Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Der var engang, hvor politikere som Mogens Glistrup kunne samle store dele af nationen bag sig, når han sammenlignede skattesnydere med frihedskæmpere under Anden verdenskrig og stolt fremviste sit skattekort med 0 i trækprocent.

Sådan er det ikke længere. Tværtimod.

Landets kommende regering får en nøgleopgave med at bekæmpe skattesnyd i forsøget på at få flere skattekroner i statskassen. Det har de opbakning til fra tre ud af fire danskere, der mener, at det på ingen måde er acceptabelt at snyde i skat.

Det fremgår af den nye undersøgelse af danskernes værdier. Den rekordstore andel af danskere, der er imod skattesnyd, har aldrig været højere i de knap 40 år, som forskerne har målt danskernes moral, og har været konstant stigende de sidste 30 år. Se figur 1.

Professor emeritus Peter Gundelach fra Københavns Universitet mener, at den store opbakning også hænger sammen med, at det er blevet sværere for den almindelige lønmodtager at snyde i skat og nu er forbeholdt en lille gruppe i samfundet.

”Der er en kæmpestor opbakning til, at man ikke må snyde i skat. Det er afgørende for, at samfundet kan hænge sammen. Samtidig er skattesnyd gået fra at være en folkesport til at være en elitesport. De, som kan snyde i dag, er en lille gruppe, som vi for eksempel har set i sagen om svindel med udbytteskat for milliarder af kroner. Derfor lægger så mange nu afstand til skattesnyd,” siger Peter Gundelach, som er en af forskerne bag den danske værdiundersøgelse.

Efter en årrække med gevaldigt rod i den danske skatteopkrævning og fejlramte it-systemer er danskernes samlede gæld til det offentlige eksploderet til astronomiske 117 milliarder kroner og ser ud til at fortsætte med at vokse.

Det har fået eksperter til at frygte et skred i danskernes lyst til at betale deres skat og dermed finansiere velfærden. De aktuelle forhandlinger om et nyt regeringsgrundlag har også vist et stort ønske fra flere politiske partier om at ansætte ekstra folk i Skat i håb om at kunne hive flere skattekroner hjem i kassen til at finansiere daginstitutioner, sygehuse og ældrepleje.

Unges moral

Den nye værdiundersøgelse kan læses som en slags kompas for danskernes moral og tro. Den viser, at der er meget store forskelle i danskernes accept af en stribe både lovlige og ulovlige handlinger.

På en række områder som abort, skilsmisse, uforpligtende sex, prostitution og brug af hash er danskerne blevet meget tolerante og frisindede. Men på andre områder er tolerancen fortsat lav.

Ni ud af ti danskere finder betaling eller modtagelse af bestikkelse helt uacceptabelt og sætter dermed en tyk streg under, at bestikkelse på ingen måde er velset i vores tillidsbaserede velfærdssamfund.

På de følgende pladser over de mest uacceptable handlinger kommer at snyde i skat, modtage sociale ydelser uden at have krav på dem samt at køre uden billet i busser, tog og anden offentlig transport.

Alle disse ting er tæt knyttet til de bærende søjler for den danske velfærdsstat om lige rettigheder, retfærdig sagsbehandling og alles pligt til at bidrage til fællesskabet. Hvis folk forsøger at snyde staten på det økonomiske område, er det som regel ikke bare strafbart; det er også et brud på kontrakten mellem borgerne og velfærdsstaten om, at borgerne skal bidrage økonomisk til fælleskassen.

Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at mens færre og færre danskere accepterer skattesnyd, går tendensen den modsatte vej, når det gælder socialt bedrageri og snyd med billetten i tog og busser.

Ganske vist er accepten på de områder fortsat meget lav, men Peter Gundelachs forskning viser, at specielt de yngre generationer er mere og mere tilbøjelige til at se gennem fingrene med socialt bedrageri og at man kører gratis i busser og tog. Det kan hænge sammen med, at flere unge oplever de offentlige transporttilbud og sociale ydelser som dyre, uretfærdige og ineffektive.

