Mars-missioner, interfaces mellem hjerner og computere – og coffee-to-go
Det er ubegribeligt, hvad Teslas CEO, Elon Musk, sætter i gang af radikalt nye projekter. Musk vil ændre menneskehedens skæbne – og han får vitterligt gjort noget ved det.
![](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.mm.dk/images/article/18019/16459.jpg)
![Peter Hesseldahl](https://www.mm.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.mm.dk/images/Writers/192-peter-hesseldahl-2-48.jpg)
Peter Hesseldahl
Redaktør, digital omstillingNår Silicon Valleys milliardærer bliver lidt selvhøjtidelige og taler om den store vision, der driver dem, hiver de tit frasen ”making a dent in the universe” frem. De drømmer om at sætte sig et aftryk i den globale udvikling – og dét kræver naturligvis store armbevægelser.
Det er ikke overdrevent at sige, at Elon Musk personligt har været afgørende for det gennembrud for elektrificering af biler, som nu er i fuld gang. Men faktisk er der en anden, endnu større vision, som Musk bruger lige så mange kræfter på: Han vil gøre menneskeheden til en multiplanetar civilisation. Og også her formår han at sætte et aftryk i universel skala.
Elon Musks rumfartsselskab, SpaceX, har, ligesom Tesla, på få år ændret logikken i en branche, der var domineret af aldrende, etablerede giganter.