stort ønske om mere lighed mellem indkomster. Se artiklen "Farvel til 00’ernes individualisme: Danskerne vil have mere økonomisk lighed."

Dermed sender de et klart signal til Mette Frederiksen og de andre toppolitikere i Socialdemokratiet, som i disse dage er ved at lægge den politiske kurs for Danmark de næste fire år, om at mindske forskellen.

Hun har selv stillet en stribe af løfter i udsigt til danskerne om at mindske uligheden de kommende år. Hendes ulighedspakke fra december sidste år indeholder 17 konkrete initiativer til at mindske forskellen mellem rige og fattige.

Pakken skal ”styrke den samfundskontrakt, der har gjort Danmark til et af de mest rige og retfærdige lande i verden”, som hun skriver i indledningen. Den omfatter blandt andet en topskat på store arvebeløb, højere skat på store aktieindkomster samt andre skattestigninger målrettet folk med de højeste indkomster.

Hun vil også være børnenes statsminister og have fokus på de mest udsatte børn, så alle får lige muligheder for at forme deres eget liv.

”En regering under min ledelse skal først som sidst vurderes på, om den næste store gruppe af børn og unge kommer til at klare sig bedre i vores samfund. Det er netop den kamp, jeg ønsker at stille mig i spidsen for,” konkluderede Mette Frederiksen i sit store velfærdsudspil ’Altid på børnenes side’ fra sidste år.

Nu fanger bordet. Hun vil blive målt på, om hun kan levere varen. Gør hun ikke det, risikerer hun at blive mødt af skuffelse blandt mange vælgere og bidrage til den stigende tillidskrise.

Mistilliden kan eskalere

”Et stærkt samfund bygger på lav ulighed og høj tillid,” sagde Mette Frederiksen i sin grundlovstale samme dag, som vælgerne gik til stemmelokalerne og formentlig afsatte Lars Løkke Rasmussen som landets statsminister og gav hende stafetten.

Den nye værdiundersøgelse sætter en tyk streg under, at Mette Frederiksen også står over for en kæmpemæssig opgave på området omkring at genoprette den faldende tillid til Folketinget og det øvrige politiske system. Se artiklen "Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid."

Det er bemærkelsesværdigt, at danskernes tillid til en stribe institutioner som domstole, Forsvaret, uddannelsessystemet, sundhedsvæsenet og EU enten er steget eller ligger rimelig stabilt gennem de seneste år.

Men når det handler om danskernes tillid til Folketinget, regeringen og de politiske partier, så er der sket et markant knæk i vores tillid. Det er første gang i de 30 år, at forskerne har målt på danskerens tillid til Folketinget, at den falder.

Den stigende mistillid er steget mest markant for de kortuddannede, der særligt blev ramt af for eksempel reformer på dagpenge- og kontanthjælpsområdet.

”I løbet af 2010’erne har vi set velfærdsnedskæringer og en stigning i utrygheden blandt danskerne og samtidig en stigende sammenhæng mellem utryghed og tillid,” fortæller professor ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen.

Den stigende mistillid og utryghed blandt store dele af Socialdemokratiets kernevælgere betyder også, at Mette Frederiksen er under et voldsomt pres for at få succes med sin pensionsreform, der giver de mest nedslidte ret til en tidlig pension.

Det har været et af hendes store slagnumre i valgkampen. Det rammer direkte ned i gruppen af utrygge og usikre danskere, der er bange for at miste deres job. Mange vælgere har skruet forventningerne op til at kunne trække sig tidligere tilbage. Bliver de ikke indfriet, kan det få mistilliden til at eskalere og endda brede sig til andre områder.

Bekymring og frisind

Udlændingepolitikken bliver selvfølgelig også et af de varmeste temaer for Mette Frederiksens kommende regering. Det er dog ikke kun på Christiansborg, at fronterne bliver trukket skarpere og skarpere op i disse år.

Den nye værdiundersøgelse viser også, at der i disse år sker en polarisering i danskernes holdning til indvandrere.

Alle uddannelsesgrupper – både højtuddannede og ufaglærte – er generelt mere bekymrede for, at indvandrere belaster vores velfærdssamfund. Men der er dog stor forskel på danskerne. Mens de højest uddannede kun er blevet en smule mere bekymrede gennem de sidste ti år, står det helt anderledes til blandt ufaglærte og kortuddannede. De er meget mere bange for, at indvandrere truer deres jobsikkerhed og belaster velfærdssamfundet.

”De er bekymret for at miste deres plads på arbejdsmarkedet, og for om det sociale sikkerhedsnet kan dække deres behov, hvis de bliver arbejdsløse,” siger Morten Frederiksen.

På en række områder er danskernes moral og værdier også dramatisk ændret med årene. Vi er blevet langt mere frisindede og tolerante, når det handler om emner som skilsmisse, uforpligtende sex, abort, homoseksuelle og hash. Se artiklen "Danskernes moralske kompas: Betal din skat, og ryg din hash."

Til gengæld sætter vi klare grænser, når det handler om emner som skattesnyd og bestikkelse. Tre ud af fire danskere mener, at det på ingen måde er acceptabelt at snyde i skat. Den rekordstore andel af danskere, der er imod skattesnyd, har aldrig været højere i de knap 40 år, som forskerne har målt danskernes moral.

”Skattesnyd er gået fra at være en folkesport til at være en elitesport,” siger professor emeritus Peter Gundelach fra Københavns Universitet som en af forklaringerne på danskernes lavere accept af skattesnyd.

Mandag Morgen kortlægger i denne MM Special nogle af de overordnede værdier, som Mette Frederiksen skal favne, hvis hun vil have succes som landets nye statsminister.