”Specielt mange unge sætter spørgsmålstegn ved, om det offentlige kan levere varen. De tænker, at det er for dyrt at køre med offentlig transport, da togene alligevel ikke kører til tiden, og derfor er det er okay at snyde. Mange unge synes også, at sociale ydelser er for ringe eller for usikre. Derfor kan de godt forstå, hvis nogle kunne finde på at snyde,” siger Peter Gundelach.

Frigjorte og tolerante danskere

Mens danskerne generelt er temmelig hårdføre, når det handler om moralske grænser inden for emner som bestikkelse, snyd i skat og socialt bedrageri – blandt forskerne kaldet medborgermoral – er vi langt mere bløde i koderne, når det handler om sædelighed og dermed de moralske grænser for, hvad folk må gøre og ikke gøre i deres private liv.  

Vi er gennem de seneste årtier blevet en nation af endnu mere frisindede, frigjorte og tolerante danskere på en stribe områder. Mens abortmodstanderne i USA har medvind i ryggen i disse år, stiller næsten ingen danskere længere spørgsmålstegn ved den fri abort. Skilsmisse er heller ikke længere en begivenhed, der får dybe moralske panderynker frem.

For bare 20 år siden mente næsten halvdelen af danskere, at engangsknald, en bolleven og anden uforpligtende sex på ingen måde var acceptabelt. Det har siden ændret sig markant.

For bare få årtier siden mente hver tredje dansker, at homoseksualitet på ingen måde var acceptabelt. Det har også ændret sig dramatisk siden. Skiftende regeringer har gjort det lettere at være homoseksuel, og i dag har homoseksuelle mulighed for at blive viet i kirken. I dag er det kun 4 ud af 100 danskere, som finder homoseksualitet helt uacceptabelt.

Etik og religion i bevægelse

Et andet eksempel er selvmord, som ikke er forbudt i Danmark, om end der løbende laves store kampagner i forsøg på at forebygge det. Selvmord opfattes også som mere og mere acceptabelt af den danske befolkning. Det bør nævnes, at det ikke fører til, at flere danskere tager deres eget liv. Tværtimod. Faktisk er antallet af selvmord halveret siden 1990.

Aktiv dødshjælp er med garanti også et emne, som vil komme til at præge den politiske dagsorden i den kommende valgperiode og kløve den danske befolkning. Det er som bekendt forbudt i dag. Men danskernes holdning har gennem årene rykket sig i en langt mere positiv retning. Og der er betydeligt færre danskere i dag, som slet ikke kan acceptere aktiv dødshjælp.

Parallelt er der også store forandringer af vores religiøsitet.

Der er sket et klart fald i medlemskab af folkekirken siden 1990. Færre og færre danskere tror i dag på Gud. Og færre oplyser, at de er troende. Det er en tendens, der har været særlig stærk de sidste 10 år. Se figur 2.

Til gengæld tror flere på reinkarnation og en åndelig kraft i modsætning til en personlig gud. Det kan tyde på, at flere danskere tilslutter sig en ikke-traditionel kirkelig åndelighed.

Flere accepterer hash

Hash kan blive et varmt emne på den politiske dagsorden. Hash er fortsat forbudt i dag i modsætning til en række lande som Holland, Canada og flere delstater i USA. Men flere fremtrædende politikere som Henrik Sass Larsen (S), der indtil for en uge siden så ud til at blive Danmarks nye finansminister, har talt om at afkriminalisere hash.

Der er fortsat flere modstandere end tilhængere af hash. Men andelen af danskere, der slet ikke kan acceptere hash, er faldet drastisk med årene. For 40 år siden var næsten otte ud af ti danskere lodret imod hash. I dag er det under halvdelen.

Hvis Peter Gundelach skal komme med et råd til den kommende regering, opfordrer han den til at have ekstra fokus på de handlinger, som i dag er forbudte, men hvor der er relativt stor accept blandt danskerne, som for eksempel hash.

”Vi ser en stor bevægelse i hele samfundet i retning af selvrealisering og større frisind på langt de fleste sædelighedsområder. Ikke bare i Danmark, men i hele Vesteuropa. Hvis regeringen vil gøre noget, kan det være på de områder, som i dag er forbudt, men hvor mange mennesker synes, det er meget acceptabelt, som for eksempel brug af hash,” siger Peter Gundelach.